Alle indlæg af admin

Tour de Provence

Henrik, Jesper og jeg var på vores årlige tur til Birgitte Wuth og Søren Jakobsens dejlige sommerhus i Le Val ved Brignoles i sidste uge for at spille golf. Herligt sted, (til tider) god golf, og godt selskab: Søren (Sjako), Henrik, Frederik (Sjakos søn), Jesper, Christian Mou, Søren Dresing, Torben Beck og jeg selv.

Steenstrup Blog er tilbage

Jeg har skiftet udbyder fra simply.com til nordicway.dk. I den forbindelse skulle vores WordPress data flyttes fra den ene udbyder til den anden. Det er nu sket og blog’en kører igen. Alle de gamle indlæg er bevarede, men jeg kunne ikke få billederne med.

Jeg fik dem dog downloaded til min laptop, så her er nogle af de bedste af dem.

Pre-license inspection i St. Louis

Igennem de sidste ca. 5 år har jeg arbejdet på et projekt, der skal bringe en ny type blødermedicin på markedet: Concizumab. Produktet har ikke fået sit rigtige navn endnu, og concizumab er derfor det generiske navn, der indtil videre bruges:

Con (valgt af Novo Nordisk)
-ci (circulatory system, karsystemet)
-zu (humanized, et muse-antistof der er blevet tilpasset, så det har en human sekvens)
-m (monoclonal, et veldefineret antistof med en entydig sekvens)
-ab (antibody, et antistof)

Blødere (hæmofilipatienter) har brug for indsprøjtninger af medicin. Normalt flere gang om ugen, hvis de skal undgå spontane blødninger og dermed varige skade i led og væv. Har man hæmofili B, kræver det intravenøse indsprøjtninger, hvilket især i de tidlige år af patientens liv er vanskeligt, da vener er svære at finde, og bare det at holde barnet i ro er en udfordring.

Concizumabs vil ændre den måde bløderpatienter behandles på ved at muliggøre en subkutan indsprøjtning under huden. I stedet for en stor nål, der skal ramme en vene helt præcist, kan de nu bruge en simpel pen af samme type som diabetespatienter bruger, med en lille nål der nærmest ikke kan mærkes.

Vores opgave har været et etablere og validere produktionen af den aktive ingrediens, dvs. selve antistoffet. Det er sket på et produktionssite i St. Louis i USA, der hedder Patheon Biologics. I denne reklamevideo kan I se lidt billeder fra fabrikken – det er ikke vigtigt hvad de taler om.

Concizumab er blevet indsendt til godkendelse i USA, Canada, Australien, Schweiz, Japan og nu også EU. Resten af verden er på vej. For at få godkendt et produkt i USA, skal Food and Drug Administration (FDA) lave en pre-license inspection (PLI) af både produktionssite for det færdige produkt (i dette tilfælde et af vores sites i Kalundborg) og for den aktive ingrediens – vores partner i St. Louis.

Jeg og tre kolleger var derfor i St. Louis fra d. 16. til d. 26. januar for at hjælpe Patheon og for at svare på spørgsmål, hvis inspektørerne ville dykke ned i noget der er foregået hos os i Novo Nordisk. Det var lange dage – især for vores partner, der virkelig blev udfordret på om alt nu var som det skulle være. Resultatet kan jeg ikke rigtig komme ind på ud over at både vi og vores partner var godt tilfredse. Nu afventer vi så FDAs endelige dom for både produktets kvalitet og de kliniske afprøvninger. Det skulle komme i løbet af foråret.

Weekenden derovre benyttede vi til at tage op i St. Louis Arch. Fantastisk udsigt. Desuden så vi byens kunstmuseum, der var ganske imponerende. Og lidt NFL football for mit vedkommende…

2020 i bakspejlet

(I stedet for et julebrev)

Jeg kan se, at alle medierne er enige om at 2020 vil gå over i historien som et annus horribilis. Covid19 har sat dagsordenen hver eneste dag siden marts, og især i disse dage kan det være svært at holde humøret oppe.

Og, det er da også triste tider. Alligevel vil jeg forsøge at huske 2020 for de mange positive højdepunkter i familien:

Karoline og Elliot flyttede hjemmefra. Nogen ville måske synes at dette var trist, men det har været skønt at se de modne, unge mennesker sprede vingerne ud og forlade reden. Et nyt kapitel for dem, starten på slutningen af årene med hjemmeboende for Malene og jeg. Samtidig blev Elliot student og Karoline startede på Uni (dansk). Stort! Sofie og Marie blev 18. Voksne mennesker nu, der tænker over verden omkring dem. Sofie fik sit kørekort og Marie startede 3. G. Camille blev konfirmeret. Frederiks fest blev desværre udsat et år (men så passer det også med at han skal fejres inden han starter efterskole), det var et håndgribeligt bevis på Covid19-effekten. Camilles fest blev lige som hun havde ønsket sig det, hvilket egentlig er utroligt taget Covid19 i betragtning, men midt-juni viste sig at være et sweetspot. Heldig timing.

Netop i dag 🙂 tænker jeg, at Malene og jeg har haft et dejligt år på trods af alle de udfordringer 2020 bød på. Med morgenkaffen i hånden i sengen her til morgen, konstaterede jeg at hvis vi kan være så glade for hinanden, selvom vi har gået op og ned af hinanden stort set alle dage i året, så må det være fordi vi gjorde det rigtige for 2 år siden. Jeg har altid været lidt af en romantiker…

Dette skal ikke være et skønmaleri. 2020 var led til tider, og vi savner livet uden for husets vægge. Det har været hårdt at skulle tage grådkvalte samtaler med børnene om hvorfor de ikke kunne det ene eller andet pga. Covid19. Det har været hårdt hele tiden at skulle tænke risikovurdering i alt hvad vi gør – især når tåber bruger de sociale medier til at vise at de i hvert fald er ligeglade. Måske netop derfor, er det dejligt at se vores unge mennesker være ansvarsbevidste.

Vi er klar til at feste med jer, når vaccinen er rullet ordentlig ud. For I bliver alle vaccineret, når I får tilbudet – ikk’? Ellers kan I godt regne med et par alvorsord til jer fra min side!

Sommerferieideer

(bliver løbende opdateret – skriv til mig eller læg en kommentar hvis I har en god ide)

  • Cykeltur langs vandet i indre København
  • Museer ( Top 10 fra Tripadvisor )
  • Cisternerne
  • Instagram Tour ( lyserøde mure og andet godt 🙂 )
  • Byvandring ( med eller uden guide. Guidede ture: Københavns gårde, de gamle værtshuse )
  • Genbrugsroadtrip
  • Frederiksdal fribad ( inkl. den sydamerikanske grill-restaurant )
  • Oscars bøfhus på Bakken – Danmarks ældste burgersted
  • Kanotur fra Nybrovej til Øresund
  • Reffen
  • Nordhavn ( Nordhavnstippen )
  • Par 3 golf
  • Voldene på Christianhavn,
  • Det nye Københavns bymuseum
  • Frederiksstaden med Marmorkirken og kastellet
  • Helsingborg/Mölle

Filmnørdens Top 25 for 2010’erne

Den udmærkede podcast Filmnørdens Hjørne har lavet en top 25 for film fra 2010’erne. Det er en meget blandet samling film med en overraskende førsteplads. Jeg har samlet listen nedenfor, hvis nogen mangler inspiration til en filmaften (opdateret efter vi har set Gräns og Fish Tank).

25.: Amour (2012) (har vi ikke set)
24.: Sicario (2015) (glimrende action/thriller af canadiske Denis Villeneuve)
23.: Roma (2018) (har vi ikke set)
22.: Frances Ha (2012) (har vi ikke set)
21.: Green Room (2015) (den havde vi aldrig hørt om)
20.: La Grande Bellezza (2013) (har vi ikke set)
19.: Ex Machina (2014) (interessant sci-fi)
18.: Saul’s Son (2015) (har vi ikke set)
17.: Arrival (2016) (Denis Villeneuve’s anden film på listen. Se den et par gange)
16.: Shame (2011) (har vi ikke set)
15.: Stoker (2015) (den havde vi aldrig hørt om)
14.: The Social Network (2010) (fremragende. Se den og slet derefter din Facebook konto)
13.: Oslo, 31 August (2011) (den havde vi aldrig hørt om)
12: Fish Tank (2009) (Fin lille fin, med en god energi. Den er svær at beskrive uden den lyder kedelig, men det er den bestemt ikke. Men dog ikke en Top 25 i vores bog)
11.: Call me by your name (2015) (jeres børn har måske set den? Vi har ikke)
10.: Marriage Story (2019) (Noah Baumbachs nye Netflix film og hans anden her (Frances Ha))
9.: Under the Skin (2013) (har vi ikke set)
8.: Drive (2011) (“dansk film” – sådan da. Vældig god)
7.: Phantom Thread (2017) (har vi ikke set)
6.: We need to talk about Kevin (2011) (har vi ikke set)
5.: Birdman (2014) (en lidt anderledes filmstil, men anbefalet af Malene)
4.: Gräns (2018) (Opdateret: Vi har nu set den. Bestemt interessant, men så god var den heller ikke)
3. Whiplash (2014) (har vi ikke set. Chazelles “La La Land” gennembrudsfilm. Vi har nu set den og den er virkelig god. Kan varmt anbefales.)
2. Once Upon a Time… in Hollywood (2019) (Tarantino når han er bedst. Glimrende)

1. Mad Max Fury Road (2015) (flot, spændende, god film… men nummer 1??)

NYC 2019

I får lige et kort resume af Malene og min tur til New York i sidste uge:

Afsted onsdag (CPH-Newark). Taxa til vores ganske udmærkede hotel, The Artezen. Det ligger i hjertet af Financial District (FiDi), så vi gik til Battery Park og forbi WTC memorial. Aftensmad på Da Claudio – klassisk italiensk. Aftentur til The Elevated Acre, med en fantastisk udsigt til Brooklyn.

Torsdag metro til The High Line. Fin gåtur, der egentlig godt kunne have været længere. For enden fandt vi The Vessel og fik lige udfordret vores højdeskræk en smule.

Frokost på Frying Pan, en mole på Hudson floden. Aftensmad på 1803, – jambalaya til os begge. Mums. Malenes drink serveret i et mini-badekar 🙂

Fredag gik vi fra hotellet gennem FiDi, Tribeca, SoHo og Greenwich Village. Manhatten fra sin absolut bedste side. Videre til Flatiron building og senere drinks på Bar Sixty Five og middag på Acqua tættere på hotellet.

Lørdag tog vi til Brooklyn og gik tilbage over Brooklyn Bridge. Alt for mange mennesker, men den bro og den udsigt… Wauw.

Søndag tog vi til Central Park og The Met inden hjemturen sent om aftenen.

Herlig tur.

Bakken

Dejlige ferieindlæg I lægger op 🙂

Det godt at høre, hvordan I alle trives i ferien. Vi holder skansen herhjemme indtil afrejse til Provence på lørdag. Og “holder skansen” betyder bl.a. også drinks hos patriarken i Ordrup efterfulgt af en hyggelig middag på Cafe Bøgely på Bakken. Far og jeg med klassisk wienerschnitzel, Malene med laks. Da vi var på Bakken blev det også til et par drinks på et par andre serveringssteder og sågar en tur i rutchebanen for Malene og jeg (hun udfordrede mig!). Skøn aften.