Link til slideshow. (se dem i full screen mode)

Vi landede i går ved frokosttid efter en dejlig flyvetur hjem fra San Francisco. Marie havde fødselsdag undervejs.

Så er det sidste aften i Alcudia, og den skal bruges fornuftigt. Hvad bedre end at tage en tur på favoritrestauranten steak-huset S’Albufera sammen med sønderjyderne fra Åbenrå efterfulgt af lidt show og kaffe med avec foran scenen på Ivory Playa. Restauranten er dejligt tæt på, og så kender vi dem næsten, som om det var Café des Colonnes – altså “special treatment for you my friend”.

Igår og idag har vi nydt stranden her ved Platja de Muro, i vores øjne den bedste strand i verden med klart og varmt vand, som vi ikke har set bedre siden Thailand for nogle år siden. Sidst på eftermiddagen trækker hele familien så op til poolen sammen med alle de andre, og det er her, at de store spørgsmål i livet bliver behandlet sammen med Åbenrå-familien og P5-Jesper og hans helt igennem fantastiske sønner Thomas og Martin, som Caro og Kajsa har været i byen med hernede. Spørgsmål som Vejles Boldklubs fremtid (Jesper er stadionspeaker og helhjertet Vejle-fan), og EFB’s pludselige økonomiske og ledelsesmæssige problemer…i sandhed store essentielle spørgsmål!

Igår aftes var vi inviteret til den nærliggende badeby Pollenca, hvor min kollega Jacob har en formidabel lejlighed med en 100m2 stor tagterrasse med udsigt til havet og bjergene. Her indtog vi et fantastisk måltid med spansk tortilla, grillet kød og en pæn portion mallorcinsk rødvin i dejligt selskab, hvilket, ifølge min kone, fik mig til at diskutere uforholdsmæssigt vedholdende med taxachaufføren om hjemturens pris. Uanset hvor meget mallorcinsk rødvin man har indtaget, så mener Oberst Jespersen ikke, at det er rimeligt at blive rullet af en spansk taxachauffør, og sådan er det altså!

Om vi får mulighed for at komme tilbage til Ivory Playa de næste par år er usikkert, da vi måske har planer om sommerferie først med vinklubben og så med vennerne fra Herning, men vi skal nok komme tilbage, det har vi aftalt med pigerne. Hotellet og de dejlige mennesker vi har genset hernede har endnu engang gjort lykke, og vi er kommet så langt ned i gear, at selv Anja føler kroppen er gået i slowmo, og så kan vi ikke forlange det bedre.

Både pigerne og vi har lyst til at se mere til pool-vennerne, og Caro snakker allerede med Jespers sønner om en re-union i Vejle eller i København. Vennerne i Åbenrå skal vi også se mere til, om det bliver dernede i grænselandet eller en storbytur i København for de gæve sønderjyder vil tiden vise, men obersten har en skummel plan om at spille golf med faderen Jens, som er på militærlandsholdet i golf og har hcp. 4.

Imorgen venter som sædvanligt en lidt anderledes og vemodig dag med pakkeri, lidt sol og en hjemtur med hr. og fru Danmark, men lige nu sidder vi altså stadig på balkonen med udsigt over havet, 30 grader og en kold drink, det er da en afsked med manér.

Jesper

Det er da heller ikke nemt at få lov til at holde på sin rytme og traditioner, hvad fanden ligner det egentligt?

Stå sent op, tage til stranden, blive lidt rød, få en god frokost så man har behov for at en lille middagslur, efterfulgt af lidt tid ved poolen og endeligt er det drinkstid. Lyder det ikke meget nemt og lige til?

Men så vågnede man kl. 7.30 og kunne ikke sove længere! Så var hele den lokale befolkning ved stranden idag, hold nu kæft det var som fluepapir. Rød kunne man fandeme heller ikke blive, for nu er vi allerede så brune. Frokosten var egentligt OK, men der manglede da noget rødvin til osten. Middagsluren blev sløjfet, fordi der skulle soldyrkes max. her op til hjemrejsen om nogle dage, og poolen var beboet af små skiderikker der non-stop hoppede i fra kanten som om de var Duracell batterier.

Så er det da godt, at det endeligt er drinkstid 🍸, pyha hvad skulle vi gøre uden den?

Hvis dette lyder som det reneste og pureste opspind, så er der noget om det, for manner vi vil ikke hjem herfra, og om 5 minutter kommer de dejligste venner fra Åbenrå på besøg til en drink på vores balkon med havudsigten, så bliver det ikke bedre.

De største hilsner

Jesper

De sidste to dage har vi kørt fra Santa Barbara til Monterrey med stop i Big Sur Lodge på vejen. Highway 1 har levet op til forventningerne: Sikke en flot natur.

Lad os slå fast med det samme, at vi er OK hernede, selvom der har været radio-silence de sidste par dage. Ja vi er kede af, at det var umuligt at opretholde den fine kadence fra de første dage, men det har været nogle ret travle og ualmindelige dage hernede i Alcudia.

Tirsdag var vi sammen med familien fra Åbenrå oppe på Mont Victoria og spise på den fantastiske restaurant Mirador de la Victoria på toppen af Victoria-bjerget med udsigt til Pollenca bugten. Temperaturen var ikke helt som vi plejer, og vinden var tiltagende, men vi havde en kæmpe oplevelse og fik set den smukke solnedgang, som restauranten er kendt for. MEN det var tydeligt, at noget var begyndt at gå helt galt.

Vi er jo heldigvis ikke i Nice, så det kunne være værre…men vi har ganske enkelt haft en række dage med dårligt vejr, hvilket hernede vil sige mange skyer, let regn (første gang vi oplever det hernede) og temperaturer omkring helt uacceptabelt lave 24-25 grader. Kombiner dette med en mærkbar vind, og så har man en Mallorcinsk vejrkatastrofe, som tvang os til alternativ ferieplanlægning.

Onsdag morgen fik vi de bekræftede meldinger om vejrkatastrofen, så velvidende, at Carolines veninde Kajsa ankom onsdag aften, besluttede vi hurtigt, at hun skulle ikke herfra med traumer om vejret og vores mærkelige hang til Mallorca. Vi satte hurtigt plan B igang. En tur til Palma straks torsdag morgen kunne måske redde os (og Alcudias image). Vi havde fået et tip om en taxa til 5 personer, der kunne bestilles forud, som tog den halve tid og kun kostede det dobbelte af bussen, så vi slog til. Uheldigvis for os, så viste taxaen sig kun at være beregnet til 4 personer, men hvad betyder det i Spanien, hvor “anything goes”. Heldigvis er Kajsa slank og forstående, så vi strøg til Palma i lynfart og fik set den smukke katedral, fik en en dejlig frokost på en helt autentisk restaurant (som vi fandt ud af er nævnt i Lonely Planet guiden), samt ikke mindst fik shoppet.

Heldigvis er begge mareridt med vejret og shopping overstået nu, og vi er idag tilbage i den traditionnelle “Sol-hele-dagen-vi-bliver-monster-brune” mode, som I kan se ved selvsyn på billedet.

Det er i sandhed dejligt at være tilbage.

Obersten

I morgen eftermiddag bliver det endelig vores tur til at gå på sommerferie. Hold da op hvor har det været en lang sidste uge for os alle, med undtagelser af tirsdag hvor børnene havde en dejlig dag med Menne og Finn blandt fisk og andre sommerturister – tusind tak for den dag 🙂

Vi drager afsted til Fanø som sædvanligt, og da der ikke er internet derovre, er vi lykkeligt fri for at være på de elektroniske medier – hvis det ikke liiige var for telefonen, der på ganske glimrende vis kan skabe netværk. Men det lader vi på lange stræk som om, at den ikke kan 😀

Men som overskriften antyder, venter ikke ren ferie. Der er et hus, som skal tømmes. Og jeg er klar til at give den en ordentlig skalle sammen med Marianne (tror jeg nok).

Så derfor skal jeg lige være sikker på, at alle er klar over, at det er nu eller aldrig, hvis der er nogle ting, som ikke skal smides ud eller sælges.

Giv mig et praj – især jer nede fra Mallorca, som jeg ved ikke har været systematisk igennem tingene. Vi kan ringes/skrives ved.

Ellers må I nyde det i London, Californien, Mallorca og hvor I ellers befinder jeg i verden. Det slår nu ikke Fanø på en god sommerdag ☺️

Jeg hører, at vejret er ret skidt i DK. Det var da synd for jer, der stadig er i det land…

Emma har brugt nogle timer her i ferien på at etablere hendes egen blog, som I kan se på: http://emmamaries.dk

Hun har kun fået lavet sit første indlæg, men der vil naturligvis komme mange flere fremadrettet i de forskellige kategorier 🙂

Er mandag ikke altid en lidt kedelig dag? Når den som i Danmark så ovenikøbet er grå og regnfuld, ja så kan en mandag udvikle sig til lidt af en udfordrende tørvetriller. Sådan har man det heldigvis aldrig rigtigt her i Alcudia, dertil er der for det første dømt for meget sol, og for det andet, så er det med at kede sig faktisk en del af konceptet med at komme herned.

Det koncept har Caroline så ikke helt forstået. Hun bruger dagen på Beachvolley med P5-Jespers søde sønner og kærester, så er hun lige hjemme ved drinkstid, bader og spiser med os, og så er det ellers i byen eller til privat beach-party, hvor jeg er sikker på, de heller ikke helt forstår konceptet med at kede sig…

Vil man virkeligt kede sig hernede, så lægger man sig ned til poolen med sin bog og håber på, at ingen af de få ellers hyggelige medrejsende tiltaler dig, når de går forbi. Men det er svært, for Jens fra Åbenrå giver gerne en kold øl ved poolside, og det siger man jo ikke nej til vel? P5-Jesper snakker gerne én et øre af og underholder med historier, eller lover at spille musik kun for far/farfar Anders i P5 Morgen, hvilket faktisk er meget hyggeligt. Skulle man undtagelsesvist have held med at gemme sig i skyggen, så finder vores allesammens hotel animator Josh dig og gentager, hvor sej Sofie er til at danse.

Hvorfor siger han så det? Fordi han har noget have det i! Som 15-årig deltog han ved VM i Hip Hop i Las Vegas sammen med en anden dansk dreng ved navn Nicki. Josh var ganske enkelt ufatteligt god til at danse, men mistede lidt lysten til konkurrencedans som 18-årig, hvor han havde været hele verden rundt til diverse mesterskaber og deltaget i mange fine forestillinger. Nu danser han bare for os her på Ivory Playa, og det er ærligt talt lidt af et privilegium. Josh og hans forældre var også helt centrale figurer i den omsorg Caro og Sofie fik sidste år, mens Anja og jeg var på hospitalet. De var helt fantastiske, og tog pigerne til sig som deres egne. De har således en speciel plads i vores hjerter, så igår tog vi Josh med at ud spise på hans fridag. Vi valgte vores favoritrestaurant italieneren Pierro Rossi og fik geniale pizzaer og Mallorcinsk rødvin, men mest af alt, så fik vi fortalt Josh, hvor glade vi er/var for den hjælp hans familie gav os i en nødsituation.

Nicki var så iøvrigt én af Sofies dansetrænere (sammen med Ninni brothers) på den nyligt afholdte Danseplaneten Camp, og han er ifølge Sofie stadigt sygt god til at danse, men det er en helt anden historie, som I må få ved lejlighed.

Nu vil vi tage ud og kede os på en kedelig restaurant i det gamle Alcudia, mon det lykkedes…?

Kh

Jesper