Hej allesammen derhjemme.

Så kom vi til Ivory Playa igår formiddags og er blevet installeret på ét af hotellets bedste værelser med den dejligste udsigt til havet og poolen oppe fra vores altan. Alt gik fint herned og selv Norwegian fløj til tiden (hvilket vi jo ikke er vant til at opleve fra deres side…), og nu skal der bare slappes af med gåture, bøger, restauranter og nogle velvalgte spil. Mallorca ligner sig selv og så alligevel ikke. Der er koldt og blæsende som ved vesterhavet i påsken, der er grå og onde skyer over os, som driver afsted med en fandens fart, og der er forbavsende mange hoteller og restauranter, som endnu ikke har åbnet for sæsonen. Vejrudsigten er 11 grader og overskyet med 10 m/s vind, men heldigvis siger den et skifte til 15 grader onsdag og 20 grader fra torsdag og 23 grader fredag+lørdag med sol, så vi glæder os til det varmer op og bliver vejr til shorts, pool og drinks på altanen, for selvom vi godt vidste, at vejrudsigten var tvivlsom de første dage, så er det alligevel lidt surt at være ankommet til Costa Kalundborg i stedet for det Alcudia, som vi kender.

Men vi lader os jo ikke slå ud af lidt dårligt vejr, den gode nyhed er, at det ikke regner, og at vi slapper godt af sammen alligevel. Med den rette påklædning, så er vejret faktisk fint til at gå lange ture, hvilket vi så har gjort idag ved at gå en 12km lang tur langs stranden ind til det gamle Alcudia og spise frokost. Vi var forbi havnen og molen som desværre afslørede, at nogle restauranter ikke har klaret turistkrisen med Corona, således havde vores favorit, det italienske Pizzeria Piero Rossi, lukket og slukket allerede for to år siden, og det var trist at se den tomme skal af en restaurant, hvor vi har brugt så mange skønne timer og fået så mange gode pizza’er.

Imorgen går turen så til Palma, hvor der kan shoppes lidt om formiddagen inden frokost, og om eftermiddagen er obersten ved at arrangere en vinsmagning af Mallorcinske vine på en vinbar, som ser lidt spændende ud. Onsdag påtænker vi at leje cykler og køre til Port Pollenca for at finde et passende frokoststed, og senere på eftermiddagen skal pigerne så have nogle velfortjente behandlinger i hotellets spa afdeling inden torsdagen og solen melder sig og giver mulighed for at slikke sol og hoppe i den, trods alt, opvarmede pool.

Det er mandag, klokken er 16.17 og normalt ville der være fuld gang i e-mails, indkøb og støvsugning, men nu står der faktisk en kold Brewdog IPA og et spil Yatzy foran mig, så jeg tænker det er fint nok at være ved Costa Kalundborg i stedet for i Vangede.

Der kommer lidt billeder på Whats’App og sender naturligvis kæmpe knus og på gensyn en anden dag.

Obersten

Sidder på balkonen på suite 116 på Westminster Hotel & Spa med udsigt til Hotel Negresco’s flotte tårn og nyder eftermiddagens sol på en søndag i slutningen af november. Der er ganske vist kun 12-13 grader i skyggen, men der er fuldt blus på solen, så det føles meget varmere, da solen jo står ind direkte fra sydvest og fylder balkonen med varme. Der er igen larm fra bilerne på Promenade des Anglais, for maraton-stilheden fra imorges varede kun indtil kl. 12, hvor bilisterne igen fik lov at indtage den stolte promenade, men til vores store benovelse, så må bilerne kæmpe lidt med larmen fra bølgerne og fra flyene, der pga. vindretningen fra vest cruiser lige ind over Promenaden for meget pludseligt at vende snuden mod lufthavnen ganske få kilomester herfra. De er så langt nede, at man føler man kan røre dem, og der må være gang i turismen igen, men hvem ved, måske det stopper brat snart igen med den nye virus-variant…?

Inden bilerne og flyene genoptog styringen, havde vi heldigvis nået at tage os en god lang vandretur op og ned ad denne historiske vej, for det er ikke hver dag alle i Nice helt uhindret kan vandre op og ned ad Promenaden uden en eneste bil, så det skulle vi udnytte sammen med de lokale. Hjemrejsen imorgen vil vi slet ikke tænke på, for hvor har Nice dog været god ved os. Målet med turen var, at Anja skulle have mulighed for at slappe af, inden hun kaster alle sine talenter og kræfter i P27, og så var Sofie og jeg meget villige rejsefæller, der bare gerne ville genforelske os lidt i Frankrig, café-hygge og samtidigt facilitere en god gang shopping og sightseeing med den største ja-hat på. Vi har fået held med at krydse de fleste ting af hernede, og samtidigt er det jo rart at se på sin sundheds-app, at vi får gået mange km og mange etager ;-).

Det gamle Nice er super hyggeligt og charmerende, så der og i områderne omkring har vi brugt en del tid, ligesom vi naturligvis har fundet dels en stamcafé til et glas hvidvin og en Grimbergen fadøl midt på dagen og dels en stamcafé til en kaffe og avec efter aftensmaden. Ja I griner måske lidt, men det er vigtigt for at have en god dag og sørge for, at disse små naturlige pauser bliver til noget specielt og hyggeligt, hvor dagens begivenheder og indkøb kan diskuteres og fejres i de rette rammer, måske kender I det selv? Blev der så shoppet spørger I måske? Ja det kan vi vist roligt sige, for fredag var jo Black Friday, og mens vi undgik det værste menneskemylder og Coronafælder i de store kædebutikker, så var de mange små specialbutikker i gågade-kvarteret så meget desto mere interessante og havde bestemt gode tilbud. Jeg tror roligt jeg kan sige, at begge de damer kommer glade hjem hvad det angår (også det ;-)).

Lørdag var vi jo så i Monaco og så kasino’et, paladset, det Oceanografiske Museum oppe på klippen ved paladset og de mange store både i havnen, der glimtede om kap med de mange Ferrari, Lamborghini, Porsche, Maybach og andre biler vi så på ganske kort tid. Vi så ingen kendte, og spørgsmålet er jo også, hvor tit de egentligt er der, men vi så dog, at en 75m2 stor 3-vær. Lejlighed i Monaco med en lille smule udsigt koster 30 mio. kr., så lidt skal man da have tjent/vundet, hvis man vil bo der, så lyder Københavner-priserne jo lidt som et fund til prisen.

Imorgen formiddag vender vi snuden hjem og vil sørge for at blive testet godt igennem i den kommende uge, så vi ikke slæber noget med hjem, men det bliver svært at forlade Nice og det dejlige vejr, for det smager af sommer hernede, hver dag. I aften bliver det sjovt at møde Denis og Pascale igen, så kan vi høre, hvad der er blevet af de børn, som Anja passede dengang i Tourrettes sur Loup i 1989, hvor de var 1 1/2 år og 5 år gamle.

Kh Obersten

Hej derhjemme.

Sofie, Anja og obersten sidder her til aften på Westminster Hotel & Spa i Nice lige på Promenade Des Anglais og får lidt chips på værelse 236, men lige siden i aftes kl. 22 så var der intet der tydede på, at vi skulle sidde andre steder end på Camp Mosegård.

Anja har arbejdet hårdt op til at skulle stoppe i Mastercard og starte i P27 d. 1/12, og da hun blev fritstillet af Mastercard bød muligheden sig, at vi kunne tage en lille mini-ferie. Vi bestilte en tur til Nice med Norwegian og reserverede en juniorsuite på Hotel Westminster, og alt var klart og pakket igår kl. 22, da en besked tikkede ind på Sofie’s telefon. Jeg havde lige bestilt en taxa til at hente os kl. 4 (midt om natten…), da Smittestop app’en fortalte Sofie, at hun havde været tæt på en Coronasmittet. Vi var PCR testet igår morges for en sikkerheds skyld og ventede på svar, og vi tænkte egentligt ikke det ville være vigtigt, men nu havde Smittestop app’en så lige gjort testen altafgørende.

Vi skulle op kl. 03.00 for at nå flyet i Cph., men kl. 02.30 vækkede Anja mig og spurgte hvad der egenligt stod på den blanket, som vi udfyldte til det franske indenrigsministerium og som skulle afleveres ved indrejse? Jeg måtte checke og Anja havde ret i, at det var ikke godt, for der stod, at man skrev under på, at man ikke havde kendskab til, at man havde været i kontakt med nogen smittede indenfor de sidste 14 dage…Damn! Så var gode råd dyre, for vi manglede svar på PCR og vi kunne ikke kontakte nogen myndigheder inden vores fly fløj kl. 06.15.

Vi besluttede at afbestille taxa og ikke møde op til Norwegian flyet, og så måtte Nice vente til en anden gang. Vi gik i seng igen MEN så kl. 7 da vi stod op var der kommet 3 negative svar på PCR, og kl. 8 kunne vi ringe til de danske myndigheder, som dog ikke var til megen hjælp udover, at Smittestop app’en ikke er en officiel statslig supporteret app, da den ikke siger noget om, hvor, med hvem og hvornår man har været i kontakt, så man er ikke nærkontakt. Vi begyndte at håbe, der måske alligevel var en måde at komme afsted på, men næste skridt var så den danske ambassade i Frankrig. Ringede til dem da de åbnede kl. 09.30 men ak, de kunne kun sige, at de franske myndigheder skulle have den formular underskrevet.

Med de negative PCR i ryggen gik jeg igang med at finde nye afgange til Nice, og kl. 12.10 fløj SAS direkte. Men kunne vi nå det?? Ny taxa bestilt, lukkede døren til Camp Mosegård kl. 10.40 og var i lufthavnen kl. 11.10. Vi nåede endda i loungen inden afgang og ingen myndigheder danske eller franske ville se nogen dokumenter, så nu sidder vi i Nice og skal have vores mini-ferie.

Vejret ser ud til at blive super fra imorgen middag, ikke mega varmt men dejligt solrigt, og jeg skal nok skrive til Jer med lidt opdatering i løbet af uge.

Kram fra Obersten

De sidste tre dage har været helt utrolige, selvom det har involveret nogle kørte km og mindre solbadning i vores hus i skoven. Som titlen antyder, så er det at rejse virkeligt at leve med tanke på, hvad livet byder én hernede i Toscana. Igår var Anja og jeg i Bagno Vignoni og besøge Marianne, Casper og Amalie på deres skønne hotel Posta Marcucci, og vi må bare sige, at det dels var skønt at have nogle timer og en dejlig frokost med de tre fra Ålsgårde, men det var dels også en stor oplevelse at se Posta og fornemme den stemning og den kvalitet, som de er faldet for med det hotel og omgivelserne i byen. Hele Bagno Vignoni indbyder til afslapning i en grad, så man risikerer at falde til, hvis ikke ligefrem at falde i søvn, men det er vist også meningen, nu da det er et spa sted.

Efter Antinori besøget mandag skulle man tro, at det var slut med vinudflugter og med Antinori, men sådan er det ikke, når man er i Toscana, for i det sydvestlige hjørne af regionen ligger Bolgheri distriktet, hvor man har samme mikro-klima som i Bordeaux. Det betyder faktisk, at de hos Ornellaia kan lave ligeså god vin som i det franske, og med samme druer (Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot), og priserne ja de er fulgt med op siden de første Ornellaia årgange så dagens lys i 1985. Lige nu ligger Ornellaia i 2.000-2.500kr pr. Flaske i DK for nye årgange, og de har et autencitetsstempel på hver flaske, så man altid kan slå op på Ornellaia’s hjemmeside og sikre sig, at flasker man køber er autentiske. 2015 Ornellaia var én af de første vine til at få 100 point hos folk som Robert Parker og Wine Spectator, en udmærkelse de bl.a. deler med store vine som Solaia og Sassicaia.

Sjovt nok var Antinori medstifter af Ornellaia i 1981, men har siden solgt til Robert Mondavi, som igen har solgt til Frescobaldi dynastiet, de nuværende ejere. Caro, Jake, Peter og undertegnede brugte således en eftermiddag i tirsdags på en udflugt til Ornellaia med en komplet tour rundt på deres estate, på deres winery (ikke et græsstrå står forkert) og afsluttende med en tasting med alle deres vine, olie og grappa. Det var meget spændende og en stor oplevelse på alle måder, da vi kun var os 4 og et østrigsk par på hele turen, så vi fik meget personlig behandling, og vi måtte naturligvis have nogle flasker med hjem af både 2016 Ornellaia, deres 2. Vin Le Serre Nuove dell’Ornellaia, deres olie og deres grappa. Til info har vores 2016 årgang fået 98 point hos de ovennævnte og hos James Suckling og Wine Advocate.

Idag er helt og holdent reserveret til sol og pool her på matriklen Villa Casenovole, men i aften sætter vi igen trumf på med Steak Fiorentina på grillen købt hos den lokale slagter, inden fredagen byder på stille og rolig afslapning med nedpakning og en umulig opgave med at finde plads i bilerne til alle de flasker vin, som vi fik købt i total sindssyge. Hvis vi ved at smide tøj og kufferter i storskrald hernede efterfølgende lykkedes med at finde plads til vinflaskerne i bilen, så bliver jeg nødt til at købe et ekstra vinkøleskab ned til kælderen, hvor fanden skal jeg ellers opbevare alt det vin henne ???

Lad os håbe, at jeg stadig synes, “at rejse er at leve”, når bilen skal pakkes imorgen, og når vi med stor sandsynlighed ryger ind i en kø eller to på vej hjem…

Ciao fra Obersten

Hej derhjemme.
Der er sket meget siden sidste blog, vi er kørt til et nyt hus til lidt syd for Siena, vi har været på fint vinbesøg, har haft besøg af min italienske kunde og det altsammen på ganske få dage, så nu får I lige lidt flere detaljer.

Det kan godt være, at Antinori familien bor i et kæmpe palads inde i Firenze og har bygget et nyt HQ lige syd for Firenze med vinmarker på taget og en byggepris på 1 mia. Kr., men her hvor vi bor, i Villa Casenovole, befinder vi os midt ude i et naturreservat af en skov, og det eneste man kan høre er vinden, fuglene og indimellem et grynt af et vildsvin, der bevæger sig udenfor vores indhegnede grund. Prøv at søg på Villa Casenovole på Google Maps, og I vil se, hvordan den ligger. Der er 3km smal grusvej gennem skoven for at komme til villaen, som oprindeligt er fra 1870, men den er komplet renoveret for ca. 10 år siden, hvor ejerne nænsomt har brugt lokale materialer men altså kun den bedste kvalitet marmor, rustfrit køkken, håndlavede terracottafliser og den største lækreste saltvandspool med udsigt over skoven og de toscanske bakker. Det er et kæmpe hus og det lækreste og flotteste, vi har boet i hernede, og det er totalt syret, at bo helt for os selv herude i en fredet skov.

Vejret har siden ankomsten været varmt men lidt ustabilt og med 7-8 m/s vind, men det skulle ændre sig i løbet af imorgen til at blive helt skyfrit og 35 grader, heldigvis forbliver vinden rimelig stærk, så solbadning og pool-badning bliver ikke noget problem, og vi har planlagt det godt med, at vores kulturelle opgaver og udflugter er placeret her i de første dage. Igår havde vi besøg af min italienske kunde Mirko, som med samleveren Benedetta var kommet fra Sansepolcro på den anden side af bjergene for at hilse på og lave ordentlig italiensk pasta til frokost. De medbragte det hele og efter poolvolley og en øl var der Pasta alla Gricia. Som altid i toscana simpel mad med gode råvarer, det er blot god pasta, pecorino ost og så Guanciale, som er bacon fra grisens kind. Super lækkert var det, og det samme var det at have besøg af Mirko, i tilgift fik vi lige ordnet lidt forretning, nu da det var næsten to år siden, vi havde set hinanden.

Idag var dagen så helliget Antinori, Marchesen, vinen og deres kæmpe winery fra 2012. Jeg skal nok sende nogle billeder på WhatsApp’en, for det er en utrolig arkitektonisk bedrift de har begået. Det er simpelthen bygget ind i de bløde Chianti vinmarker, så man ikke ser den enorme bygning i 3 etager medmindre man ser virkeligt godt efter, for der er vinmarker overalt omkring den. I kan også prøve at google den på https://www.antinori.it/en/tenuta/estates-antinori/antinori-nel-chianti-classico-estate/

Vi gik bare rundt på egen hånd og var så i deres shop for at smage og købe lidt vin. “Lidt” blev det til med 6 kasser vin og en hel kasse olivenolie til hver familie, og det må I se og smage en anden god gang, problemerne kommer først rigtigt på fredag, når vi skal pakke bilen til hjemturen…men hvad gør man ikke som tro væbner (eller skal vi sige storkunde) til Marchesen!

Nu går turen til et lokalt pizzeria, så I må have mig undskyldt indtil næste blog.

Kram fra Italien

Nu tror I nok, at vi har tænkt os at være vågne hele natten hernede i Piemonte, men det er faktisk ikke meningen med titlen. Nej i stedet henviser den til en speciel aften, som alle, der har prøvet at tage et cruise, kender til. Det er kaptajnens aften, hvor han mænger sig med passagererne, og hvor alle møder op klædt helt i hvidt ligesom kaptajnen i hans fine uniform. Vi har utrolige minder om vores cruise med Anne & Peter i Caribien, så vi besluttede inden afrejse fra DK, at der skulle være en White Night i Piemonte og én yderligere i Toscana i næste uge.

Ikke nok med, at vi alle klæder om til hvidt tøj (og pænt), så er maden og vinen også tilpasset en White Night. VI har købt en frisk lakseside og skal have kartofler i ovnen samt dampede grøntsager, og dertil er der naturligvis white wine og ligeså selvfølgeligt italienske af slagsen fra Friuli og fra Trento, to nordlige regioner, hvor pinot grigio og chardonnay hvidvinene er friske, sprøde og lækre. Som aperitif er der Magnum champagne Moët & Chandon, som Jake købte til os i lufthavnen i Kbh. Som tak for, at vi tog ham med på ferie. Imorgen fortsætter vi med at smæske os i lokale råvarer med Asti Spumante til aperitif inden vi tager på restaurant og håber at finde flere gode Barolo, Barbaresco og Barbara d’Asti rødvin på menuen.

Således er det ikke fordi, at vi har forladt rødvin i vrede eller deslige, for igår lavede jeg lasagne til hele banden og dertil fik vi 2 fl. Banfi Brunello di Montalcino fra 2015 og 2 fl. Lokale Barbera d’Alba 2016 her fra Piemonte, det var faktisk ikke så ringe :-), og i den kontekst kan jeg fortælle, at programmet for næste uge er ved at falde på plads. Søndag kommer min italienske kunde Mirko, hans kæreste og hans søn forbi i vores sidste hus, tirsdag skal Jake, Caro, Peter og undertegnede besøge vingården i Bolgheri, hvor de producerer den kendte og meget dyre Ornellaia rødvin, som vi (blandt en del andre) også skal smage, og torsdag besøger vi alle 10 mand høj Antinoris relativt nye 1 mia. Kr. Dyre HQ lige syd for Firenze. Derudover er der planer om en frokost med Marianne & Casper enten på deres lækre hotel Posta eller hos os i huset, vi får se.

Tilbage til nutiden her i Piemonte, hvor Anne & Peter har været en tur i Genova idag, og hvor vi har været en tur på skadestuen med Jake, da han havde en prop i øret og (viste det sig) en betændelse, som skal have øredråber. Heldigvis var det italienske personale utroligt søde, for der var kø og lang ventetid, men da de ikke kunne kommunikerer med Jake på engelsk, så tog den eneste der kunne, dvs. cheflægen, selv fat og fik Jake hurtigt igennem systemet. Vi var ham meget taknemmelige for, at det ikke blev en helt anderledes “White Night” med udsigt til hvide kitler, og på bare to timer var vi hjemme igen ved den skønne udsigt, huset og poolen.

Apropos poolen, så tror jeg sørme, at den nu kalder på mig med sin karakteristiske bløde bjergstemme og lokker med et svalende bad og en svævende udsigt, så nu må I have mig undskyldt og på gensyn I kære mennesker derhjemme.

Obersten

Så kom vi til Piemonte, nærmere betegnet til Roccaverano, som ligger i 800m’s højde ca. Halvanden times kørsel nord for Genova. Vi har lejet huset af danske Hans Ulrik Stæhr, som sammen med sin kone har firmaet Rodtnes Bags, og som har gennemrestaureret en faldefærdig gammel ruin, så det idag fremstår lækkert og nordisk indenfor og tro mod Piemonte arkitektur udenfor med de karakteristiske rå sten.

Som I har kunnet se på min video, så ligger huset helt utroligt flot oppe på bjerget med en infinity pool, der har udsigt over dal og bjerge østligt og sydligt for den lille bjergflække Roccaverano. Det er helt uden sammenligning den vildeste pooludsigt vi nogensinde har set, og vi kniber os i armen hver aften, mens vi sidder og kigger ud over den og landskabet og nyder et ekstra glas vin.

Beliggenheden betyder så til gengæld også, at det med at handle og slippe af med skrald er en større operation, så det gør man ikke hver dag, da vi skal til Acqui Terme ca. En halv times kørsel herfra for at finde et større supermarked. De 4 mænd i selskabet kørte dertil igår og læssede Peters VW Touran og medfølgende tagboks til randen med 60L vand, 12 flasker rødvin, hvidvin, rosé, sodavand, diverse mad osv., så efter 3 timers hårdt arbejde var en dukkert og en kold øl absolut nødvendig i heden fra de 30 grader hernede. Det krævede altså mere end mus til at slæbe alt det, til gengæld stod damerne så for frokosten :-).

Apropos mus, så er det én af de ting man må leve med heroppe i bjergene, og vi fik fanget to igår, men det er blot en brøkdel af de mus der er her kan vi høre, og man skal lige vænne sig til lyden af dem på loftet samt tanken om og synet af alle de andre spændende (kryb)dyr såsom skorpioner, edderkopper, kæmpe larver, græshopper og biller, når man skal lægge sig til at sove. Alle dyr er bare større hernede, og heldigvis for vores allesammens søvn, så er Peter den store dyrefanger, han er ekstremt modig og alle damerne er ham uendeligt taknemmelig, ja og det er jeg faktisk også, den tjans må han gerne beholde.

Idag er dagen efter Vingegaards store imponerende og for fremtiden meget lovende bedrift i Touren, den mand har da bare haft gode ben og er mega cool. For os hernede er det gode maver og mega varmt med afslapning og badning, men det er også 10-kamp dag, hvor vi på tomandshold skal dyste i Roccaverano mesterskaberne i:

Pétanque, strandtennis, rafling, Kongespil, hurtigste bane i pool, flotteste spring i pool, hurtigste dykning efter 3 ting i pool, hurtigste bane liggende på luftmadras i pool, hurtigst op og ligge udstrakt på oppustelig hummer i pool og endeligt største plask i pool. Vi vil offentliggøre vinderne senere på denne blog, og én ting er helt sikkert, nemlig at mændende vil gøre alt for at vinde kampen og kampen mod musene.

Kæmpe kram fra Obersten

Lige siden vi kom her til Villa Santa Virginia har der været masser af ting at glæde sig over. Vejret er godt, selskabet er godt, vi slapper af og alle er ved at komme ned i gear. Børnene har lært at sige og smage Chianti, vi spiller kort og rafler Yatzy, vi har alle fået den obligatoriske solskoldning, og i aften vover vi os ud at spise på den bedste restaurant Montaione har at byde på. Det er ikke fordi de pizza’er vi hentede derinde i byen igår på en anden restaurant var dårlige, men vi vil også gerne opleve de lokale og deres forhåbentligt simple, lækre og toscanske tryllerier.

Men ligeså dejligt det er at komme ned i gear og iagttage italienernes rolige og afslappede tilgang til livet, ligeså irriterende kan det forekomme, at tingene bare foregår på en anden måde hernede som i “langsomt”. Der er nemlig én ting, som konstant er på alles læber hernede i villaen, og det er ikke to bogstaver (som i EM), nej det er tre bogstaver som i “TIM”.

Inden jeg afslører hvad TIM står for, så skal det siges, at det problem vi oplever skam også kan opleves magen til i Danmark, altså at man står uden vand, el, varme eller internet – de 4 livsnødvendige services vi alle tager for givet, og som skal fungere upåklageligt hele tiden, da vi ellers ikke kan leve vores moderne online liv i overhalingsbanen. Men hvad hvis vi mangler internet?

Det er faktisk muligt at overleve uden har vi konstateret, for TIM (Telecom Italia Mobile) har mod forventning og ikke som lovet repareret den mobilantenne som forsyner området her omkring Montaione med 4G, og dermed virker det 4G hotspot, som udlejer har stillet til rådighed, ikke. De unge mennesker her i villaen er rystede over, hvordan TIM kan negligere så vigtig en ressource, så livsnødvendig en service, men det er så her pool’en og medbragte bøger er livlinen, der redder dagen og kortspil samt terninger redder aftenerne.

Vi overlever altså (og pigerne har fået carte blanche til eventuelt at kunne købe mere 4G fra 3 i DK), men det skal da gerne noteres derhjemme i lille Danmark og i familien Steenstrup, at jeg bruger de sidste sparsomme Mbit der resterer i juli på 4G abonnementet på min arbejdsmobil på dette Blog indlæg, for det kan da godt være, at de unge ikke kan undvære deres Instagram eller Snap, men at I skulle undvære et blogindlæg ville da være helt vildt alvorligt, altså som i livsvigtige opdateringer 😱

To be or not to be ONLINE that is the question 🤓, men nu er et endnu større spørgsmål så, om en velfortjent drink skal være en GT eller en Aperol Spritz…hmmmm jeg tror jeg overlever uanset.

Obersten

Hej derhjemme, så blev det tid til det første blog indlæg i denne sommerferie fra vores selvvalgte eksil i Italien. 

Vi bor i et kæmpe hus udenfor den lille by Montaione, og det er fuldstændigt som vi havde forventet, dvs. vi er omkranset af store bløde Chianti marker og cypresser, cikaderne larmer, poolen køler og vinen er god. Men det er jo Italien og der har været Corona i lang tid, så huset bærer præg af, at det ikke har været brugt i næsten to år, så der var lige et par fejl og mangler der skulle udbedres efter ankomst, hvilket italienerne ikke helt har forståelse for, men de gør det så alligevel og med et stort smil, når vi ønsker dem tillykke med EM. Finalen så vi her i huset, da vi ikke mente, det var helt Corona sikkert at tage ind til byen og se det på en bar, selvom det havde været sjovest, men der var fyrværkeri fra alle småbyer rundt om huset.

Vi kom ellers først til et andet fint toscansk hus i lørdags, for vores Tiguan havde fejlagtigt intet Navigationskort udenfor Danmark installeret fandt vi ud af, og Google Maps havde fundet et andet hus der hed Villa Santa Virginia ca. 1 times kørsel herfra syd for Siena, som ved afgang fra Danmark så ud til at ligge rigtigt, så der kørte fam. Steenstrup frejdigt hen og fandt en italiensk familie, som lige var ankommet og havde betalt for huset. Jeg gik straks i “det er altså vores hus” mode, indtil jeg så hvor poolen lå og kunne se, at det ikke var ligesom på billederne. Ud i bilen igen og køre en ekstra time tilbage nordpå hen til det rigtige hus…prøv at gæt om jeg var populær efter tre dages kørsel!

Ellers nyder vi huset og selskabet fra Inge og Jakob og børn, nu dag det tredje ben i vinklubben Helle og Ulrik måtte blive hjemme, da sønnike Christian havde fået Delta variant Corona. Vi laver selv mad og i går grillede vi de største vildeste Fiorentina bøffer på grillen hvortil vi havde købt ind til en Chianti Classico smagning blandt 4 lokale producenter, det var lækkert og pigerne var meget engagerede i vintesten.

I dag har vi været i Siena, som er en skøn by med kaskader af flot gammel og autentisk arkitektur samt et væld af museer, som vi dog ikke fandt nødvendige at frekventere, det er vel for pokker ferie. Ferie syntes en del andre danske og tyske turister til gengæld også de havde og ville bruge dagen i Siena, så vi listede lidt rundt langs bymurene og fandt et lille herligt frokoststed, hvor vi kunne putte os under parasoller og nyde livet.

Nu kalder en Chianti Classico på mig, men vi tales ved en anden dag.

Kram fra Obersten

…at obersten blev udfordret af rygsmerternes feje magt over krop og fleksibilitet. Jeg havde døjet med lidt stivhed i kadaveret over de sidste 1½ måned, uden at det dog havde noget indvirkning på de daglige rutiner eller arbejde. Jeg prøvede at arbejde mig ud af det med masser af øvelser, men i starten af sidste uge måtte jeg give op og gå til fysioterapeut.

Her fik jeg behandlinger og nye øvelser som hjalp, og alt tydede på, at jeg var på rette vej indtil i lørdags, hvor jeg om morgenen lavede én af de øvelser de havde givet mig, og der gik det galt. Smerterne skar ned i højre ben helt oppe fra lænden, ned bag på ballen, ned i låret til skinnebenet og videre ned i foden, som begyndte at sove lidt.

Av, av tænkte jeg ikke bare fordi jeg havde store smerter, men også fordi jeg frygtede, hvad der nu var sket. Jeg fik straks gang i nogle af de piller jeg fik under den sidste prolaps (uden dog at røre morfinpillerne…), og måtte så melde fra til afslutningsmatch med golfgutterne samme dag og firmaturnering på Kbh. Golfklub dagen efter.

Efter nogle hårde nætter lørdag og søndag og et opkald til 1813 pga. meget store smerter i benene, fik jeg mig igår kæmpet til et besøg hos fysioterapeuten, som afslørede, at der nok var tale om endnu en diskusprolaps, denne gang i højre side. Damn…det kan ende med, at vi må aflyse vores efterårsferie til Amsterdam på søndag, hvor vi alle 4 ellers skulle ned og hygge, men nu må vi se de næste par dage an. Jeg har sat mig for ikke at spise morfin, da man får det meget dårligt af det skidt, så hellere have mere ondt og mærke fremskridt dag for dag.

Hvad sker der så nu tænker I? Jeg har via min Sundhedsforsikring i OFS fået tid på Privathospitalet Hamlet fredag i næste uge til en udredning og forhåbentligt en scanning, der kan vise, om der er noget galt, om der er prolaps, om vi kan gøre noget, og om vi skal gøre noget såsom operation, hvilket jeg egentligt er imod medmindre det kan gøre en enorm forskel.

Hvor er det egentligt uretfærdigt, at det sker igen for én der virkelig er disciplineret med øvelser og passer på sig selv, men sådan er der så meget, og det her er jo vand ved siden af, hvad mange andre mennesker må stod model til på sundhedsområdet. Så det er på med kasketten oberst og ind i kampen, der er kun én ting der tæller, og det er sejr!

Knus til Jer alle