Kondidag i Callas

Lækker mad, is, sodavand, drinks og topvin fra Provence (Quintessence du R de Rimauresq i en Cru Classe 2005 – www.rimauresq.fr) smæsker vi os i dag ud og dag ind, så noget måtte gøres :-).

Pigerne og jeg bestemte derfor igår aftes, at vi idag måtte ud at svømme langt i den nye infinity-pool. Efter at Sofie, morfar og undertegnede havde været en tur i Callas på gå-ben for at poste Sofies postkort til 3.B, smed 4 Strupper derfor vores luksus kroppe i poolen og stoppede først efter at alle havde svømmet 1 km eller mere. Sofie svømmende 1,2km og Caro 1,3km, så de er begge enige om, at den sodavandsis de nu sidder og nyder er velfortjent :-).

Naturligvis bød turen til Callas på et lille bar-besøg på den lokale, hvor det flød med kopier af Var-Matin og L’Equipe, der ville fortælle os om de 23 spillere den franske landstræner havde udtaget til EM. De fleste fik espresso, men enkelte var på Pastis og så var der Flemming og jeg på en lille fad Stella Artois, bare så vi ikke skulle lide af vandmangel på vej tilbage…

I aften skal vi ud at spise på en af de lokale restauranter i Callas, for det er jo trods alt ferie, og så skal vi jo også støtte de lokale…igen 🙂

Dejligt at høre Charlotte nærmer sig et ordentligt handicap, så Oldes cup d. 18. August ikke bliver en ensidig affære.

Mange hilsner fra Quartier Pegpin i den vilde franske luksus.

SCAJ

Danmark rundt med golf indimellem

Uf det er længe siden, jeg har været på bloggen og sikke en masse dejlige indlæg ude fra verden Jesper 🙂

Jeg holder mig foreløbig til lille Danmark, men har da også kørt land og rige rundt. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg bare inden for den seneste uge har været i Snaptun (Juelsminde), Lemvig, Holstebro, Nymindegab og Ålborg. Falck er i hele landet og jeg skal være i hele Falck 🙂

Det hjælper så også lidt, at de inviterer mig på en golfrunde og efter 9 huller må se sig slået af en særdeles velspillende yngre kvinde! Når vi nu er ved golfen, så vil jeg da gerne berette, at jeg efter intensiv træning med ældste brormand på Mølleåen har fundet teknik og en smule stabilitet ser det ud til. Således lavede jeg 41 point på 18 huller i Kristi Himmelfartsferien og raslede ned på handicap 32,5, hvorefter jeg overraskende kunne spille til mit handicap med ikke mindre end 20 point på 9 huller i Holstebro Golfklub sidste uge. Jubiii, bare det nu fortsætter og ja Jesper, life is really good 🙂

Vild luksus

Hej derhjemme

Vi ankom til Callas igår kl. 15 og fik lige 1 times sol inden det styrtregnede resten af dagen. MEN her til morgen var solen igen dominerende, og vi nyder nu 25 grader og det lækre hus og pool område :-).

Ejeren Erik Kristensen har postet “nogle” millioner i huset efter at de har købt alle andre ud, og jeg skal love for det har givet huset et par ekstra stjerner! Billeder følger snarest.

Nu står den på solbadning og masser af pool samt en god bog og lækker mad. Apropos så er aftenens menu foie gras entier med blanc de blanc fra en af de lokale vinbønder efterfulgt af faux-filet af Charolais kvæg med friske grønne asparges. Dertil en dejlig Bandol rødvin, som vi har været nede og købe i den lokale vinhandel.

La vie est belle!

Knus SCAJ

Shangri-La og Hong Kong DNA

Præsentationerne vi lytter til her til morgen på konferencen er så kedelige, at jeg besluttede at give Jer lidt ekstra info.

Fik endeligt tid til en tur i fitness centret på hotellet her til morgen, og der viste hotel Shangri-La Kowloon sin klasse :-). Lækre omgivelser, super udstyr, pool og spa i tilknytning, kølede håndklæder, TV integreret i løbebåndet (så jeg kunne se Champions Ligue finale referat under min løbetur) og baderum der lever op til værelsernes høje kvalitet og service. se link til hotellets hjemmeside her: http://www.shangri-la.com/hongkong/kowloonshangrila

Billedet i min sidste blog viste Hong Kongs imponerende skyline set fra oven, men der er mange sider af denne fascinerende og pulserende by, som jeg dog ikke kunne tænke mig at bo i. Lidt billeder til at give en bedre idé om byens DNA.

God søndag i Dannevang

På kasino i Macao

Hej derhjemme.

Sidder nu på hotellet og skal lige skrive en blog selvom klokken nu er 01.30 Hong Kong tid. Det har været en lang men spændende fridag. Startede med sightseeing i Hong Kong, hvor vi blandt andet så det gamle Hong Kong og var oppe på The Peak, som er det højeste punkt omkring HK, og som I kan se, så udfolder byen sig ganske godt deroppefra.

Fik frokost på en megastor kinesisk restaurant, og derefter gik turen til havnen, hvor vi skulle ud af landet og tage en Turbo jet katamaran til Macao. Macao er også en del af Kina, men har som HK sin egen administration lidt endnu, og i Macao må man spille hasard, så den er fyldt med kasinoer. Macao er langt større end Las Vegas hvad angår spilleindtægter og besøgende, for kineserne spiller som gale og pantsætter gerne både kone og børn for at spille siges det. Her ligger kasioner som MGM, Venetian, Galaxy, Sands, etc. og det store The Grand Lisboa.

Vi tik 1 time til at spille på verdens største kasino The Venetian, en kopi af hotellet i Vegas bare større, hvorefter vi tog på The Grand Lisboa og fik middag sammen med tusindvis af spillelystne kinesere. Jeg tabte ingen penge på kasinoet, og maden var fantastisk, men kineserne havde vi gerne undgået.

Imorgen står den igen på konference og så gallamiddag på Shangri-La hotellet i HK, søsteren til det hotel vi bor på her på Kowloon. Mandag er det hjemad.

Goodnight Danmark – skriver igen imorgen.

Good morning Hong Kong

Ankom i går aftes lokal tid (6 timer foran DK) efter 11½ timers ”bumpy” flyvning med masser af uvejr vi skulle igennem og omkring, så jeg var ved at være lidt træt efter 20 timers rejsetid fra Moskva.

Vi blev fragtet med båd fra lufthavnen til Hong Kong og kunne ombord nyde buffet og hårdt tiltrængte kolde øl, mens vi sejlede ind til Hong Kong og kunne iagttage den fænomenale skyline og det store havneanlæg. Desværre var min telefon tømt for strøm, så der er ingen billeder før senere.

Vi bor på det fashionable 5-stjernede Shangri-La Kowloon og har et kig til Hong Kong’s skyline på selve Hong Kong øen og kvarteret Victoria (Kowloon er en del af fastlandet mod nord), og her til morgen kl. 8 efter 6 timers søvn startede så vores konference efter et morgenbord jeg aldrig har set magen til på nogen rejser.

I aften står den på Hong Kong dinner på Jumbo Top Deck Restaurant og i morgen er det sightseeing dag uden konference, det skal I nok høre mere om til den tid.

Min forkølelse er stille og roligt ved at fortage sig, så det er god timing, men det bliver godt med en fridag i morgen 🙂

Good morning Denmark når I læser dette.

Kh

Blog problemer?

Hej alle. Jesper har haft nogle problemer med at lave blog-indlæg. Hvis andre har haft samme oplevelse, så send mig lige en mail om præcist hvad der er gået galt, hvilken browser I brugte, og hvornår det skete. På forhånd tak,

UPDATE: Som så ofte før, har Microsoft deres egen måde at definere hvordan et webside skal virke. En hurtig google søgning viser at IE9 og WordPress (blog softwaren) ikke virker sammen. Indtil der kommer en update på WordPress, der ændrer det – eller MS mod forventning skulle begynde at lave en ordentlig browser, bliver I nødt til at bruge Google Chrome eller Firefox. Da de alligevel er bedre, hurtigere og sikrere end IE, er det faktisk en god løsning 🙂   Alternativt skal I bruge IE9 i compatability mode og se om det gør en forskel: Link til hvordan man gør det.

Gotham city

Hej allesammen

Sidder i CDG lufthavnen på 3. time og venter på at komme til Hong Kong efter nogle dage i Moskva på messe. Det har været en hård tur indtil nu med forkølelse, ondt i halsen og dårligt helbred generelt, men der er bedring at spore selvom energien ikke er på 100%.

Det bliver min første tur til Asien og til Kina, så det bliver spændende selvom det er en længere tur efter 3½ times flyvning fra Moskva hertil Paris og så efterfulgt af 10 timers flyvning til Hong Kong!

Jeg tog et billede fra mit hotelværelse fra 17. sal i Moskva, og da jeg så det tænkte jeg bare straks Gotham City! Døm selv 🙂

Knus Jesper