Med lidt lånte fjer fra Shakespeare starter dagens blog, og der er en særlig grund til min overskrift. I den første uge med Jesper Maigård og partners hernede, så var det svært at komme til at kede sig, for det gør man bare ikke, når han er i nærheden. Men siden i lørdags, har der været mere stille, og så er det, at konceptet med os på Mallorca igen skal stå sin prøve på en helt ny måde. Vi kan starte med at spørge, om det er OK at kede sig på sin ferie? Nogle vil sige nej, og i den kategori tror jeg Marianne & Casper befinder sig (efter Jeres indlæg at bedømme…), hvor andre vil sige ja da, det skal man, det er netop det ferien skal bruges til. Vi er helt klart i “ja” kategorien, for ellers var vi ikke her på Ivory Playa for ottende gang.

Ind imellem ved morgenbordet eller til frokost spørger vi da os selv, om ikke vi skal prøve noget andet eller leje en bil og køre ud og se mere af øen, men hver gang ender vores snak med, at selvom vi indimellem bordtennis, strand, Yatzy, pool, fitness, Touren, hygge med venner, drinks på altanen, solnedgange på bjerget, løbeture på stranden, badning i det klareste vand…engang imellem keder os, så trænger vi måske netop til det, altså at kede os. Ser vi hinanden i øjnene for at se, om der ligger et ubevidst eller uudtalt behov derinde et sted, som kan få ferietankerne et helt andet sted hen, så finder vi ikke noget, og faktum er jo nok, dels at vi alle har godt af det, og dels at vi stort set hvert andet år alligevel er på en episk rundrejse i det ene eller andet store udland og halser afsted i 3 uger for at opleve så meget som muligt og kommer hjem helt udmattede (men glade).

Så vi keder os bravt hernede på stranden i Muro, og heldigvis er vi alle 4 født med et konkurrencegén af en anden verden, som konstant titter frem og giver os sjove oplevelser, uanset om vi står på stranden eller sidder på altanen. Og så er vi traditionsbundne folk i vores familie, bare se på farfar Anders, hvad ville han gøre uden sin daglige drink og nogle faste rutiner, nøjagtigt som en vis hr. K.I. Jensen iøvrigt ;-). Der skal jo ikke meget til, før der er noget magisk over det at komme tilbage til noget man kender. Praktisk talt hver aften bliver vi mødt af restaurantejere, som kommer os i møde med åbne arme og giver kindkys til alle, de er så glade for at se os, giver os Cava og forretter gratis, stråler som solen, når vi fortæller dem, hvor skønt det er at være tilbage hos dem. Hvis nogen siger, at ovennævnte minder lidt om Le Bourg og Riberac og Café de Collonnes, så er det nok ikke tilfældigt…

Det er ikke kedeligt at være på ferie på Ivory Playa, men det er dejligt at kede sig bravt med os selv, føle nærværet, føle at man er værdsat af de lokale, føle at man hører til og ikke mindst forstå, at vi tager nogle helt bevidste valg ved at være her.

Kh fra 33 grader i skyggen på stranden ved Muro