Mono

Elliot har været syg de sidste par uger. Lægen bekræftede i dag, at han har mononukleose. Han har ikke længere feber, så det værste er nok overstået, men han skal tage det stille og roligt de næste par uger. Det er han heldigvis god til.

Kusiner og fætre kan selvfølgelig rammes, men i princippet er det kun Caroline, Albert og Simon som kan få alvorlige symptomer; – de yngre får en meget mild udgave af det, hvis de bliver smittet. I vil nok tro at de har halsbetændelse.

Vi voksne burde være immune.

Tilbage til blog’en

Kære familie

Med alle de medier der bruges idag, er det næsten som om Blog’en er blevet glemt, og Thomas har helt ret når han skriver, at der har været noget stille.

Jeg er om nogen skyldig i ikke at have brugt den til opdateringer på min ryg situation, og det er for dårligt, men bedre sent end aldrig, og her er lidt nyt:

Jeg er pillefri for første gang i 3 uger, og arbejder på 2. uge nu for fuld drøn hjemmefra. Ryggen har det godt, selvom den stadig klager ved fysiske aktiviteter udover øvelserne og de daglige gåture i mosen. Der er ikke uudholdelige smerter men blot træthed og irritation, som hurtigt sætter sig og fortæller, at nu skal jeg lige skifte stilling eller tage en slapper. Jeg er stærkt på vej tilbage, men samtidigt må jeg erkende, at det tager tid og vil påvirke mig meget i de kommende måneder både fysisk og psykisk, men det er OK, jeg er klar til det.

Rent fysiologisk havde jeg en stor diskusprolaps mellem 4. og 5. nederste lændehvirvel (L5), og den er ikke umiddelbart linket til min Scheuermann. Kuren er at smertelindre og holde sig i god form med ryggen, de nederste mavemuskler (korsettet – som de kalder det) og kroppen generelt, og det skulle jo nok kunne lade sig gøre :-). Der er efter en prolaps større risiko for gentagelse, men med min ryghistorik, så er der vist ikke sket det store skred her…og én ting er sikkert, jeg er motiveret for at lave alle de øvelser de giver mig!

Anja og pigerne har klaret sig uden den sædvanlige service fra undertegnede, og de har gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe mig, så de er nogle skattebasser alle tre. Nu er der service på igen, blot er ambitionsniveauet skruet en tand ned for en stund…

Tak for alle de kærlige tanker, hilsner og “begivenhedsrige” besøg på hospitalet.

kh Jesper

Vinter 2016

Der har været stille på blog’en i et stykke tid. Det kan ikke skyldes, at der ikke sker noget – alene Jespers hospitalsbesøg med 2x besvimelse har sørget for rigelig “underholdning”…

Der sker ikke det store på Herredsvej ud over influenza hos både Camille og Elliot. Jeg håber, jeg slipper, men odds er ikke gode.

I sidste uge var jeg i Beijing. Her er et par stemningsbilleder:

Beijing

Beijing

Beijing