Både Anja og undertegnede er tilmeldt Vi Cykler Til Arbejde (VCTA), som løber af stabelen her i maj måned. Det er skønt at cykle og at cykle til arbejde, men det er også en logistik udfordring af en anden verden. Anja har ca. 10km til Ballerup og jeg har ca. 18km til Brøndby.
Altså det positive først:
Det er hamrende godt for dit helbred og din form, og man bliver klar i bolden til en hektisk arbejdsdag, selvom det kræver man står lidt tidligere op, hvis arbejdsdagen skal starte kl. 8.
Det er godt for familiens økonomi, idet man sparer km og benzin på begge biler, ligesom vi sparer på vandregningen fordi vi bader på arbejde.
Det giver goodwill og misundelige blikke både på arbejde og i skolen, når man kommer i fuld udrustning og ser lidt lidende ud 🙂
Udfordringerne:
Bevar smilet og motivationen når du bliver overhalet af professionelt udseende cyklister i det rigtige tøj på de rigtige cykler selvom du kører på max. belastning…
Forklar din chef at du ikke kan være på telefonkonference med cheferne i USA fordi du skal 1 time tidligere afsted for at hente pigerne til badminton.
Nå at køre hjem for at puste ud og køle af inden du skal ud at handle, og så i øvrigt være hjemme, så der kan laves mad inden der er svømning kl. 18.15 med Sofie.
Kombiner alt dette med ugentlige smårejser til Frankrig, Tyskland, osv. samt et par LC møder, en golfaftale og en tilsyneladende uendelig række af vært-/værtinde- og fødselsgaver, som skal købes fordi vi er så flinke og pligtopfyldende.
Og nej, det er ikke for at få medlidenhed jeg skriver denne blog, det er blot for at konstatere, at det i dagens Danmark ikke er en ubetinget fornøjelse at deltage i storstilede “feel good” kampagner. Det kan selvfølgeligt også være, at vi gør noget forkert, men hvordan fanden får andre mennesker på det danske arbejdsmarked tingene til at hænge sammen med en deltagelse i VCTA el. lign?
Vi melder os til for at få motion, være med i firmaets holdånd og bidrage lidt til at nedsætte CO2 udledningen, og hatten af for den gode sag og de mange tramp i pedalerne. Bevares det er da en god fornemmelse, og der er kommet et stærkt ønske om en mountainbike til farmand i familien, men vores liv kan ikke leves på den her måde lige nu, måske om 5 år…
Sunde og lidt trængte hilsner
Camp Mosegård