Hej derhjemme

Måske er jeg ved at blive gammel…men for pokker 35 grader i skyggen er varmt, det er måske meget godt, at vi skal hjem imorgen tidlig, hjem til et mere moderat sommervejr i DK med hele 10 grader mindre, i hvert fald siger DMI, at det bliver 25 grader i Vangede, og det lyder himmelsk i mine øre lige nu, som jeg sidder i skyggen på altanen på Ivory med den trods alt skønne udsigt over Alcudia bugten.

Nå OK, nu skal man jo ikke have ondt af mig, jeg har som altid med denne blog en kold ting ved min side, lige nu en iskold Estrella Damm pilsner, der gør livet temmelig tåleligt, specielt set i lyset af, hvordan ferien er gået alt taget i betragtning, når man husker på, at jeg kom afsted med alle de knubs fra styrtet. Ligesom en forslået Vingegård ikke vinder Tour’en i år, så vandt jeg heller ikke det hele ved at tage med, f.eks. kunne jeg ikke komme hverken i pool’en eller i havet, og det er altså noget af en bet i det her vejr og med det lækre vand, som vi har her ved Playa de Muro.

Vi har fået slappet af, og der er “no regrets”, da slet ikke hvis man også ser på, at Anja og jeg fik slået de unge i bordtennis, ikke blot én men hele 3 gange, vi fik lært Zou’s kæreste Simon meget bedre at kende, og fik indviet ham i vores Mallorca boble med alt, hvad der dertil hører af spøjse traditioner og tvangshandlinger i løbet af dagen og de skønne varme aftener, som vi stort set aldrig oplever i Danmark.

Der er som nævnt i tidligere indlæg lidt mere ferie i vente til Anja, Zou og jeg i starten af september, det kan således være, at I kommer til at høre lidt mere til mig på Bloggen til den tid, men for nu bliver det tak for denne gang og på gensyn i sommer-Danmark.

Kærligst Obersten

Hej derhjemme

Så er det på søndag vi skal hjem, og som sædvanligt er det noget obersten glæder sig til, for efter 16 dage i sydens sol og med kun det ene formål at kede sig, så ser jeg frem til at komme hjem og få dagligdagen igang igen, den der gode hverdag, som jeg, ligesom Dan Tyrrell, holder af.

Temperaturen er også kommet op omkring de 35 grader nu, og da det er for varmt for mig, især når jeg ikke kan komme i vandet, og da Tour’en er afgjort og slutter på søndag, så er det bare med at komme hjem til Camp Mosegård, hvor græsset sikkert er gået amok med al den regn, og hvor fokus skal rettes tilbage mod arbejde og…den næste ferie, som venter lige om hjørnet. Ja, I læste rigtigt, vi skal jo ned i Søren og Birgittes hus i den første uge af september sammen med Flemming og Inge Marie og gense det elskede Provence Côte d’Azur med besøg i Callas, hos Anjas gamle værtsfamilie, osv.

Men er det så et endeligt farvel til Mallorca? Det er der ingen der ved, vi er trofaste folk, det bør ingen være i tvivl om, tænker jeg efter alle vores ture herned, og man skal jo aldrig brænde nogen broer eller lukke nogen døre, som ikke kan åbnes igen (?), men næste år ved vi ikke hvad byder på, hvilket jo egentligt også er lidt spændende ;-). Vi skal ikke til Mallorca næste år, så alt er i spil, ja OK, måske ikke Danmark, somrene er simpelthen for regnfulde og kolde synes vi, der er brug for sol og varme, men derudover er “all bets open”.

Vi vil gå til Alcudia havn og fornøje os med en paëlla og lidt kold hvidvin, mon ikke vi så kan få kigget på næste års feriedestination inden de sidste krampetrækninger imorgen her på Ivory.

Tak fordi I læste med, kæmpe kram.

Obersten

Hej derhjemme

Når vi vælger ferie på Mallorca på Ivory Playa er det som I ved for at komme ned i gear og ikke lave ret meget andet end at tage sol, hygge med venner, lave sport, få massage og finde gode restauranter med god rødvin. Det kan lyde kedeligt, men det er hele pointen, vi har jo set store dele af Mallorca, og for at komme ned i gear er det en god ting at lære sin krop den svære disciplin, som det er at kede sig. Der er jo fart nok på derhjemme, ikke en weekend ledig uden gæster og arrangementer, masser af arbejde og huslige pligter, praktiske ting der skal løses og så al den kommunikation på de sociale medier…

Jeg siger ikke på nogen måde, at dem der elsker at holde ferie med sightseeing, action og kulturelle elementer de fleste dage er forkert på den, som i overhovedet ikke, den model bruger vi jo selv, når vi er afsted med vennerne fra Herning, og det er i den grad berigende for sindet og en gave til vores individuelle kulturforståelse samt det rigtige at gøre, for at øge kendskabet til omverdenen omkring os og den historie, som har bragt os til der, hvor vi er idag, det er vigtigt!

Men hernede på Ivory Playa tvinger vi os selv ned i gear, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi befinder os i et trygt og lidt kedeligt miljø, hvor vi har sat os i den situation, at vi følger en daglig, doven rytme. Den indeholder faste elementer som morgenmad og frokost på værelset, men også strand, sol, samtaler, bøger, Yatzy, drinks på altanen, falden i staver over havudsigt og stemmer fra poolen samt ikke mindst middagslur og muligheden for at sove længe om morgenen er grundsubstanser, der nok er simple men effektive.

Mellem Anja, børnene og jeg snakker vi tit om, hvorvidt det er ved at blive lidt kedeligt bare at tage her til Ivory og slet ikke foretage os noget, og spørgsmålet er, om vi stadig ville komme her, hvis ikke vores venner såsom Jesper Maigård og hans sønner samt dem fra Kolding var her. Svaret kan jeg ikke give Jer idag, men jeg tænker, at vi på et tidspunkt sadler om og finder andre måder at slappe af på, og det bliver jo nok også uden børn, da de selv finder deres egen vej med ferier, men for nu tror jeg, det stadig er vigtigt for os at forsøge at kede sig med jævne mellemrum, at give hjernen fri. Jeg tror ikke vi endnu har set konsekvenserne af, at det moderne menneske har et konstant bombardement af information, en konstant skulle tagen stilling til helt ligegyldige nyheder på sociale medier og det perfekte liv, som diverse influencere forsøger at videregive for virksomheder, der ser en marketingkanal og et større salg.

Det er måske også derfor Tour de France er så populær hos mig og mange andre, for hvad er mere “dejligt” kedsommeligt end de første mange timer af en etape indtil finalen de sidste 30-40 minutter, hvor alt springer i luften og bliver et kæmpe drama. Jeg elsker begge dele ligesom jeg elsker det kedelige ved ferier på Ivory Playa, hvor min kone sover så godt og længe, og hvor der tales, smiles og leges, og hvor det er helt OK at kede sig eller forsvinde i en bog for først at komme op til overfladen, når de dejligt lune aftener sætter ind med mere hygge, charme og tilmed lækkert hår.

Alt godt herfra og mange kram fra Ivory.

Obersten

Hej derhjemme

Så blev det tid til endnu en besked her fra feriedestination Mallorca og den lille familie, som blev én deltager rigere igår ved 1-tiden, hvor Zou’s kæreste Simon ankom og skal være her sammen med os den sidste uge. Super hyggeligt på mange måder, Zou er glad, det er dejligt at lære den unge mand bedre at kende, og de har fået deres egen lejlighed. Det betyder også, at jeg har fået min seng ved siden af Anja tilbage, hvilket er skønt for obersten, der hidtil har haft en hård men retfærdig tilværelse på en sofa i stuen. Ja OK, det kræver nok lidt mere forklaring, og det følgende skal ikke være et forsøg på at få medfølelse eller udtryk for selvmedlidenhed, for det er det værste jeg ved, nej det er blot en konstatering af tingenes tilstand, og de følger det har. Se på det ligesom Vingegård, han beder ikke om medlidenhed pga. hans styrt, men han kan jo ikke trylle, selvom han restituerer vældigt godt, ligesom mig…

Styrtet inden afgangen, de beskadigede ribben, det brækkede kraveben og den brækkede tommelfinger, har simpelthen gjort det umuligt for mig at sove på siden, hvilket for det første er virkeligt irriterende og for det andet, så betyder det, at når jeg endelig sover, så snorker jeg i en sådan grad, at hverken Zou eller Anja mente det var muligt at sove ved siden af mig! Det er jo fair nok tænker jeg, og så er en hård seng faktisk godt for ryggen. Nuvel det er faktisk gået meget godt, vi har alle sovet godt hver nat, og der er andre ting, der kræver flere watt end at sove, såsom f.eks. at tage et bad. Det lyder skørt, men forestil Jer at stå i badet med en pose over en brækket venstre tommelfinger, som ikke må få vand og en højre side, hvor du ikke må gøre for meget med det brækkede kraveben, og hvor hver eneste bevægelse udover at holde armen ind til kroppen er rimeligt smertefuldt. Det gør faktisk et helt almindeligt lille brusebad til en større bjergetape, hvor du skal bruge alle dine Watt og lidt mere til, men når du kommer over stregen og er blevet ren for solcreme og sved, ja så er det alle anstrengelser værd, også selvom du har mistet tid på de førende og ikke har udsigt til nogen gul trøje.

Udsigt til en stor varm gul sol er der jo altid hernede på Mallorca, og bare fordi man er forslået, skal der jo ikke laves om på ferierutiner med ture til stranden. Hertil har jeg købt mig en lille strandstol, da det er umuligt at komme op fra sandet, hvis jeg først er kommet ned at ligge. Med mine åbne sår på højre knæ og albue har lægerne også frarådet mig at bade i både pool og Middelhav af frygt for bakterier, jeg skulle jo nødigt ende som erhvervsmanden Jim Hagemann Snabe, der var ved at dø efter en svømmetur i Øresund, hvor han fik et sår på skinnebenet. Det er mega nederen at være på verdens 6. Bedste strand og ikke kunne bade i det lækre klare vand, som kan køle dig ned, men jeg har taget ja-hatten på og foretager nedkøling på alle mulige andre måder, som indimellem også kan inkludere en kold IPA, Intern Polar Afkøling.

I skal som sagt ikke have ondt af mig, vi nyder stadig livet hernede, og jeg trækker ligesom Vingegård ligeså mange Watt som altid og restituerer ganske hurtigt, men om det rækker til den samlede sejr i klassementet, det må tiden vise ;-).

Kram fra Ivory Playa

Hej derhjemme

Det er næsten ligeså varmt som det plejer på Mallorca nu, vi var oppe at kysse 33 grader idag, så det var stranden der reddede os, som den har gjort så mange gange før, for her findes den svale vind og det lækre, helt rene og gennemsigtige vand, som sender os herned med jævne mellemrum for at slappe af og netop få den sol og de D-vitaminer, som vi har brug for. Ja OK, jeg er jo ikke i stand til at profitere af vandet denne gang, men det kan Anja og Zou, Jesper Maigård og alle de andre, i stedet bruger jeg andre midler til at svale mig. Jeg går stadig ture langs vandkanten og så har jeg købt mig en lille strandstol, hvor jeg kan slappe af i vinden uden at ribbenene tager livet af mig, som de har for vane at gøre i løbet af natten…

Derudover er der jo Corona, som kan svale én, det er jo nærmest ligesom at drikke vand, bare lidt bedre smag, og så tænker jeg naivt nok, at så får man da dækket noget af væskebehovet. Men der er jo også en anden Corona, som vi helst ikke snakker om, men som er begyndt at irritere os igen, både hernede på Mallorca og i Tour’en. Anja har måske nappet en mild form de sidste to dage, og det er jo ikke den form, man gerne vil være i, bare spørg Michael Mørkøv! Uheldigvis for ham kan han ikke tage en spontan hviledag, som Anja gjorde igår, hvor den stod på masser af søvn og lidt underholdning i form af den nye Frækkere end politiet tillader, Axel Foley. Mørkøv måtte stå af i Tour’en, men vi stod ikke af på filmen, som faktisk var ganske godkendt, og godt at se Eddie Murphy og hans medskuespillere tilbage i god form, og heldigvis er Anja også tilbage i sædvanlig god form idag.

I god form må man også sige, at Vingegård er, det var en magisk etape igår, der må give ham vinger fremdadrettet, og for mig, som trofast ser Tour’en de sidste to timer om eftermiddagen, er det aldeles gode nyheder. Jeg tror på en samlet sejr til Vingegård igen i år, for pokker det skal jeg, vi er jo soulmates nu, efter vores ensartede store styrt, og så håber jeg bare, at han ikke lægger sig forkert i feltet og får en slipstrøm af Corona lige i fjæset, det ville være virkeligt sørgeligt at udgå med netop Corona, for realiteterne er, at jeg hverken kan eller vil undgå at få den i fjæset, ja faktisk må jeg nok tage en ekstra Corona for “holdet”, ligeså snart jeg har skrevet denne blog færdig.

It’s a dirty job, but someone has got to do it!

Obersten

Hej derhjemme

Det er jo så moderne at lave madblog derhjemme og lægge sine bedste opskrifter ud til fælles skue. Nogle gør det bare fordi de vil dele deres viden med verden, mens andre har fundet ud af, at man kan leve af det, hvis man lader reklamer være den del af det. Lad os slå fast med det samme, her på bloggen er der ingen reklamer, og jeg regner ikke med at skulle leve af det, men tænkte, at I skulle kende opskriften på den perfekte Mallorca ferie.

Det er naturligvis muligt, at I allerede kender alle ingredienser i denne ferie-ret, baseret på mange tidligere blog indlæg fra Ivory Playa, men jeg vil alligevel gøre et forsøg på at overraske med et par små hyggelige detaljer.

Langtidsstegt Ivory med rødstegte lår og brunt skind
Ingredienser til 3 personer:
– Ivory findes ofte tæt ved Playa de Muro, én af verdens 10 bedste strande
– 8 timers tilberedelsestid ved middelhøj varme
– Selvom Ivory’en skulle have nogle få steder med skrammer så er det OK, det har ingen betydning for rettens gode smag eller udseende
– Husk at skylle den godt inden den sættes over
– Giv kun retten små doser af høj varme ad gangen, ellers risikerer man at brænde den på og give den en grim skorpe
– Tilsæt lidt væde hele tiden, gerne en god hvidvin eller brug en spansk øl af en slags, det giver en god smag
– Smør jævnligt tilstrækkeligt olie på, det gør skindet mere brunt og lækkert
– Husk at lade retten hvile ca. 30 minutter når den har været i gang halvdelen af den angivne tilberedelsestid, men lad den ikke ligge for længe og sørg så for, at få den igang igen
– Retten kan sagtens klare at blive varmet op igen og igen, men frys den ikke ned
– Ivory’en skal gerne føles blød og lind når den er færdig, og man kan med fordel servere den sammen med en god gang blandede grøntsagshoveder fra forskellige steder i Jylland, det vil tilføre retten lidt ekstra krydderi og give den modspil.

Vi har det iøvrigt godt og nyder at slappe af, der er behov for det for alle deltagere på den ene eller den anden måde ;-).

God tirsdag derhjemme og kram fra

Obersten

Hej derhjemme,
Skønt at være tilbage på bloggen, det er lang tid siden, og tak til Thomas for at holde vores gamle kommunikationskanal åben.

Så blev det tid til endnu en Tour til Mallorca, vi kom godt herned i fredags og er ved at finde ind i vores sædvanlige rytme, men det startede ikke helt som det plejer. Som nogle ved er jeg lettere handicappet efter mit voldsomme cykelstyrt i mandags, helt ligesom Vingegård var det for nogle måneder siden. Faktisk har jeg samme skader som ham blot ikke en punkteret lunge, men ligesom ham, er jeg kommet mig tilstrækkeligt allerede til at kunne deltage i endnu en Tour til Mallorca. Bevares, ligesom Vingegård så er jeg ikke helt på toppen endnu, men jeg har fulgt med feltet og har ikke tabt hverken tid eller motivation, og jeg ligger lunt i Gruppettoen på stranden. Desværre bliver det ikke muligt for mig at tage fronten mht. badning, soigneur’en på Bispebjerg har sagt nej, så det må jeg holde mig til, men ellers skal denne Tour til Ivory helst ligne alle de andre.

Problemet var bare, at ved ankomst, var der også noget forandret hernede på ferieøen. Temperaturen var omkring 5 grader lavere end den plejer at være, der var overskyet, og det blæste en halv pelikan, altså hvad fanden bilder de sig ind! Det lignede mest af alt en (trods alt…) god dansk sommer med 25 grader og en strid nordenvind, men hallo vi er jo bedre vant, og der var straks lidt panik at spore hos Obersten og damerne. Heldigvis kunne et kig på YR og et dobbeltcheck på DMI bekræfte, at solen ville være tilbage senest lørdag eftermiddag, og at temperaturen igen ville kravle fra 25 til 29 grader idag søndag. Men det der er virkeligt anderledes i år er manglen på englændere og tyskere her på Mallorca, og de er jo traditionelt de folkefærd, som (på godt og ondt) år efter år har fyldt hoteller, barer og restauranter op. For tyskernes vedkommende er de ganske enkelt blevet hjemme for at se EM på diverse stadions i Tyskland, mens det er et større mysterium hvor pokker englænderne er blevet af…?

Gud ske lov ligner Ivory Playa sig selv, og vi har fundet sammen med Jesper Maigård, hans sønner og de andre Mallorca-venner fra Kolding og Esbjerg, som alle er her for gud ved hvilken gang, det er herligt og gør allerede vores ferie til en rigtig hyggelig én af slagsen. Apropos at være her på hotellet tit, så har vi i år 10 års jubilæum og har fået en gave af hotellet, så Anja og Zou kan få sig en god gang massage i Spa’en, og vi kan få os nogle gratis drinks i baren i aften efter middagen, som vi i år kan indtage helt uden at skulle reservere bord takker være ovennævnte udeblivelse af masseindvandring fra de britiske øer og Tyskland.

Nå vi skal følge feltet til restauranten nu, kan ikke tillade os at falde agterud, men jeg skal nok melde mig løbende hernedefra, så selvom man skal undvære Rolf Sørensen på TV2’s transmission, så skal I ikke undvære mine opdateringer om hint og meget, og så håber vi bare, at Vingegård og jeg restituerer fint i den næste uge, således at han kan tage tabt tid tilbage fra Pogacar, og jeg kan tage tabt tid tilbage ved bordtennisbordet og med strandtennis’en, for så ville vi jo være tilbage der, hvor Tour’en igen er helt som den plejer.

Kh Obersten

Hej derhjemme

Igår kunne jeg fra denne plads på altanen se Jonas Vingegård afslutte dette års Tour’s bjergetaper med en formidabel og historisk præstation, og her til morgen sidder jeg her så igen, men denne gang for at afslutte årets blogindlæg fra Mallorca. Kl. 16.30 bliver vi hentet af en taxa, der kører os til lufthavnen, næsten præcis samme tidspunkt, hvor Jonas igår begyndte opstigningen på Hautacam. Inden da havde han undgået katastrofen ved at holde sig på cyklen, da han var ved at styrte, og han havde udvist det største sportsmansship ved at vente på sin rival, da han rent faktisk styrtede. Jonas har haft en fremragende Tour, godt hjulpet af sine holdkammerater på Jumbo Visma holdet, og ligeledes kan jeg sige, at vi har haft en fremragende ferie, godt hjulpet af vores venner her på Ivory Playa.

Det har været en fornøjelse at skrive til Jer, for det er som om oplevelserne og afslapningen hernede bliver endnu bedre af, at dele det med Jer, som om refleksionerne på bloggen og det at skulle finde en rød tråd er livgivende og en slags ferieterapi for undertegnede.

Fortsat god ferie til Jer alle derude, tak for denne gang og hurra for Jonas.

Kh Obersten

Hej derhjemme

Det er umuligt ikke at erkende, at Tour de France har været i fokus på denne ferie for obersten, for det er ikke hver dag, endsige hvert år, eller for den sags skyld hvert årti, at en dansker fører verdens største cykelløb, og har realistisk mulighed for at vinde én af verdens største sportsbegivenheder. Tour’en slutter på søndag og forhåbentligt med en Vingegård i gult, vores ferie på Mallorca slutter allerede fredag aften, og det betyder, at vi har travlt med at få drinks med diverse familier, spise en sidste aften med andre familier og naturligvis foretage et obligatorisk besøg på en Piero Rossi restaurant torsdag aften. I aften gæster vi S’Albufera en sidste aften i denne omgang, og fredag er det så ellers hjem til ny bil og en ekstra uges ferie, hvor vi endnu ikke kender destination, tid eller sted udover begravelse på Fyn lørdag og frokost søndag i Dronningmølle – vi må se, hvad planen for ugen bliver.

Har det så været en god ferie? Jo tak, det må man sige.
– Vejret har som sædvanligt været upåklageligt, ikke en sky i sigte alle 15 dage.
– Ivory Playa ligner sig selv, og vi har nydt stranden, det krystalklare vand lige udenfor døren, altanen og det flotte kig til havet, samt de hyggelige aftener i baren med vennerne.
– De helt utrolige venner har fejret os med sølvbryllupsoverraskelser og sjove, interessanter samtaler ved stranden og/eller ved poolen.
– Vi har haft fornøjelsen af vores piger i flere uger helt tæt på og helt for os selv, hvilket efterhånden er en sjældenhed.
– Vi har alle 4 fået slappet af og har nydt gensynet, obersten især med de smukke morgener ved stranden og fra altanen (se WhatsApp billeder/video).

Men bliver vi ikke trætte af hotellet? Ikke endnu!
Hvordan kan vi mene, at vi er så tætte med venner, som vi kun ser meget lidt? Prøv lige at regne på det. Hvor mange venner har I, som I ser på to-mandshånd i 10 dage i træk i mindst 5 timer om dagen og ikke skal andet end at snakke med? Vi snakker med andre ord mere med Maigård familien og Kolding familien på ferien hernede, end vi gør med mange af vores andre venner på et helt år…
Bliver vi trætte af at gå ud at spise? Hmmmm, den er lidt sværere, for nok frekventerer vi kun, de bedste af dem vi kender, men der er tryk på hernede, ventetiderne kan være lange og vi skal også lige vente på taxa’er for at komme derind, så det bliver godt at komme hjem til egne kødgryder.

Jeg tror, at summen af de gode ting ved Ivory og Mallorca, langt overstiger lysten til at prøve noget nyt sålænge vennerne også er her, men hvem ved, det kan jo ændre sig, og nu forholder det sig også sådan, at vi med sikkerhed ikke kommer herned i 2023, for der går turen til Hawaii med Anne & Peter fra Herning, og her taler vi om en helt anden type ferie og en helt anden type kapitalbehov…

Alt i alt tænker jeg, at det kun er en midlertidig afslutning med Ivory, som vi begiver os henimod på fredag, der kommer nok en ferie her igen, det er straks mere alvorligt med Vingegård på søndag, for jeg tror og håber, at han har mange Tour de France i benene endnu, men det er jo ikke sikkert, at de kan komme til at ligne årets tur, og at stillingen samt “vennerne”/holdkammeraterne er de samme i årene fremover, så det er med at slå til nu – held og lykke hen mod afslutningen Jonas!

Kh Obersten

Hej derhjemme

Der er meget at være taknemmelig for, når man som os er på ferie og har det godt, nyder livet i gode venners selskab og har fået dejlige feriebilleder fra Caro i Columbia. Men indimellem opstår der stadig begivenheder, som minder os alle om, at vi skal huske at værdsætte livet og de gode dage. Solskinsvejret og de omkring 33 grader stopper ikke her på Mallorca, men livet stoppede igår for Anne’s far (ja hende fra Herning), da han havde fået CO2 forgiftning af en svær lungebetændelse, og så kom han aldrig op fra sygesengen igen. Vi tager til begravelse i Odense på lørdag, da vi kommer hjem fredag sent aften med SAS, som vi er taknemmelige for har fundet en løsning på deres strejke. Så må afhentning af den nye Tiguan hos VW i Gladsaxe lige vente til søndag, hvor vi er så heldige og skal til frokost i Dronningmølle efterfølgende.

En anden der faktisk næsten heller ikke kom op fra sin stol i forgårs aftes hernede i baren på Ivory er Klaus, der er den ene halvdel af vores vennepar fra Varde, som vi mødte for mange år siden, da Sofie legede med deres datter Freia hernede i Alcudia. Klaus er opereret to gange for en slem diskusprolaps i den størrelsesorden jeg også havde. Han har kun 40% førlighed i højre ben idag, og da han sad sammen med os og rakte ud efter sin øl, så mærkede han noget i ryggen, der skulle vise sig at give så slemme smerter, at de måtte på hospitalet den nat. Nu er han smertedækket med diverse piller, men det var slemt, og jeg er bare så taknemmelig for, at jeg har det godt i min ryg, og at jeg ikke valgte at blive opereret.

Nu er alt ikke den rene elendighed hernede, igår var vi på besøg hos Sofie’s veninde Isabella og hendes forældre Fleur og Jesper (I har mødt dem ved Sofie’s 18 års fødselsdag i Rungsted Havn), som har lejet et hus hernede lige udenfor Alcudia havn. Det er en anden og mere privat ferie-form i forhold til Ivory Playa, og det viste sig, at huset var fantastisk og havde en skøn portico og en dejlig pool, så vi gav den gas med poolparty, tapas, rosé og drinks, inden vi blev kørt hjem og sendte Isabella, Zou og veninden Julie fra Kolding familien på Banana Club, hvor de unge kan boltre sig på floor med drinks og ungdommelighed og tage hjem i samlet flok, så forældrene ikke skal bekymre sig. Det var både Anja og jeg taknemmelige for…

Som en krølle på det hele, så tænker jeg Jonas Vingegård fortsætter med at være taknemmelig for sine dygtige og hårdtarbejdende holdkammerater, for sålænge de er 100% dedikerede og kører for ham, så tror jeg, at han har en god chance for at vinde Tour’en, og mon ikke han så der på podiet i Paris vil udtrykke sin taknemmelighed overfor holdet og sin familie, der støtter ham i tykt og tyndt.

Med tak, kh Obersten