Jeg havde et skønt gensyn med Vibbe i går aftes.
Vi besøgte en dejlig høj-standard strandbar og fik en fantastisk skaldyrs-paella med en stor spansk rødvin og udvekslede tonsvis af minder. Jeg skal hilse Jer allesammen – hun var rimeligt overvældet over Caspers familiebillede fra 2014/15.
På søndag skal jeg til frokost hos hende og Carsten i hendes forældres gamle Pueblo-rækkehus.
I dag begik jeg den fejl at tage toget ind til Malaga. En uskøn og forvirret by. Hurtigt tilbage til Fuengirola fyldt med englændere, som dog er tilgivende glade og humoristiske, omend smækkerfede de fleste af dem.
Det er ufatteligt hvor mange blåsorte mænd, der går rundt og faldbyder tæpper, solbriller, smykker og tingeltangel. Men efter sigende kan de leve af det?
Nå nu lunker jeg og får en Irish Coffee, inden jeg tørner tidligt ind.
Lyder som om du hygger dig – hils Vibbe!