Jeg nyder dagen på Fanø med børnene, Farmor og Farfar og Sofie og Caroline. Vesterhavets bølger har rullet ind over os, solen skinner og roastbeef’en skal snart sættes over. Shangri-La.
I dagene forinden har vi været i Kolding og Legoland. Begge dele var en god oplevelse: Vi brugte Kolding som base og boede på Best Western Kolding City. Legoland var – igen – godt og det på trods af mange, rigtig mange, besøgende. Jeg betalte de nødvendige penge for at få express pass til os alle, hvilket sparede os for mindst 3 timers kø. Kapitalismen længe leve. Vi fik prøvet alt hvad hjertet kunne begære, fik god mad i westernbyen, og selv de eftertragtede kørekort blev erhvervet, da vi klogt valgte at vente til køen var forsvundet sidst på eftermiddagen. Marie voksede et par cm da hun overvandt sig frygt og kørte med i både kano-vandrutchebanen og Viking river-rafting. Succes!
Nu venter hverdagen efter weekenden. Det har været en dejlig sommer i det danske, med vejr der har passet mig ganske fint (bortset fra lidt meget regn) 🙂