Det blev ikke en weekend helt forventet…

Am og jeg havde set frem til en hyggelig 40 års fødselsdag i byen inviteret af Johanne & Lindy (dem vi plejer at fejre nytår med). Menne & Finn havde været søde at tilbyde pasning med overnatning hos dem, så der var ovenikøbet lidt tid til at sove længe indregnet.

Men ak, i stedet for en tur i byen blev det til en tur på skadestuen, da AM vred sin opererede ankel rundt ude i Dyrehaven under en løbetur. Den så brækket ud, men det var “kun” en kraftig forstuvning, muligvis med overrevet ledbånd. Så meget for den hyggeweekend…

Da AM er på krykker og ude af stand til at støtte på foden, har vi nogæe logistiske udfordringer. Og det bringer ydermere påskeferien lidt i fare. Men vi må se, om ikke foden kommer sig hurtigt.

Knus herfra.

Status på M-vænget…

… er at det går rigtig godt. Vi er alle fire meget glade for det nye hus, og der har ikke været problemer værd at nævne (hvis vi ser bort fra da fyret løb tør for olie). Spisebordet er ankommet og stolene kommer på fredag, så det begynder at ligne et hjem. Jeg føler mig vældig godt tilpas i det.

Det store lampeprojekt er ikke sat i værk endnu, men jeg kan ikke længere udskyde det. Det er absolut det, der mangler, for at huset ser ordenligt ud. Desværre kommer det til at vente lidt, da jeg er på vej til Beijing og først kommer hjem torsdag. Hvis lamperne kommer op inden påske er jeg godt tilfreds. 🙂

OP TIL WEEKENDEN

Efter en længere lægefaglig debat om kolesterolsænkende medicin i medierne, besluttede jeg mig til på egen hånd at stoppe med mine statiner d. 11. ds. Jeg havde muskelbivirkninger med dem.
Ved almindelig lægekontrol i dag godkendte min læge uden tøven min disposition. Alle blod- og urinprøver er OK og mit EKG er fejlfrit.
Dejlig weekend børnlille!
KH
Far

Aase i bedring

Hej allesammen

Her til aften har vi fået en opløftende melding fra Aase & Flemming. De har været på Vejle Sygehus til undersøgelser og kontrol, og de har konstateret, at de piller Aase fik for nyligt har virket efter hensigten. Svulsten er næsten blevet halveret i størrelse, og det ser dermed ud som om, at medicinen har formået at indkapsle kræften og endda reducere den. Aase har for nu ingen bivirkninger af denne nye medicin, så det er jo strålende, og er hun heldig, så kan hun leve meget længere, såfremt hun fortsat kan tåle pillerne, hvilket man dog ikke kan til evig tid desværre…

Næste kontrol er om 2 måneder, og man forventer fortsat positive resultater, selvom det ikke forventes, at hun kan kureres helt, ligesom man fortsat ikke kan operere pga. svulstens placering så tæt ved lungen.

Alt i alt dog en dejlig besked her til aften. Næste spørgsmål er så, om Aase kan komme så meget til hægterne, at de kan operere hendes defekte hofte. Uden en ny hofte vil hendes liv forblive meget forpint og besværligt, men hvis man har kort tid tilbage her på jord, så går man ikke igang med en ny hofte…

Knus til alle familiemedlemmer der forhåbentligt alle har det godt og er sunde og raske 🙂

kh

Jesper & Co.