https://youtu.be/fDLD0j9M9CA

Hej derhjemme

Overskriften henviser til en konstatering af, at så vendte vinden igen og kommer siden imorges igen fra nordøst, hvilket vi skal hilse og sige ikke er optimalt på nuværende tid af året, for temperaturen er gået ned med 3-4 grader og vinden er taget til, så selvom det er varmt, når solen står på, så er det ikke varmt nok til at solbade i længere tid af gangen. Det er denne ustabilitet vi ikke er vant til her på øen om sommeren, og selv de lokale er overraskede over, hvor dårligt et forår de har haft ift. normalen. Vi er dog ret tilfredse, for når vi tager hjem imorgen, så har vi haft 3 dage med dårligt vejr, som vi brugte fornuftigt til at komme lidt rundt, 3 dage med super vejr, hvor vi har slikket sol og nydt det, og så en enkelt middelmådig dag idag til at slutte med, hvor vi gået en lang tur langs stranden og fået spist alle rester i køleskabet. Sofie har også fået tid til at spille beachvolley med nogle tyskere fra en volleycamp, som hun var i byen med igår efter en salsa-time på hotellet bragte dem sammen, tror det var et tiltrængt afbræk for hende fra de lidt “gamle” forældre.

Når vi nu tager afsked med Ivory Playa imorgen tidlig, hvor Norwegian tager os hjem kl. 9.50 fra Palma lufthavn, så kan vi kontatere, at Mallorca ikke er Gran Canaria om foråret, at det ikke ser ud til, at de store klimaforandringer har ramt vores del af verden med stort ekstra varmeaftryk endnu, at det var en fejl jeg ikke fik pakket bordtennisbat med, at AN/2 stadig er en fantastisk flaske rødvin til noget nær al slags mad, at Sofie ikke længere kan sove igennem fars larm med kaffemaskine og indkøbsposer om morgenen før kl. 9, at Jussi Adler Olsen stadig kan skrive en god kriminalroman, at vi aldrig fik lejet cykler og, at Ivory Playa stadig holder som et smukt eksempel på et veldrevet, rent og super beliggende 3-stjernet hotel med et højt pris-kvalitetsniveau.

Og når vi nu snakker om Ivory, så bliver det også ældre og slidt, så i de kommende år bliver de nok nødt til at investere i nogle flere moderniseringer hist og pist, lidt ekstra maling, udskiftninger af diverse armaturer og køkkenting, men alt i alt, så er vi stadig godt tilfredse, og det er svært at bebrejde dem, at der måske ikke har været penge til at foretage store investeringer i de sidste par magre Corona år. Ville alle I kære familiemedlemmer synes om Ivory Playa, hvis I kom herned første gang? Ville I synes det var slidt og ikke være “lækkert” nok? Jeg tror bestemt I også ville synes, at det ligger perfekt, at det er hyggeligt og godt til prisen, at I ville værdsætte den høje rengøringsstandard og de fine udearealer og pools, og at I ville værdsætte, at det ikke koster mere end det gør, men det kan da ikke udelukkes, at vi på Camp Mosegård er fanget i vores egen lille osteklokke af selvbedrag om, at der ikke findes noget bedre end at komme herned og slappe af…?

Uanset, så har vi jo allerede booket 14 dage hernede til sommer, hvor vi også får selskab af Jesper Maigaard og hans drenge, samt de andre familier fra Kolding, som vi tidligere har mødt hernede, og altså vi ser allerede frem til det, og til at vinden igen vender.

Håber I har nydt at læse med og vi glæder os til at se Jer i Ålsgårde i den kommende weekend.

KH Obersten

Hej derhjemme.

Så kom dagen, hvor lykken (og vejret) vendte for det lettere amputerede Camp Mosegård, for der har ikke været en sky på himlen idag, og vi har alle tre fået slikket alle og hver og én af de solstrejf, som vi blev budt igennem hele dagen, blot afbrudt af en lille frokost og en kort siesta som det hør og bør sig på disse kanter. Nu holder jeg faktisk ikke rigtig siesta, så efter maden gik jeg en lang tur langs stranden i mine shorts og solbriller, og enten er min krop så hvid, at folk måtte skærme sig for ikke at blive blændet, eller også har de ligesom mig lige lidt tilvænningsproblemer med at solen pludseligt er fremme og giver os 22 grader og strandvejr.

Stranden er stadig vidunderlig og vandet så rent som var det Maldiverne, men noget er alligevel anderledes lige nu, for myndighederne er igang med at forberede en lang sommersæson med rigtig mange turister, og derfor pågår der en del arbejde af forskellig slags dernede. Stranden bliver renset og der bliver sat spritnye miljørigtige solskærme op med træstolper og flettoppe og igen må man sige, at det ligner jo Caribien, men det er også en strand, som er rangeret blandt verdens 10 bedste, så det skal se ordentligt ud. Derudover ligger der med 300m’s mellemrum store toppe af sand, som skal fordeles over hele den (vistnok) 10km lange strand fra Alcudia til Can Picafort, så turisterne får noget blødt at ligge i. Sandet henter de op fra en kanal der løber mellem hoteller og ud i havet ca. halvvejs mellem os og Alcudia havn, en kanal der “sander til” i løbet af vinteren, og som derfor alligevel skal af med noget af sandet, da kanalerne ellers mangler vand og kommer til at stinke. Jeg skal nok lægge et par billeder af det ud på WhatsApp.

Således beriget med en dejlig bekendt følelse af sol og sommer og tid til at læse den nyeste Jussi Adler bog i solstolene her på Ivory Playa, er vi nu ved at gøre os klar til snart at indtage endnu et festmåltid og god Mallorcinsk vin. Vi sørger dog for at få lidt motion også, for vi går de 4km ind til Alcudia havn, hvor vi denne gang skal besøge den nye italienske “Bellavista”. Det er folkene bag den nu lukkede Piero Rossi på molen, som har lavet denne nye satsning, og det ved vi, fordi vi mødte ejeren Piero igår på én af hans andre restauranter inde i det gamle Alcudia, og gensynsglæden var enorm fra begge parters side. Han gav gratis Cava og lækre forretter med tun og blæksprutte inden vi kastede os over grillspyd, oksemørbrad og lammekølle, alt imens han fortalte os om den nye restaurant og de hårde tider med Corona, som har tvunget ham til at ændre koncepter og lukke restauranter på stribe.

Piero er billedet på en fightervilje her på Mallorca, som vi også har set på restaurant S’Albufera den anden dag, og som vi også har set i den danske restaurationsbranche, hvor man klemmer ballerne sammen, lever af take-away i en periode og så iøvrigt genopfinder sig selv og sine koncepter og kommer (bedre?) ud på den anden side. Fra obersten og pigerne her på Ivory Playa siger vi “Welcome back Mallorca”, vi er glade for at gense øen, solen og de gamle kendinge der forkæler os og kæmper en brav kamp.

God torsdag aften derhjemme.

Hej derhjemme,

Min blog idag handler ikke kun om vejret, selvom overskriften formentligt får Jer til at tro, at det er solen der er på vej, og tro os, den er på vej, for der er et vejrskifte i vente imorgen, som allerede er sat ind idag med lysere farver og lidt sol på himlen samt flere folk i poolen. Men faktisk handler det også om, at Mallorca har været nede i en bølgedal af dimensioner, med lukkede hoteller, restauranter og forlystelser, og man kan mærke, at de tror på, der nu er ved at være lys forude.

Vi var på én af vores favoritrestauranter igår, den hedder S’Albufera (opkaldt efter fuglereservatet bagved den), og vi har været der så mange gange, at de kender os og modtager os nærmest som familie, hvilket de da også gjorde igår. De er lykkelige for at se os (og omvendt), for de fortalte, at de seneste to års Corona nedlukning har gjort ondt i en sådan grad, at de kører på pumperne, på lån de har svært ved at betale, og det er i sidste øjeblik, at de nu ser lys for enden af tunnelen. Vi gjorde hvad vi kunne for at lave så stor en regning som muligt med dyre vine og god mad, og ejeren insisterede på, at vi efter middagen skulle smage noget af hans egen hjemmelavede “medicin”, som var en bitter lavet på en speciel Mallorcinsk frugt. Den smagte faktisk godt, men mest af alt var det dejligt at se ham smile og have restauranten godt fyldt op, for det er der brug for, så vi også i fremtiden kan komme ned til ham og få den gode service samt den gode mad fra grillen og ikke mindst den familiære stemning.

Dagen igår brugte vi i Palma, hvor der blev oset og hygget i de små gader, og hvor vi var forbi den smukke katedral, som selv i denne uge før påsken var flot besøgt af mange turister. Vi fandt en perfekt beliggende café på et lille torv, hvor solens stråler varmede os, så vi endte med at sidde og spise frokost kun i t-shirt i flere timer, det var umuligt at forlade solen…Det viste sig at være restauranten tilhørende det 5-stjernede Hotel Cappucino, der har rooftop pool og Orangeri i stueetagen, virkeligt et lækkert hotel for feinsmeckere (og for frokost i solen) og med tjenere i uniform med slips og jakkesæt og totalt styr på sine gæster, en fornøjelse.

Idag har det været regnvejr, men her klokken 17 er solen på vej frem, vinden er løjet af og er vendt fra Nordøst til Sydvest, det har virkeligt betydet en forandring, og det ser ud til det holder resten af ferien. Vejret gjorde, at dagen ikke blev brugt på cykel, men i stedet blev det en sundhedsdag med en god time i fitness for os alle og ansigtsbehandlinger til damerne her i eftermiddags, så nu har de ren barnenumse-hud i ansigterne, og ligner nogle englændere der har ligget for meget i solen uden solcreme (guderne – eller Jake – må vide hvorfor de nægter at bruge solcreme?). Mon ikke den rødmen lægger sig lidt inden vi drager ind til det gamle Alcudia for at spise på “Sa Taverna”, endnu en yndlingsrestaurant der har klaret de hårde Corona tider, og hvor de laver guddommelige spyd fra grillen med det bedste okse, lam, gris og kylling der findes her på øen.

Måske vi flotter os igen i aften med ekstra god vin og det bedste kød, så kan vi med god samvittighed sige, at vi har gjort vores bedste for at skabe lys på Mallorca, især når det nu ser ud til, at Mallorca skaber lys for os imorgen med sol og varme, helt som denne skønne ø har gjort det for os i alle de år. Du kan kalde det luksus, selvforkælelse, selvbedrag, overforbrug eller bare en sans for god kvalitet, vi kalder det gensidig livgivning.

Kæmpe knus til alle i familien

Obersten

Hej allesammen derhjemme.

Så kom vi til Ivory Playa igår formiddags og er blevet installeret på ét af hotellets bedste værelser med den dejligste udsigt til havet og poolen oppe fra vores altan. Alt gik fint herned og selv Norwegian fløj til tiden (hvilket vi jo ikke er vant til at opleve fra deres side…), og nu skal der bare slappes af med gåture, bøger, restauranter og nogle velvalgte spil. Mallorca ligner sig selv og så alligevel ikke. Der er koldt og blæsende som ved vesterhavet i påsken, der er grå og onde skyer over os, som driver afsted med en fandens fart, og der er forbavsende mange hoteller og restauranter, som endnu ikke har åbnet for sæsonen. Vejrudsigten er 11 grader og overskyet med 10 m/s vind, men heldigvis siger den et skifte til 15 grader onsdag og 20 grader fra torsdag og 23 grader fredag+lørdag med sol, så vi glæder os til det varmer op og bliver vejr til shorts, pool og drinks på altanen, for selvom vi godt vidste, at vejrudsigten var tvivlsom de første dage, så er det alligevel lidt surt at være ankommet til Costa Kalundborg i stedet for det Alcudia, som vi kender.

Men vi lader os jo ikke slå ud af lidt dårligt vejr, den gode nyhed er, at det ikke regner, og at vi slapper godt af sammen alligevel. Med den rette påklædning, så er vejret faktisk fint til at gå lange ture, hvilket vi så har gjort idag ved at gå en 12km lang tur langs stranden ind til det gamle Alcudia og spise frokost. Vi var forbi havnen og molen som desværre afslørede, at nogle restauranter ikke har klaret turistkrisen med Corona, således havde vores favorit, det italienske Pizzeria Piero Rossi, lukket og slukket allerede for to år siden, og det var trist at se den tomme skal af en restaurant, hvor vi har brugt så mange skønne timer og fået så mange gode pizza’er.

Imorgen går turen så til Palma, hvor der kan shoppes lidt om formiddagen inden frokost, og om eftermiddagen er obersten ved at arrangere en vinsmagning af Mallorcinske vine på en vinbar, som ser lidt spændende ud. Onsdag påtænker vi at leje cykler og køre til Port Pollenca for at finde et passende frokoststed, og senere på eftermiddagen skal pigerne så have nogle velfortjente behandlinger i hotellets spa afdeling inden torsdagen og solen melder sig og giver mulighed for at slikke sol og hoppe i den, trods alt, opvarmede pool.

Det er mandag, klokken er 16.17 og normalt ville der være fuld gang i e-mails, indkøb og støvsugning, men nu står der faktisk en kold Brewdog IPA og et spil Yatzy foran mig, så jeg tænker det er fint nok at være ved Costa Kalundborg i stedet for i Vangede.

Der kommer lidt billeder på Whats’App og sender naturligvis kæmpe knus og på gensyn en anden dag.

Obersten

Sidder på balkonen på suite 116 på Westminster Hotel & Spa med udsigt til Hotel Negresco’s flotte tårn og nyder eftermiddagens sol på en søndag i slutningen af november. Der er ganske vist kun 12-13 grader i skyggen, men der er fuldt blus på solen, så det føles meget varmere, da solen jo står ind direkte fra sydvest og fylder balkonen med varme. Der er igen larm fra bilerne på Promenade des Anglais, for maraton-stilheden fra imorges varede kun indtil kl. 12, hvor bilisterne igen fik lov at indtage den stolte promenade, men til vores store benovelse, så må bilerne kæmpe lidt med larmen fra bølgerne og fra flyene, der pga. vindretningen fra vest cruiser lige ind over Promenaden for meget pludseligt at vende snuden mod lufthavnen ganske få kilomester herfra. De er så langt nede, at man føler man kan røre dem, og der må være gang i turismen igen, men hvem ved, måske det stopper brat snart igen med den nye virus-variant…?

Inden bilerne og flyene genoptog styringen, havde vi heldigvis nået at tage os en god lang vandretur op og ned ad denne historiske vej, for det er ikke hver dag alle i Nice helt uhindret kan vandre op og ned ad Promenaden uden en eneste bil, så det skulle vi udnytte sammen med de lokale. Hjemrejsen imorgen vil vi slet ikke tænke på, for hvor har Nice dog været god ved os. Målet med turen var, at Anja skulle have mulighed for at slappe af, inden hun kaster alle sine talenter og kræfter i P27, og så var Sofie og jeg meget villige rejsefæller, der bare gerne ville genforelske os lidt i Frankrig, café-hygge og samtidigt facilitere en god gang shopping og sightseeing med den største ja-hat på. Vi har fået held med at krydse de fleste ting af hernede, og samtidigt er det jo rart at se på sin sundheds-app, at vi får gået mange km og mange etager ;-).

Det gamle Nice er super hyggeligt og charmerende, så der og i områderne omkring har vi brugt en del tid, ligesom vi naturligvis har fundet dels en stamcafé til et glas hvidvin og en Grimbergen fadøl midt på dagen og dels en stamcafé til en kaffe og avec efter aftensmaden. Ja I griner måske lidt, men det er vigtigt for at have en god dag og sørge for, at disse små naturlige pauser bliver til noget specielt og hyggeligt, hvor dagens begivenheder og indkøb kan diskuteres og fejres i de rette rammer, måske kender I det selv? Blev der så shoppet spørger I måske? Ja det kan vi vist roligt sige, for fredag var jo Black Friday, og mens vi undgik det værste menneskemylder og Coronafælder i de store kædebutikker, så var de mange små specialbutikker i gågade-kvarteret så meget desto mere interessante og havde bestemt gode tilbud. Jeg tror roligt jeg kan sige, at begge de damer kommer glade hjem hvad det angår (også det ;-)).

Lørdag var vi jo så i Monaco og så kasino’et, paladset, det Oceanografiske Museum oppe på klippen ved paladset og de mange store både i havnen, der glimtede om kap med de mange Ferrari, Lamborghini, Porsche, Maybach og andre biler vi så på ganske kort tid. Vi så ingen kendte, og spørgsmålet er jo også, hvor tit de egentligt er der, men vi så dog, at en 75m2 stor 3-vær. Lejlighed i Monaco med en lille smule udsigt koster 30 mio. kr., så lidt skal man da have tjent/vundet, hvis man vil bo der, så lyder Københavner-priserne jo lidt som et fund til prisen.

Imorgen formiddag vender vi snuden hjem og vil sørge for at blive testet godt igennem i den kommende uge, så vi ikke slæber noget med hjem, men det bliver svært at forlade Nice og det dejlige vejr, for det smager af sommer hernede, hver dag. I aften bliver det sjovt at møde Denis og Pascale igen, så kan vi høre, hvad der er blevet af de børn, som Anja passede dengang i Tourrettes sur Loup i 1989, hvor de var 1 1/2 år og 5 år gamle.

Kh Obersten

Hej derhjemme.

Sofie, Anja og obersten sidder her til aften på Westminster Hotel & Spa i Nice lige på Promenade Des Anglais og får lidt chips på værelse 236, men lige siden i aftes kl. 22 så var der intet der tydede på, at vi skulle sidde andre steder end på Camp Mosegård.

Anja har arbejdet hårdt op til at skulle stoppe i Mastercard og starte i P27 d. 1/12, og da hun blev fritstillet af Mastercard bød muligheden sig, at vi kunne tage en lille mini-ferie. Vi bestilte en tur til Nice med Norwegian og reserverede en juniorsuite på Hotel Westminster, og alt var klart og pakket igår kl. 22, da en besked tikkede ind på Sofie’s telefon. Jeg havde lige bestilt en taxa til at hente os kl. 4 (midt om natten…), da Smittestop app’en fortalte Sofie, at hun havde været tæt på en Coronasmittet. Vi var PCR testet igår morges for en sikkerheds skyld og ventede på svar, og vi tænkte egentligt ikke det ville være vigtigt, men nu havde Smittestop app’en så lige gjort testen altafgørende.

Vi skulle op kl. 03.00 for at nå flyet i Cph., men kl. 02.30 vækkede Anja mig og spurgte hvad der egenligt stod på den blanket, som vi udfyldte til det franske indenrigsministerium og som skulle afleveres ved indrejse? Jeg måtte checke og Anja havde ret i, at det var ikke godt, for der stod, at man skrev under på, at man ikke havde kendskab til, at man havde været i kontakt med nogen smittede indenfor de sidste 14 dage…Damn! Så var gode råd dyre, for vi manglede svar på PCR og vi kunne ikke kontakte nogen myndigheder inden vores fly fløj kl. 06.15.

Vi besluttede at afbestille taxa og ikke møde op til Norwegian flyet, og så måtte Nice vente til en anden gang. Vi gik i seng igen MEN så kl. 7 da vi stod op var der kommet 3 negative svar på PCR, og kl. 8 kunne vi ringe til de danske myndigheder, som dog ikke var til megen hjælp udover, at Smittestop app’en ikke er en officiel statslig supporteret app, da den ikke siger noget om, hvor, med hvem og hvornår man har været i kontakt, så man er ikke nærkontakt. Vi begyndte at håbe, der måske alligevel var en måde at komme afsted på, men næste skridt var så den danske ambassade i Frankrig. Ringede til dem da de åbnede kl. 09.30 men ak, de kunne kun sige, at de franske myndigheder skulle have den formular underskrevet.

Med de negative PCR i ryggen gik jeg igang med at finde nye afgange til Nice, og kl. 12.10 fløj SAS direkte. Men kunne vi nå det?? Ny taxa bestilt, lukkede døren til Camp Mosegård kl. 10.40 og var i lufthavnen kl. 11.10. Vi nåede endda i loungen inden afgang og ingen myndigheder danske eller franske ville se nogen dokumenter, så nu sidder vi i Nice og skal have vores mini-ferie.

Vejret ser ud til at blive super fra imorgen middag, ikke mega varmt men dejligt solrigt, og jeg skal nok skrive til Jer med lidt opdatering i løbet af uge.

Kram fra Obersten

Jeg missede et blogindlæg i går, men havde simpelthen ikke tid 🙂

Vi kom godt afsted fra Firenze og kørte de sidste 2 timer og 45 minutter til Torre Del Nera, vores pre-wedding hotel i den lillebitte Sheggino, der ligger op ad en bjergskråning. Der er ikke gader til biler, så alle bor ind og ud ad bittesmå trappegange stejlt op og ned. Der kommer billeder på søndag efter brylluppet.

Vi fik en fin frokost sammen med brudgommens bror og hans kone, som Peter kender fra forsikringstiden. Torben, Birgers bror, ansatte nemlig Peter i sin tid i Trekroner og de har set en masse trav sammen. Meget hyggeligt par og en dejlig frokost på lokal restaurant. Dernæst var det ren afslapning om eftermiddagen i haven ved hotellet i de 30 grader, der er hernede.

I går aftes var alle bryllupsgæster så inviteret til Spello hos en lokal vinhandler, der også har en gårdhave, hvor de serverer mad sammen med vinsmagning. Birger og Stinne har handlet vin med dem flere gange og værten Roberto og hans søn tog os igennem kunsten at smage vin samtidig med at de fortalte, at Roberto var 7. generationsejer af stedet og hans søn vil blive 8. generation. Meget imponerende. Og alligevel har det formået at følge med tiden, så de har fået etableret en velfungerende online shop, der har reddet dem i coronatiden, hvorimod naboen ikke havde det samme og dermed fik store problemer. Maden var også dejlig – typisk italiensk med bruschetta til forret, pasta med trøffel til hovedret og Tiramisu til dessert. Det område, vi er i, er specialiseret i trøffel. Der er et museum i nærheden omkring det og den trøffel vi fik på i går, var revet i tynde stykker, men ikke i pulver, som man ellers kender det. Det var simpelt og smagte virkelig godt.

I dag tog Peter og jeg så på udflugt igen, selvom man skulle tro, at vi havde nok indtryk efterhånden 😉 Men altså når der ligger vandfald i nærheden, så kan jeg ikke bare lade det gå forbi. Og Marmorvandfaldene er meget specielle, idet de er menneskeskabt. Det er sammenlagt 165 meter højt og blev skabt af romerne for over 2000 år siden for at få bugt med stillestående vand i Velinofloden, der gjorde folk syge. De gravede derfor en kanal, der skulle lede vandet ned i en kløft ved Marmore. Problemet var så, at når der var højvande i Velinofloden, så oversvømmede det Terni, byen for foden af Nera-floden, som vandet løber ud i. Det er så sidenhen blevet udbedret, så der er lavet en “ventil”, der regulerer vandstrømningen i kanalen. Hver dag åbner de for ventilen i et par timer og lukker så igen. Og det er her, at du har lyst til at være der. Vi kom således en time før åbningen af ventilen og havde dermed god tid til at få billetter og vandre i parken omkring vandfaldene og se det stille vand, der flyder, inden det begynder at vælte ned. Og det gør det så også. Der kommer fuld kraft på, så der står vandstøv over det hele og det er dybt fascinerende at se, hvordan strømmen tager til og se alle de små vandløb, der pludselig bliver til rivende floder. Vandet fra Velino-floden og kanalen løber i dag ind i et hydroelektrisk kraftværk, der generer strøm, og som sagt så leder de to gange om dagen vandet udenom kraftværket for turisternes skyld, så vi får os en fantastisk vandfaldsoplevelse. Det er det højeste menneskeskabt vandfald i verden og det højeste i Europa. Meget meget smukt og en fantastisk oplevelse, men skal ses når de åbner for ventilerne, så man virkelig får set, hvordan vandet begynder at vælte ud.

I aften går turen til en af de lokale restauranter her i byen, hvor de skulle have rigtig god mad. Igen er det brudeparret, der inviterer alle 50 mennesker, så det er et dyrt bryllup 😉 I morgen er selve brylluppet, som foregår på et kloster en 15 minutters tid herfra. Derefter går turen hjem, så dette bliver det sidste blogindlæg, men der kommer lidt flere billeder fra hotellet her, klosteret og brylluppet en af de kommende dage. Vi ses hjemme i Danmark 🙂

Ja, man skulle ikke tro, at det var muligt, men vi fik set en hel del på to timer i Firenze i dag. Vi havde en fin og uproblematisk køretur fra Dolomitterne til Firenze og kan igen takke Google Maps for at finde direkte til hotellet i den forvirrende italienske trafik. Vi havde booket værelse på et lille B&B i udkanten af byen, men i 20 min. gåafstand fra floden og indre by. Vores vært Alessia startede dagen med lige at kontakte mig på Whatsapp og give mig hendes telefonnummer, hvis jeg havde spørgsmål. Hun hjalp os med vores parkeringsmuligheder og sørgede for at vi også midlertidigt kunne pakke bagage ud uden at få en bøde i en zone der er begrænset for trafik (= ikke parkere).
Vores B&B er ret hyggeligt, der er kun 6 værelser med eget bad og toilet og det er ligesom en ægte lejlighed og dermed også meget hjemlig. Her har de tagterrasse med udsigt over Firenze, som vi skal nyde til morgenmad i morgen. Der er også fri afbenyttelse af snacks, drikkevarer, kaffe m.m så meget som vi har lyst i opholdsstuen. Der er selvfølgelig også ting, der virker knap så godt, men det er klart opvejet af hyggen og af en utrolig sød vært. Alessia og hendes kæreste er managers af denne B&B og en anden lidt længere henne ad gaden. De har lejet stedet af et ældre ægtepar, der ikke kan magte det selv mere. Og lejligheden her har været i generationer i deres familie. Alessia og hendes kæreste drømmer om at købe deres eget en dag, men de har nu en 12 års kontrakt på stedet her, som de først og fremmest skal få til at køre. Hun gav os en masse anbefalinger med på vejen – herunder også lokale restauranter uden for turistområdet, hvor hun kendte ejerne og gerne ville booke bord til os. Vi kom derfor ikke på Thomas’ anbefalede restaurant, men mere om det.
Godt på plads i B&B gik vi ud ved 16-tiden. Det viser sig, at vi bor på den gamle romerske gade, der går hele vejen fra hvor vi bor, over Ponte Vecchio og videre ud til den anden ende af byen. Så vi skulle faktisk bare følge den vej for at komme forbi samtlige seværdigheder i Firenze. Vi kom således forbi Basilica di San Lorenzo, det meget smukke Battistero di San Giovanni, der er marmorbeklædt i masser af farver (se billeder på Facebook og Instagram), Piazza della Signoria og Ponte Vecchio, som er nogle af de største seværdigheder her. Ponte Vecchio er jo så omdannet til en ren gågade med smykkebutikker og er mere et turist site for billeder end for rent faktisk at købe noget, virker det til 😉

Efter Ponte Vecchio var vi blevet anbefalet at gå op til Piazza del Michelangelo, som er et stort udsigtspunkt over Firenze. Meget meget smukt at se byen oppefra. Peter og jeg har noget med at se ting oppefra, det fascinerer os begge, så dejligt med en sådan anbefaling fra søde Alessia, ellers havde vi nok ikke været der.
Endeligt hjem igen og klæde om til besøg på det lokale trattoria Tito. Her havde Alessia naturligvis sørget for bord til os og vi havde sjovt nok et svensk par ved siden af, som vi faldt i snak med. Dejligt traditionelt italiensk lokal mad med en vært, der synger med på musikken og drikker Limoncello shots med gæsterne. Væggene var overskrevet med hilsener fra alle besøgende og da vi gik, var der kø på gaden for at komme ind. Virkelig hyggeligt at opleve noget så lokalt 😊

Nåmen, vi har jo næsten ikke været i Firenze, men vi har godt nok nået meget på få timer. I morgen går turen til bryllupsstedet. Mere blogindlæg følger.

Sikke en dag vi har haft i bjergene! Vi gik straks efter morgenmaden hen til Secada Cableways, hvor vi havde købt billet online på forhånd. Der er fortsat ikke mange turister, så der var ingen kø og vi gik lige igennem. Kabelturen er en 4 km lang tur op til Secada, som er en bjergtop ud af mange, helt præcist 2,519 km høj. Fra Secada er der udsigt 360 grader til adskillige bjerge og grønne dale og det var blå himmel og klart – vi har været så heldige. Vi kunne se ned til Ortisei, hvor vi bor. Vi kunne se de Østrigske bjerge med snetoppe. Og så kunne vi se store klippeformationer rejse sig rundt om Secada. På venstre side Odle-gruppen, som er meget spidse klipper, og som i øvrigt var der den unge YouTuber for nylig døde, hvis I har læst om det. Lige ud en større klippeformation kaldet Marmolada, som er 3,3 km høj og til højre et bjerg, der nærmest står helt for sig selv og rejser sig majestætisk kaldet Langkofel. Indimellem alle disse en grøn dal, der om vinteren også fungerer som skisportsted, hvorfor der ligger en del barer og restauranter spredt i området 😉

Vi vandrede i langsomt tempo op og ned og op igen – fuldstændig betaget af den smukke udsigt over det hele. Da jeg først lige kom op, blev jeg næsten helt svimmel så langt ned der var, men efter ganske kort tid vender du dig til det og så er det ellers bare at nyde det. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til at forstå dem, der bestiger Mount Everest, men det er nu helt utroligt at føle, at man står på toppen af verden. Der er naturligvis billeder på Facebook og Instagram, der siger alt meget bedre end mine ord.

Tilbage på hotellet nød vi en eftermiddag i spa, først på solbænkene i bikini, så en to timers Privat Spa Tyrol med sauna, scrub, bad, massage og naturligvis Prosecco til. Dernæst ud på solbænkene igen og så i de varme pools og boblebade. Det var dog som om, at spa’en blegnede fuldstændig efter så stor en oplevelse. Ikke at det var dårligt, jeg klager ikke, blot at jeg stadig er fuldstændig lamslået over at have stået i 2.500 meters højde og set verden fra oven 😉

I morgen går turen til Firenze, så er det videre ned til 25 grader og by igen.