Hej derhjemme

Så er det på søndag vi skal hjem, og som sædvanligt er det noget obersten glæder sig til, for efter 16 dage i sydens sol og med kun det ene formål at kede sig, så ser jeg frem til at komme hjem og få dagligdagen igang igen, den der gode hverdag, som jeg, ligesom Dan Tyrrell, holder af.

Temperaturen er også kommet op omkring de 35 grader nu, og da det er for varmt for mig, især når jeg ikke kan komme i vandet, og da Tour’en er afgjort og slutter på søndag, så er det bare med at komme hjem til Camp Mosegård, hvor græsset sikkert er gået amok med al den regn, og hvor fokus skal rettes tilbage mod arbejde og…den næste ferie, som venter lige om hjørnet. Ja, I læste rigtigt, vi skal jo ned i Søren og Birgittes hus i den første uge af september sammen med Flemming og Inge Marie og gense det elskede Provence Côte d’Azur med besøg i Callas, hos Anjas gamle værtsfamilie, osv.

Men er det så et endeligt farvel til Mallorca? Det er der ingen der ved, vi er trofaste folk, det bør ingen være i tvivl om, tænker jeg efter alle vores ture herned, og man skal jo aldrig brænde nogen broer eller lukke nogen døre, som ikke kan åbnes igen (?), men næste år ved vi ikke hvad byder på, hvilket jo egentligt også er lidt spændende ;-). Vi skal ikke til Mallorca næste år, så alt er i spil, ja OK, måske ikke Danmark, somrene er simpelthen for regnfulde og kolde synes vi, der er brug for sol og varme, men derudover er “all bets open”.

Vi vil gå til Alcudia havn og fornøje os med en paëlla og lidt kold hvidvin, mon ikke vi så kan få kigget på næste års feriedestination inden de sidste krampetrækninger imorgen her på Ivory.

Tak fordi I læste med, kæmpe kram.

Obersten