Nej, trods overskriften er der ingen grund til bekymring over min opførsel ved firmajulefrokosten i går. Men:
Vi holdt 80’er fest. Jeg kiggede i skabet og kunne ikke finde noget der overhovedet lignede 80’er tøj. Så derfor tog jeg til Lyngby og købte en Lacoste polo (80’er mærkedyr) og en paryk. Så var jeg klar til fest. Med den undtagelse at jeg jo ikke havde skæg dengang. Så for at lave lidt sjov med mine medarbejdere (det var nok mere den anden vej), tog jeg min skægtrimmer med. Min obligatoriske tale blev derfor en transition fra knap-nok-udklædt i Lacoste, til +paryk, til -skæg. De var paf.
Da jeg ikke er den eneste, der efterhånden mangler lidt hår på toppen, var parykken ganske populær. Alt i alt en sjov julefrokost 🙂
