Uha tiden flyver med lynets hastighed og endnu engang missede jeg en dags blog. I går var første dag helt uden planer og vi har ingen anelse om, hvor tiden forsvandt hen. Dog brugte vi en del timer på at få lavet en fotobog med billeder fra brylluppet, men bortset fra det så blev det ikke til meget andet end solbadning, drinks, god mad og backgammon til en forandring.

I dag har været helt utrolig spændende! Vi havde bestilt en tur til hovedøen i denne atolgruppe, Naifaru, hvor de har et skildpadde hospital. Da klokken slår 10.00 og vi er klar i receptionen, går det op for os, at vi er eneste gæster på turen og derfor får vi en hel båd for os selv med liggestole på toppen, drikkevarer, snacks, 2 guider og 3 der sejler båden. Tal om at blive serviceret… 🙂

Turen til Naifaru tager 30 min. og på vejen bliver vi introduceret til nogle af de andre øer. Det viser sig, at den svensker, der er medejer af Hurawalhi, også ejer to andre øer her. Den ene har allerede et resort og den anden er under opbygning. Det er en lillebitte ø (som i MEGET lille), hvor der ikke kommer til at være andet end 15 meget luksuriøse vandhytter med egen butler tilknyttet og så er der en enkelt restaurant/bar.

På vej mod Naifaru fortæller vores guide, at øen er 1,7 km lang og der bor 5.800 indbyggere…. Male (hovedstaden) er en ø på 3,5 km og her bor ca. 120.000 indbyggere. Det er sindssygt.

Vel ankommet til øen, påbegynder vi rundturen, som for mig foregår i lange bukser og t-shirt med ærmer, da det jo er et muslimsk land og kvinderne derfor skal have dækket skulder og knæ – også som turist i lokalsamfundene. Og vi taler om, at der er høj solskin, 32 grader og meget lidt blæst, så vores guide er så venlig at række os en paraply til at skygge og to iskolde vand.

Indbyggerne her er utrolig gæstfrie, taler alle engelsk og smiler hele tiden. Som vores guide siger, så er 90 % af Maldivernes indtjening jo også turister, så det lærer de sådan set fra barns ben. Vi starter ved fiskemarkedet, hvor der ligger tun i massevis, som de er ved at skære op og forberede. Der er også en enkelt “red snapper” imellem, ved ikke helt hvad det er på dansk, men det er en flot fisk!

Dernæst går vi forbi flere værksteder, herunder en smed der skærer uden nogen maske på og et savværk, hvor de er ved at bygge et stort skib med bare enkelte bjælker at stå på i højden og uden nogen form for sikkerhedsudstyr. Det her var ikke gået i Danmark, kan jeg godt sige, men herude er der ikke de samme muligheder og alt er mere primitivt.

Vi gør et stop ved skildpaddehospitalet, hvor vi først får indsigt i deres arbejde og hvorfor det er så vigtigt at hjælpe skildpadderne. Fordi vandet stiger herude på Maldiverne, så mister de hele tiden skildpadder, der ikke længere kan komme hjem til deres ynglested på stranden. Derfor er hver skildpadde værd at redde. Og dem de redder her er skildpadder, der har siddet fast i fiskenet og har mistet en “arm” eller skildpadder som folk herude har som kæledyr i dårlige forhold, selvom det er ulovligt. De passer dem så i op til et år, hvorefter de i 4 uger skal være i et stort bur ude i havet for så til sidst at blive lukket ud. De er ENORM søde de skilpadder, de har. En af dem har et bukket skjold, to af dem mangler en “arm”, en af dem har fået en mærkelig skildpaddesygdom, hvor de ligesom er pustet op som en ballon og derfor ikke kan komme til bunds og få mad. Jeg har bare SÅ meget lyst til at røre ved dem, men det må vi naturligvis ikke. Det er ikke indfødte Maldivere, der passer dem. Vores guide på skildpaddehospitalet er fra Australien og der er to andre udenlandske piger.

De samme mennesker passer også på koralrevet her, som er voldsomt truet af den globale opvarmning. Når vandet er for varmt i for lang tid ad gangen, så dør korallerne, som faktisk er dyr, fandt vi ud af. 80 % af korallerne var døde et år, hvor der havde været ekstraordinært varmt i lang tid. Når de er ved at dø, så tager disse mennesker den del, der stadig er velfungerende og kobler på et slags stativ, som de kan sno sig rundt om og sætter det på havbunden. Så vokser de derfra og danner nye koraller. Fascinerende arbejde….

Herefter fortsatte vi rundturen og så skolen, politistationen, hospitalet og deres college, hvor man faktisk kan læse adskillige Bachelor uddannelser og en enkelt master uddannelse og så naturligvis flere maritime studier 🙂 På politistationen mødte vi politimand Ibrahim, der var på vagt i dag. Han fortalte, at de dækker hele atollen med de mange øer, der er. Det er dog kun 4-5 af dem, der er lokalsamfund, hvor der er behov for politi. Ibrahim fortæller også, at det er de samme 10-20 mennesker, der kontinuerligt bliver sat for retten og dømt til fængsel. Udover det er der stort set ingen kriminalitet.

Efter en virkelig spændende 2 timers rundtur blandt de venlige Maldivere, sejler vi videre mod en af de andre øer for at snorkle efter skildpadder. Jeg overvinder mange af mine begrænsninger, da jeg først skal hoppe i direkte fra båden i dybt vand og så skulle snorkle på dybt vand. Jeg har trods alt kun lige lært at snorkle. Men vores guide er supersød og tager en redningskrans med ud, som jeg kan holde fast i og så er jeg hele tiden sikret, hvis jeg skulle blive træt. Det gør jeg naturligvis ikke, for hold nu op, hvor er her fantastisk. Forestil jer “Find Nemo” filmen in real life. Der er et væld af sindssygt flotte fisk og koraller. Jeg glemmer fuldstændig, at jeg faktisk er på flere meter dybt vand uden at være en særlig habil svømmer 🙂 Vi får desværre ikke set nogle skildpadder i deres naturlige habitat, men vi er godt tilfredse alligevel. Og da vi sidder i badetøj i liggestolene på toppen af båden hjem, så er det svært ikke at føle sig som en millionær på egen yatch for en stund.

Nu skal vi så slappe af resten af eftermiddagen, indtil vi skal på besøg i Undersea Water Restaurant 5.8 i aften. Det er vores bryllupsgave fra Peters bonusfar og bror (Egon, Dan og Jola) og det skulle være en fantastisk oplevelse at sidde der under vandet og se fiskene ved siden af, mens man spiser. Det må jeg fortælle mere om imorgen. Gudskelov, at vi har et par dage endnu, for jeg er ikke helt klar til at komme hjem endnu! 🙂

Knus og kram fra os begge