Hej derhjemme
Der er meget at være taknemmelig for, når man som os er på ferie og har det godt, nyder livet i gode venners selskab og har fået dejlige feriebilleder fra Caro i Columbia. Men indimellem opstår der stadig begivenheder, som minder os alle om, at vi skal huske at værdsætte livet og de gode dage. Solskinsvejret og de omkring 33 grader stopper ikke her på Mallorca, men livet stoppede igår for Anne’s far (ja hende fra Herning), da han havde fået CO2 forgiftning af en svær lungebetændelse, og så kom han aldrig op fra sygesengen igen. Vi tager til begravelse i Odense på lørdag, da vi kommer hjem fredag sent aften med SAS, som vi er taknemmelige for har fundet en løsning på deres strejke. Så må afhentning af den nye Tiguan hos VW i Gladsaxe lige vente til søndag, hvor vi er så heldige og skal til frokost i Dronningmølle efterfølgende.
En anden der faktisk næsten heller ikke kom op fra sin stol i forgårs aftes hernede i baren på Ivory er Klaus, der er den ene halvdel af vores vennepar fra Varde, som vi mødte for mange år siden, da Sofie legede med deres datter Freia hernede i Alcudia. Klaus er opereret to gange for en slem diskusprolaps i den størrelsesorden jeg også havde. Han har kun 40% førlighed i højre ben idag, og da han sad sammen med os og rakte ud efter sin øl, så mærkede han noget i ryggen, der skulle vise sig at give så slemme smerter, at de måtte på hospitalet den nat. Nu er han smertedækket med diverse piller, men det var slemt, og jeg er bare så taknemmelig for, at jeg har det godt i min ryg, og at jeg ikke valgte at blive opereret.
Nu er alt ikke den rene elendighed hernede, igår var vi på besøg hos Sofie’s veninde Isabella og hendes forældre Fleur og Jesper (I har mødt dem ved Sofie’s 18 års fødselsdag i Rungsted Havn), som har lejet et hus hernede lige udenfor Alcudia havn. Det er en anden og mere privat ferie-form i forhold til Ivory Playa, og det viste sig, at huset var fantastisk og havde en skøn portico og en dejlig pool, så vi gav den gas med poolparty, tapas, rosé og drinks, inden vi blev kørt hjem og sendte Isabella, Zou og veninden Julie fra Kolding familien på Banana Club, hvor de unge kan boltre sig på floor med drinks og ungdommelighed og tage hjem i samlet flok, så forældrene ikke skal bekymre sig. Det var både Anja og jeg taknemmelige for…
Som en krølle på det hele, så tænker jeg Jonas Vingegård fortsætter med at være taknemmelig for sine dygtige og hårdtarbejdende holdkammerater, for sålænge de er 100% dedikerede og kører for ham, så tror jeg, at han har en god chance for at vinde Tour’en, og mon ikke han så der på podiet i Paris vil udtrykke sin taknemmelighed overfor holdet og sin familie, der støtter ham i tykt og tyndt.
Med tak, kh Obersten