Der er så mange ting her i livet, som starter i det små og på forunderlig vis vokser sig store. Det kan være kædehotellernes indtog på Malta, som Marianne så fint beskriver i sin blog, eller de modefænomener som hurtigt breder sig og vises frem på feriestederne inklusive Mallorca. Jeg tænker her på tatoveringer i alle afskygninger, der sidder på stort set alle steder på kroppen, og som folk ser ud til at gå meget højt op i. Jespers søn Thomas fik en ny tattoo under deres ferie hernede, Jake har flere tattoos, der alle har været nøje tænkt over, og som giver mening for ham, og for det han har oplevet eller elsker i sit liv.

Heldigvis bestemmer folk selv over deres krop, og det skal stå alle frit for at få en tatovering, uden at de skal dømmes for at være rockere eller have ødelagt deres krop, men jeg ville aldrig selv få en tattoo, og det er i mine øjne kun et fåtal, som kan bære det, eller som har fået lavet noget der er pænt og giver god mening. Hvorfor der i samfundet og især blandt de unge er opstået en kædereaktion med tatoveringer ved jeg ikke, men det er da noget, som jeg vil diskutere med Caro og Sofie, om ikke andet så for at høre om de forstår det, eller om de kan give mig en forklaring. Det er altid interessant at studere kædereaktioners oprindelse, ikke mindst når man lige har læst Dan Browns Engle og Dæmoner, og nu er igang med at læse den nyeste af Jussi Adler. Den sidstnævnte handler netop om en kædereaktion af begivenheder der helt uafhængigt af hinanden pludselig får mening for afdeling Q, og som starter med, at nogle immigranter reddes i land på Cypern, immigranter der på forunderlig vis har tråde til Carls kollega Assad og dermed sætter gang i en hæsblæsende jagt.

Med Cypern nævnt er vi tæt på at have sluttet cirklen fra starten og være tilbage i Middelhavet og kædehotellerne på Malta. Det er netop det, som gør det interessant at skrive blog for Jer, for hvis jeg kan opnå, at der opstår en slags kædereaktion med mine indlæg, så er jeg glad, og hvis jeg er glad, så er mine 3 piger også glade, og hvis vi er glade, så er I også glade…

Tror faktisk lige der er sket en kædereaktion her på altanen i Muro, for væsken i mit drinksglas er forsvundet, hvilket betyder jeg må rejse mig, hvilket betyder denne blog er slut, hvilket betyder det er tid til et spil Yatzy med pigerne, hvilket betyder endnu en dejlig feriestund, og hvis jeg er heldig, en refill…

Obersten