Selvom vi aldrig har haft hund, genkender jeg behovet for at få territoriet “pisset af”. Med andre ord: Man skal omkring “hundekurven” nogle gange, før man finder ro. Det blev dagen brugt på. Uden kort, uden fordomme og uden mål vandrede jeg rundt i den kystnære del af Fuengirola. Studerede folkelivet i denne sære blanding af spaniere og mere eller mindre langtidsboende turister. Gennemsnitskarakteren af sidstnævnte passede meget godt på mig – bortset fra opholdslængden: Ikke for langt fra et værtshus, let floromvundet, let kontaktsøgende og ikke begejstret for at sidde i solen. Vejret er fremragende og grundtemperaturen altså højere i længere tid af dagen.
Min yndlingsbeskæftigelse – fortovs-cafe-betragtning – har ikke været dyrket til en sådan perfektionisme, siden de gode gamle Frankrigsdage!!
Der er et skønt kæmpe-morgenbord inkluderet på hotellet, og med en stor lækker skinke-/ost toast til frokost har jeg været velforsynet med fast føde, tak!
Om 2 timer skal jeg mødes med Vibbe, og jeg har inviteret hende på paella og har fundet strandbaren, hvor vi håber på plads. Spanien synes at have levet højt på kriser ved andre sydlige turistmål. Jeg har printet Caspers billede fra Jul/Nytår ud for at forsøge at redegøre for den befolkningseksplosion, som Mor og jeg har et medansvar for.
Gud hvor er vi lykkelige for hvert skud i bøssen:-) – og hvad deraf fulgte af småkravl.