Det er knapt så eksotisk som Thailand, Kina og Rom, men ikke desto mindre vil jeg hævde, at udsigten til Holmenkollen fra 33. etage af Hotel Plaza i Oslo er en smule eksotisk. Nordmænd er også lidt eksotiske… Her kan man tage metroen direkte til skihopbakken og dertil hørende pister, hvorfor habitklædte kontorfolk blander sig med skitøjsklædte entusiaster med ski under armen i togene. Oslo er egentlig kun et kort besøg værd, men en tur med metroen (på norsk “Tunnelbanen”), bør altså indgå 🙂

Håber det lykkes at komme i magasinet 🙂

Jeg har opnået den store ære, at jeg er blevet indstillet til Berlingske Business magasins årlige Talent 100 liste. Det er en liste med unge talenter i virksomheder under 35 år, hvor de hvert år udpeger 100 unge mennesker. Indstillingen er kommet fra min chef, men med udtalelser fra diverse direktører, chefer og ledere i Falck samt mine tidligere medarbejdere. Hvis jeg bliver valgt ud af Berlingske, så kommer der måske en artikel i avisen, men det væsentligt er jo anerkendelsen, at kunne skrive det på mit CV og at jeg kommer i netværk med andre unge talenter rundt omkring i andre virksomheder.

Der er flere ting, der taler imod, at jeg kommer på listen, bl.a. at jeg ikke har personaleansvar mere og at jeg kommer fra en stabsfunktion, hvor resultaterne er mindre målbare. De fleste andre talenter har linieansvar med budgetter. Uanset om jeg bliver valgt ud eller ej, så er det en enorm anerkendelse og jeg er meget stolt af den, ligesom jeg er rørt over, at så mange mennesker i Falck ser mig som et talent 🙂

I hører nærmere, om jeg lykkes med at komme på listen 🙂

Charlotte

Så er det hjemrejsedag for vinklubben. Alle kufferter er pakkede, der er checket ud, og vi ligger ved poolen og venter på en eskorte, der kommer om 5 timer og tager os til Krabi lufthavn. Der venter halvanden times flyvning til Bangkok, og derefter en lille tur på 11 timer og 45 minutter hjem til Cph. Lufthavn.

Det har været en stor oplevelse at være her, og alt har klappet meget fint for os. Vi nød storbyens sus og kulturelle højdepunkter, vi elskede paradiset på Koh Jum, og vi har oplevet rigtig meget i Ao Nang både over og under vandet :-).

MEN – nu glæder vi os faktisk til at komme hjem til vores hus, vores hverdag og det iskolde Danmark, tro det eller ej! Vi giver lyd fra os, når vi er vel hjemme på Camp Mosegård.

knus fra SCAJ

Kære alle. Et sjældent indlæg fra mig, men det er jo ikke os alle der har eksotiske rejser her i februar :0) Til gengæld kan jeg annoncere at jeg får ny ‘uniform’ der dog stadig bliver blå. Jeg har sagt op i dag efter 7 år i Novo Nordisk og starter 1. April i hvad der må siges at være et drømmejob hos Maersk som Programme Office Manager Lead. Det er lidt vemodigt at skulle sige farvel til Novo, men jeg er sikker på jeg kan lære noget nyt og får store udfordringer hos Maersk Supply Service. Det er uden for IT, men inden for strategiske projekter.
Undervejs fik jeg hjælp fra Menne til at passe børn, det er jo ikke nemt at rende til samtaler i vinterferien mens manden er i Paris og andre steder :0) 1000 tak til Menne

Det kan godt være, at I er ved at være trætte af rejseindlæg her på bloggen, men I får nu alligevel lige ét eller to mere her fra Thailand inden vi vender næsen hjemad, håber det er OK…

Tredjesidste dag i Thailand bød på hele to store højdepunkter, som vi allesammen sent vil glemme. Først kørte vi lidt op i bjergene for at se og bestige Tiger templet. Det er faktisk to templer, og det ene er en grotte, hvor man tilbeder en tiger, som boede derinde og brølede så højt for mange, mange år siden. Det andet tempel ligger i ca. 1km’s højde på toppen af et bjerg og har en kæmpe guldbelagt Buddha figur øverst oppe, samt en formiddabel udsigt over bjerge og ud over Andaman-havet. Det “sjove” er, at man kan kun komme op ved at bestige 1.237 trappetrin, vel at mærke meget smalle og ekstremt stejle trin, og på vejen op bliver man passet op af aber, slanger og andet godtfolk! Vi gik derop og ned igen, og i over 30 graders varme er det altså lidt af en bedrift af både børn og voksne – We did it!

Herefter kørte vi til et spændende område, hvor vi skulle på en times elefanttrekking på en junglefarm. Det var varmt men sjovt at sidde i en kurv på en elefant, mens den gik igennem jungle, vandhuller og stejle skråninger, og undervejs morede elefantpasserne sig med at få de store dyr til at give os et bad med snablen. Værst gik det ud over Anja, som fik et regulært brusebad i flodvand :-).

Hjemme igen har vi tilbragt resten af dagen i poolen for at køle de overophedede kroppe ned og sørge for at genoprette væskebalancen, og i aften skal vi igen på autentisk thai restaurant og nyde det lokale køkken.

Sawadi Ka og Sawadi Krab fra SCAJ

Overskriften lyver ikke, det er netop det, vi er ved at blive gode til i vinklubben, og hvem skulle have troet det? Efter 3 døgn i Ao Nang er vi ved at finde ud af, hvordan denne sære ferieby virker, og hvordan man sørger for at få det optimale ud af sin ferie i Thailand: Man ø-hopper indtil man finder det der passer netop dig og din gruppe.

Dagens billede er fra bagsiden af Koh Poda, som er en lille ø kun 20 minutters sejlads fra Ao Nang ud i Andaman-havet. Endelig fandt vi klart blåt vand og en strand uden masser af andre turister. Hemmeligheden er at spørge én eller anden lokal, som kender alle øerne ud og ind, og af hvem du kan få at vide, hvor alle de andre turister ikke tager hen. Jeg fandt et lille fransk dykker-bureau nede i byen og spurgte dem til råds, og det virkede. Så tog vi ned til de bådfolk, vi havde sejlet med de første par dage og forhandlede en pris for at leje en båd for hele eftermiddagen, og så var det ellers bare afsted med Long-tail boat til Poda Island. Vi sejlede om til sydsiden af øen og snorklede. Her så vi søpindsvin, søpølser, masser af store og små fisk i alle farver, samt nogle enkelte store, som vi aldrig havde set før.

Har helt glemt at fortælle lidt om vores hotel. Det hedder Krabi La Playa Resort og er et ganske fint og flot hotel ikke langt fra stranden. Der er tre store pools, hvoraf de to af dem har direkte adgang til stue-etage værelserne, hvis beboerne her kunne få lyst til en dukkert. Der er happy hour i pool baren fra 17-18, hvilket betyder køb én drink og få to, hvilket vi naturligvis benytter os af, når vi kommer hjem fra vores ø-eventyr. Pool baren har sågar stole i selve poolen, og de er ganske populære pladser skulle jeg hilse at sige. Alt i alt er vi meget glade for at have fået dette hotel, og ikke det vi skulle have haft på Railey beach, så alt er fryd og gammen her også.

Imorgen onsdag står den på elefanttrekking og Tiger tempel i junglen, og torsdag aften skal den have fuld gas med afskedsmiddag på Restaurant Hilltop, der som navnet antyder ligger på toppen af bjerget i Ao Nang, og hvorfra man efter sigende har den mest utrolige udsigt til solnedgangen.

Godnat fra Ao Nang og store knus.

Forskellen er enorm fra Koh Jum til Ao Nang, men vi har jo selv bedt om det. Her på den tredje og sidste destination er vi landet i et turistmekka, som måske på mange måder er det Thailand de fleste danskere ser og vil se. Bevares det er stadig smukt og fantastisk natur vi omringes af, og vejret er fortsat helt upåklageligt med over 30 grader i skyggen, men der er så mange turister…

Igår sejlede vi til Railey Beach, hvor vi skulle have boet før vi ændrede hotel. Det er en strand med 3 store resorts, masser af turister og store klipper, som jeg mener at have hørt er blevet brugt som billedmateriale til at lave de hængende klipper i Avatar. Vi lejede havkajaker og sejlede ud til disse store klipper ude i Andaman-havet, og det fortrød vi ikke. Caro sejlede med Helene og jeg sejlede med Sofie. Det var stort for pigerne at være til havs, og vi fandt nogle huller i klipperne, hvor vi lige kunne sejle ind igennem.

Dagens billede er fra øen Koh Hong, hvor vi idag har nydt livet på en lækker strand i en utrolig lagune, men problemet var bare igen, at det var et populært udflugtssted! Russere, brasilianere, svenskere, danskere, franskmænd, japanere og kinesere var bare nogle af de nationaliteter, som gjorde Koh Hong til et overbelagt paradis i stil med Railey.

Vi besluttede ligesom igår at blive 1½ time længere på øen end de fleste, og det var godt, for så havde vi pludselig stranden og lagunen helt for os selv. Vi snorklede rundt om de store klipper og selvom vandet ikke var helt klart, fandt vi masser af fisk i alle størrelser og farver, søpindsvin og koreller. Igen var det modigt af pigerne at svømme med ud i havet om klipperne, for dybden går fra nogle få meter lige ved klippen til uendeligt dybt bare 10-20 meter fra klippen. Godt vi købte snorkeludstyr hjemmefra :-).

Igår aftes var der middag og fest på hotellet med musik og dans, og Sofie tog Marie (Inge & Jakobs den mindste) med op på scenen og dansede med de optrædende Thailændere til hele hotellets store fornøjelse. I aften skal vi igen ud at finde en lokal Thai restaurant, og måske skal Ulrik og Jakob lige ind til den indiske skrædder i byen for at prøve, om han har syet rigtigt med de skjorter og jakkesæt, som de har bestilt. Det er ikke lige mig…

Håber alle har det godt derhjemme – knus herfra.

Så er det sidste aften på Koh Jum, og vi har haft endnu en dejlig dag i paradis, hvor det dog både har regnet og været 35 grader. Varmen er faktisk ikke noget problem her, for havet er lige uden for døren hele tiden, og man kan altid finde en lounge-plads eller lidt skygge med en liggestol. Derudover har de jo Singha øl i spandevis på køl her, de kender jo os danskere…

Det er nu ikke øl jeg sidder med lige nu, men en fredagsdrink – og jo det er en dry martini :-). Den smager så englene synger her, hvor jeg sidder i en loungestol, der minder om Business Class sædet i en SAS Airbus 340 men altså i en Robinson Cruso-stil, hvis I ved hvad jeg mener? Helt i bambus med en blød pude og med støtte til benene.

Der er blevet snorklet på livet løs og solbadet på stranden, for imorgen ved 15-tiden stiger vi på en Long tail boat med kurs mod krabi, hvorfra vi kører til Ao Nang og tilbringer de sidste 6 dage af vores ferie. Til især børnenes store glæde fik vi fint besøg på stranden idag, se bare her:

Som det er med så mange ferier under varme himmelstrøg må jeg sige, at drinkstid omkring kl. 17-18 er helt formidabel her. Et bad, lidt ordentligt tøj på, en drink og et blog-indlæg i solnedgangen med bølgernes larm i baggrunden, så bliver det ikke meget bedre. Mor og far har utvivlsomt haft en stor påvirkning på os børn, for det er vist også “Happy-hour” for de gamle og har altid været det på vores sommerferier.

Man kan håbe det bliver et gensyn med Koh Jum Lodge engang i fremtiden, men én ting er sikker, der bliver et nyt blog indlæg fra Ao Nang om et par dage, og indtil da sender vi kærlige hilsner fra os alle her på øen.

Jesper

Tak for skønne feriebilleder og rapporter fra Østen indtil videre….fortryllende strandudsigter!!

Albert takker også ydmygst og lykkelig fordi han nu er blevet ejer af en iPhone! Stort for ham….1000 tak morfar, men også 1000 tak til Sofie.

X-factor var en tam omgang, kun Amanda var værd at lytte til… Skrammel tv….

Godt man kan afreagere med nogle Spiderman hop i bodystep dagen efter…..