Hej derhjemme

Så blev det tid til endnu en besked her fra feriedestination Mallorca og den lille familie, som blev én deltager rigere igår ved 1-tiden, hvor Zou’s kæreste Simon ankom og skal være her sammen med os den sidste uge. Super hyggeligt på mange måder, Zou er glad, det er dejligt at lære den unge mand bedre at kende, og de har fået deres egen lejlighed. Det betyder også, at jeg har fået min seng ved siden af Anja tilbage, hvilket er skønt for obersten, der hidtil har haft en hård men retfærdig tilværelse på en sofa i stuen. Ja OK, det kræver nok lidt mere forklaring, og det følgende skal ikke være et forsøg på at få medfølelse eller udtryk for selvmedlidenhed, for det er det værste jeg ved, nej det er blot en konstatering af tingenes tilstand, og de følger det har. Se på det ligesom Vingegård, han beder ikke om medlidenhed pga. hans styrt, men han kan jo ikke trylle, selvom han restituerer vældigt godt, ligesom mig…

Styrtet inden afgangen, de beskadigede ribben, det brækkede kraveben og den brækkede tommelfinger, har simpelthen gjort det umuligt for mig at sove på siden, hvilket for det første er virkeligt irriterende og for det andet, så betyder det, at når jeg endelig sover, så snorker jeg i en sådan grad, at hverken Zou eller Anja mente det var muligt at sove ved siden af mig! Det er jo fair nok tænker jeg, og så er en hård seng faktisk godt for ryggen. Nuvel det er faktisk gået meget godt, vi har alle sovet godt hver nat, og der er andre ting, der kræver flere watt end at sove, såsom f.eks. at tage et bad. Det lyder skørt, men forestil Jer at stå i badet med en pose over en brækket venstre tommelfinger, som ikke må få vand og en højre side, hvor du ikke må gøre for meget med det brækkede kraveben, og hvor hver eneste bevægelse udover at holde armen ind til kroppen er rimeligt smertefuldt. Det gør faktisk et helt almindeligt lille brusebad til en større bjergetape, hvor du skal bruge alle dine Watt og lidt mere til, men når du kommer over stregen og er blevet ren for solcreme og sved, ja så er det alle anstrengelser værd, også selvom du har mistet tid på de førende og ikke har udsigt til nogen gul trøje.

Udsigt til en stor varm gul sol er der jo altid hernede på Mallorca, og bare fordi man er forslået, skal der jo ikke laves om på ferierutiner med ture til stranden. Hertil har jeg købt mig en lille strandstol, da det er umuligt at komme op fra sandet, hvis jeg først er kommet ned at ligge. Med mine åbne sår på højre knæ og albue har lægerne også frarådet mig at bade i både pool og Middelhav af frygt for bakterier, jeg skulle jo nødigt ende som erhvervsmanden Jim Hagemann Snabe, der var ved at dø efter en svømmetur i Øresund, hvor han fik et sår på skinnebenet. Det er mega nederen at være på verdens 6. Bedste strand og ikke kunne bade i det lækre klare vand, som kan køle dig ned, men jeg har taget ja-hatten på og foretager nedkøling på alle mulige andre måder, som indimellem også kan inkludere en kold IPA, Intern Polar Afkøling.

I skal som sagt ikke have ondt af mig, vi nyder stadig livet hernede, og jeg trækker ligesom Vingegård ligeså mange Watt som altid og restituerer ganske hurtigt, men om det rækker til den samlede sejr i klassementet, det må tiden vise ;-).

Kram fra Ivory Playa