Nej, det er ikke fordi jeg har forsøgt mig i skuespil eller skal ned til den famøse filmfestival i Cannes, men der er to grunde til at overskriften på dagens blog fra Muro hedder sådan.

Den første er ganske simpelt, at Sofie og jeg idag har fortjent Muro strandens gyldne palmer for at have fået 552 i strandtennis. Vi troede aldrig nogensinde, at vi skulle slå den tidligere rekord på 374, men stående i knæhøjt Middelhav og bevæbnet med en tålmodighed af stål og lidt boldøje, så gik vi kl. 16.41 igang med at lade den lille plasticbold flyve mellem os med omkring 2-3 meters afstand. Da vi nåede 400 skreg vi allerede af sejr, men vi fortsatte ufortrødent indtil en vis træthed satte ind efter ca. 10 minutters uafbrudt spil og én af afleveringerne blev lidt kort. Jublen ville ingen ende tage, og spørgsmålet er, om den er forstummet inden vi ankommer i lufthavnen i Kastrup på fredag ved 12-tiden. Tror I overborgmesteren står klar til at tage imod os og vil give pandekager samt give en tur på balkonen?

Nå men den anden grund til overskriften er det faktum, at jeg nærmer mig 50, samt visse overvejelser som ligeså småt begynder at rumstere i hovederne på Anja og jeg. Livet er skønt og meget afslappet på Mallorca, og til november tager Anja og jeg ned på 5-stjernede Marriott Resort Marbella i 5 dage for at se, hvordan der er dernede. Om nogle år når Sofie også er flyttet hjemmefra, skal der så investeres i en ferielejlighed i Sydfrankrig, på Mallorca eller et helt andet feriested? Hvor er palmerne flottest? Hvor er stranden fantastisk? Hvor kan vi eventuelt se os selv bo i længere tid ad gangen (om vinteren), og kan vi overhovedet se os selv gøre det mange km væk fra vores tøser og vores dejlige familie? Skal det eventuelt være i 21-5 regi eller synes vi det er for dyrt?

Det er og bliver blot nogle overvejelser lige nu, men vi kan ikke sige os fri for at tænke tankerne allerede, og min egen blog fra igår om at kede sig er jo meget apropos…men måske er det også bare fordi, vi nærmer os slutningen på dette års Mallorca-tur, at der pludselig sættes nogle frø, for nok holder vi af hverdagen, men der er nu også dejligt hernede på trods af 33 grader. For nu, så skal vi lige nyde de sidste par dage i ro og mag og sørge for at få besøgt vores favoritrestauranter en sidste gang, for vi regner da med, at vi om et par år er tilbage igen efter en sommer 2020, som byder på Italien med vinklubben efterfulgt af en uge ét eller andet sted i Sydfrankrig med nogle dejlige damer…nå nej jeg mener palmer.

I aften går turen til Port Pollenca for at sige hej til min kollega Jacob og hans kone Helle, som vi har aflagt besøg flere gange hernede, det er dem med en tagterrasse på 110m2. De har ingen palmer, men maden og vinen plejer at være god 🙂

Kh Obersten