Så er vi gået ind i den sidste uge af ferien, i det nogen vel nok vil kalde en turistfælde, men vi i stedet betragter, som et betaleligt sted for afslapning og rekreation, hvor unge som gamle får pulsen ned og samværet op. Ahhhh måske jeg lige korrigerer omkring det med pulsen, faktisk går den ligeså meget op, for igen idag har familien været i fitnesscentret og forsøgt at løbe bøffer, rødvin, cola, is og drinks væk…

Imorgen eftermiddag står den på parasailing for hele familien, og igen her vil pulsen uden tvivl stige til et uønsket højt niveau. Tænk bare en mand med højdeskræk sammen med en kvinde og en teenager, der notorisk bliver køre-/flyvesyge af den mindste bevægelse! Ja faktisk er Sofie den eneste der normalt er helt upåvirket, men lur mig, om ikke også hun vil få lidt højere puls ved at blive spændt fast i en line på en speedbåd henover Alcudias mere end 8km lange strandstrækning…

Så er der det førnævnte med de unge og de gamle.  Hvornår ved man om man er blevet eller er ved at blive gammel? Jo, når ens to skønne teenagedøtre ved frokostbordet (som farmanden sirligt har forberedt, så de kunne få lidt ekstra sol) siger: “Far – du har jo mere hår under armene, end du har på hovedet!!!!!”. Se det kunne jeg MÅSKE OG TIL NØDS acceptere, hvis jeg var onkel Henrik eller onkel Thomas, for der kunne jo være noget om det (sorry guys, ved godt det er anden gang her på turen det nævnes, men sandt er det jo…), med deres minimale men flotte hårpragt.

Ikke nok med at man beskyldes for at være nærmest skaldet af sine egne børn, så fik jeg åbenbart også fornærmet en ellers sød hollandsk far idag nede ved poolen. Jeg spurgte bare om manden var “Dutch”, og så svarende han, at nej han var hollænder. Så spurgte jeg, “hvad er forskellen”? Der var det så han sagde, at det var da et grimt spørgsmål! Jeg tænkte, hvad fanden har jeg gjort, og her er svaret: For det første er man fra Netherlands, for Holland er kun en region af Netherlands, og for det andet så troede han, at jeg havde spurgt, om han var Deutsch? Det forklarer jo hans fornærmelse…

Ellers hygger vi os med fede aftenture til Molen i Alcudia havn, hvor vi spiser på lækre spanske restauranter og finder små men meningsfulde gaver til pigernes veninder. Igår stod den på grillet laks og grillet tun samt Mallorcinsk vin af øverste skuffe, og til Oberstens store fornøjelse, var det et måltid helt uden overfald 😎.

Lige nu er pulsen så lav, som den kan blive efter en drink, så spørgsmålet er, om en drink mere vil give mig hvilepuls på niveau med en dopet Bjarne Riis? Lad os finde ud af det…

Obersten

Så kort kan de sidste tre dage i vores selvvalgte ferieeksil beskrives. Det vil sige lidt solbadning er det jo blevet til trods alt, men det er jo ikke længere nyheder, som kan få Jer hjemlige læsere op af stolen, allerhøjst kan det måske afføde lidt ønsketænkning med tanke på det danske vejr?

Det med journalistikken er lidt vigtigt for mig, for dels skal et blogindlæg jo være interessant, og dels er jeg lige gået i gang med Ken B. Rasmussens bog Livet, det Forbandede om hans tid på Se og Hør, og der var journalistik vel nærmest et fy-ord!?

Tilbage til virkeligheden så blev fredag til en hygge-hjemme dag, hvor der blev spillet kort, og hvor farmand lavede Cesars Salat til indtagelse på den dejlige balkon vi har. Vi nåede lige at spise færdig og få kaffe og drinks inden et uvejr brød løs og regn, lyn og torden satte igang. Det dårlige vejr varede indtil lørdag middag, hvor vi med perfekt timing ankom i bus til Palma for at shoppe. Det blev til 6 timer i den smukke by, og et gloende hedt Mastercard, men ikke én eneste kulturel afstikker, med mindre vi får lidt credit for at vandre rundt i Palmas smalle, charmerende og tilsynelandede uendelige gågader.

Nå men mennesket skal jo også spise, så i mylderet af tusinder af andre turister kæmpede vi os (ja, vi kæmpede, bare forestil Jer Roskilde festival på åbningsdagen eller en græsk bank, der åbner efter en uges lukning…) til et bord på en travl men hyggelig restaurant med skygge og søde tjenere. Som sagt lidt crowded var det, og da en tjener 2 meter fra mig basker en due væk for en anden gæst, flyver den direkte ind i snotten på Obersten her. Jeg sad lammet tilbage med en større flok andre gæster og familien måbende og helt blanke på, hvad det lige var der skete. En kæmpe due sort af udstødningsgas havde lige torpederet mig og forsøgt at nedlægge mig. Den må da enten have været blind eller fuld eller begge dele, for normalt gør duer da ikke sådan noget…vel? Man når lige at tænke Hitchcock’s fuglene og om en due kan have Ebola eller fugleinfluenza, men efter en slurk af den kolde fadøl slår man det hen og kommer videre.

Idag er vi heldigvis tilbage på sporet, altså Mallorca-sporet, dvs. sol, sommer, pool og for Oberstens vedkommende en hyggelig blog fra balkonen her ved drinkstid. Alt imens I får nyheder fra radio Stoney så sveder alle de tre piger i Ivory Playas nye fitnesslokale. Sådan var det sku’ ikke da jeg var dreng tænker Obersten men fryder sig da over, at rekrutterne fra Camp Mosegård holder sig i form selv på ferien. I St. Sulpice dengang fik vi vist rigeligt med fitness i poolen dagen lang, og hvor skulle man også placere et løbebånd og en crossfit træner nede i Le Bourg??? På den anden side, mon så ikke B. S. Christiansen havde fundet en løsning på det, ham hørte jeg i Café Hack her til formiddag, mens jeg gik og lavede morgenmad og tænkte, han er altså for sej den mand. Tænk bare på, hvad han med sin fortid i jægerkorpsets havde gjort ved duen i Palma, hvis den havde overfaldet ham…

Jeg nøjes med et par armbøjninger – altså af drinkshånden – og vender snart frygteligt tilbage med mindre jeg i mellemtiden er blevet overfaldet af andre livsfarlige rovdyr.

Obersten

Sofie har fundet en super sød veninde fra Silkeborg. Amalie (godt navn ikke også Mali ?😃). Straks er forældrene fortid og må sætte deres lid til, at Caro ikke alt for hurtigt finder en ferieflirt eller “bare” en veninde, for så sidder de gamle tilbage og er – ja gamle!

Til hele familiens store fornøjelse er den brune farve så småt ved at indfinde sig, men der er forskel på brun farve! Min er brun med røde “øer” på udvalgte steder med sløset cremering, Anja har taget patent på det rødbrune og pigerne er bare choko-brune allerede – suk det ville være skønt at være teenager igen 😜.

Vandet på stranden her ved Alcudia er heldigvis bare stadig super blåt, og under en snorkel-sceance 50m fra stranden fik pigerne og jeg da også lige et kig til en rigtig stor fisk 😱, som dog ikke havde smukke Thailands-farver 😦.

Vi nyder livet her og nu er det tid til middag i byen, da pigerne efter en længere forberedelse (apropos min blog igår) er klar til at gå ud.

SKÅL!

Mænd har det jo ret beset for nemt. Ingen make-up, ingen hårtørring, ingen halve og hele timer om at finde tøj, osv. Vi kan bare sidde her og lave Blog-indlæg efter et bad på 3 minutter og en hånd igennem håret (hvis der da er noget tilbage onkel Henrik og onkel Thomas…!).

Og det er jo ikke engang det eneste, så er der menstruation, bekymringer, shopping, smalltalk, ja blot for at nævne nogle få. Ganske vist ordner vi mænd i Steenstrup familien mange ting på hjemmefronten efterhånden, og vi er fantastiske til at lave mad og glemme ellers vigtige beskeder og huskesedler, men det er nu dejligt at være mand, når man, som jeg, sidder her på balkonen på Ivory Playa og bare ser hele verdens turister passere forbi i gadeplan, på stranden og ved poolen, alt imens pigerne gør sig klar inde ved siden af (uha en lang sætning!).

Desværre er internetforbindelsen her på hoteller ikke gearet til den flodbølge af videostreaming der uden tvivl foregår på alle værelser her med børn mellem 2-18 år, for ellers havde jeg sendt Jer alle et billede, af den fantastiske havudsigt, som vi har fået.

Nu må I nøjes med mine fattige ord, som skrives på efterbevilling, for måske er mine 3 piger her ikke så lang tid om det, som jeg havde forventet, og hermed slutter…nej vent lige lidt, der flyver en kæmpe ørn lige henover vores hotel udefra Salbufera nationalparken, WOW den var flot…nå Radio Stoney fra Alcudia slutter hermed, nu skal der festes 🎉📻🍧🍸.

God aften til alle.

Obersten

Så skete det alligevel, der kom en delvist skyet dag på Mallorca. Skal man bede Bravo Tours om penge tilbage? Eller skal man nyde, at der kun er 28 grader, og at man alligevel bliver brun (læs rød)?

Nej, man skal bruge dagen til at få lidt motion! Så tror I nok, at Oberst Jespersen er en fanatisk kasernebestyrer, der driver sine rekrutter og sergenter rundt i manegen? Et svin af en gammel oberst, der sender sine loyale folk ud i hedeslag og fatalt væskemangel? Nej, det var skam rekrutterne selv, der tog initiativet og strøg i fitnesscenteret. Kedeligt er det så, at det tvinger Obersten og den bedre halvdel til at gøre det samme! En løbetør ved stranden og en tur i fitnesscenter er det således også blevet til for de gamle 😉, og det var lige ved at koste Obersten det førnævnte hedeslag…

Feriens første to restaurantbesøg har sat en virkelig høj standard, og det bekymrer mig naturligvis, når vi står foran 10 mere af slagsen. Dels kan det næsten kun gå nedad bakke herfra, og dels er der langt igen for feriekassen…til trøst affinder damerne sig faktisk med min daglige morgenmad og frokost på værelset, og godt vi ikke har valgt enhver gourmets værste mareridt – All Inclusive.

Det er dejligt, at de gode restauranter i Alcudia stadig er gode, og hver aften er en stjernestund med de to velopdragne unge mennesker, vi har med på tur ❤️. Især vores favorit-italiener “Piero Rossi” med lounge yderst på molen i Alcudia havn var et dejligt gensyn igår ude midt mellem de store yachts, som besøger Alcudia hver sommer.

Pigerne har ikke lige fundet de store bekendtskaber endnu, men det skal nok komme. Utroligt er det dog at iagttage, hvor mange arrogante unge danske rekrutter der er, det virker faktisk som om de svenske, tyske og engelske delegationer er mere åbne…

Hermed kan dagens afrapportering vist afsluttes med visheden om, at mens det i Danmark tilsyneladende regner løs, så kommer der endnu en ren soldag i feriepadiset imorgen 🌞.

Obersten

Misforstå os ikke, vi er skam ankommet til Ivory Playa igår aftes, men det er altså ligesom at komme hjem 😃.

Hotellet vidste naturligvis at vi var kommet “hjem” til dem igen,  så vi har fået et meget lækkert værelse på 4. sal med udsigt over Alcudia-bugten og poolen og et par søde hilsner fra direktøren som vi kan nyde under opholdet.

Idag har været en traditionel første dag, hvor vi har prøvet at finde os til rette, fået lidt sol, og så har farmand haft sine sørgelige hårde pligter med at købe ind og få skaffet de vigtigste overlevelses-fornødenheder såsom øl, vin, chips og isklumper…Ja OK der blev også købt vand og mad, men gin og martini var allerede leveret til os på sædet i flyet, mangler vi så noget?

Temperaturen siger 30 grader og en god brise, og pigerne har allerede klaget over, at der er lidt koldt på balkonen, når solen ikke står på…de skulle skamme sig 😱🌞.

Det ser ud til, at vi får vores hedeste ønsker opfyldt, dvs. sol og afslapning i massevis, men først gælder det et slag kort på balkonen med en drink til alle 4, og så venter dagens største opgave – hvor skal vi spise?

Stay tuned to Radio Stoney from Alcudia 📻.

Kærlighed til folket

Så kom vi på forsiden, men Sofie og Andrea var også meget dygtige og arbejdsomme :-).

http://gentofte.lokalavisen.dk/gentofte-frivillige-indsamlede-461.562-kr.-/Lokale-nyheder/20150413/artikler/704139925/1048

Kh

Jesper

Jeg var ked af at høre om Es-Air rutens lukning allerede efter bare 28 dage. Det er forståeligt, hvis det er økonomisk uforsvarligt at køre videre, men man føler ikke rigtig det fik chancen vel, og så alt det arbejde 🙁

Mens Es-Air således kom i gevaldig modvind, så kommer der en ny forfriskende Passatvind på Camp Mosegård, som jeg tror vi bliver glade for. Mandag d. 4. maj kl. 8 afleveres Audi’en hos FDM i Hillerød og kl. 8.30 samme sted står en spritny VW Passat 1,4 TSI Variant 150HK med navigation, klima, bluetooth telefoni, fartpilot, regnsensor, alt i el, varme i sæder, multifunktionslæderrat, m.m. klar til os.

Ikke bare er det en meget større bil end Audi’en, den er også 2.000,- kr. billigere pr. måned i leasing og 2.400,- kr. billigere om året i ejerafgift. Altså 80.000,- kr. mindre udgift på 3 år er jo også penge, især for kasernen for Mosegårdsvej, hvor Obersten og resten af regimentet har ført en meget ekspansiv anlægsinvesteringsstrategi det seneste års tid…uden dog at nå ned under den ansvarlige flyvehøjde som Es-Air…

Camp Mosegård vil med glæde fremvise det nye køretøj ved lejlighed og indtil da håber vi, at der blæser varme og behageligt afslappende vinde over hele familien i påsken.

Kh

Jesper

Hej derhjemme og Jer i Kalkan.

Klokken er 7 morgen her i Oakhurst lige syd for Yosemite Natl. Park, og idag går turen tilbage til San Francisco, hvor vi har to dage inden hjemrejsen. Imorgen har vi en VIP rundvisning og smagning hos vinmager Seghesio i Sonoma County, som vi glæder os meget til, men ellers står den på et sidste gensyn med San Francisco.

Vi har haft helt utrolige dage siden sidste blog. Trylleshowet “Illusions” med tyske Jan Rouvin var verdensklasse, selvom det foregik på ét af de gamle afdankede hoteller i Vegas, men det var faktisk sjovt også at se, hvad der sker når hoteller i Vegas bliver slidt, får ringere klientel og så går ned ad bakke uden vedligehold og ender med at blive revet ned, hvilket helt sikkert også sker med Riviera inden alt for længe.

Helikopterturen ud til Grand Canyon koster en million, milliard og er ret beset urimelig og ufattelig dyr, men den var intet mindre end helt utrolig og fantastisk – en “Once in a life time experience”. Mere herom når vi kan vise Jer billeder og video derfra.

Mandag aften tog vi en Strip-tur, hvor vi fik set mange af de store interessante og imposante hoteller langs denne extravagante og ufattelige hovedgade i byen, hvor kasinoerne spreder mani, glæde og stor ulykke blandt tusindvis af mennesker hver dag. Nu skulle vi jo ikke på kasino, så vi var bare glade for at se Bellagio og dets store springvand, Ceasars Palace, Venetian, m.m.

Tirsdag tog vi afsked med Vegas og kørte gennem den imponerende flotte og lidt skræmmende Death Valley med 46 graders varme. Vi måtte som så mange andre slukke for air condition for at undgå overophedning af bilen på vej op ad de lange bjergstræk ud- og gennem dalen. Naturen herovre er bare så STOR og imponerende, og det var da også et flot skisportssted vi overnattede på igår i Mammoth Lakes, inden vi fortsatte vores Odyssé gennem Yosemite Natl. Park igår.

I har sikkert hørt om skovbrandene herovre, og vi var faktisk heldige overhovedet at kunne køre igennem Yosemite og ind i dalen. Der var ekstremt røgfyldt stadigt mange steder, så sigtbarheden var ofte dårlig, men vi fik masser af store kig til parkens forjættende natur og de kræfter, som er på spil, når lyn møder tør skov og sætter en næsten ustoppelig proces igang. Yosemite kan ikke forklares med billeder, den skal opleves!

Denne ferie lakker mod enden, men det har været en utrolig rejse for os, hvor vi har fået alle de oplevelser og al den luksus vi kunne ønske os og mere til. Vi glæder os til at dele billeder og videoer med Jer :-).

Fortsat god ferie til de Tyrkiske badegæster og store knus herfra.

Jesper

Hej derhjemme

Tiden flyver afsted herovre i guds eget land, og ved gud vi nyder det. Der er nu én uge tilbage af ferien, og vi oplever så meget hver dag, at det næsten er svært at forholde sig til det hele, mens det sker!

Siden sidste blog har vi været i LA og i San Diego, og nu sidder vi på 48. etage i en suite på Trump Int. Hotel i Las Vegas med udsigt til The Strip. Her er 40 grader varmt, og vi var oppe og kysse de 43 grader på vej hertil, hvilket bilen var lige ved at koge (over) over, så vi måtte midlertidigt slukke for air condition anlægget…

Men først lidt om den sidste uges tid. På vej til LA havde vi en Top Gun dag med Casper Børge og hans familie. Casper viste os rundt på Edwards basen, hvor han er den eneste udlænding blandt tusindvis af amerikanere. Han er én af 11 testpiloter og vi fik en stor rundvisning, som også inkluderede en spadseretur ud til hans darling – den danske F16 jager han har med herovre. Derefter var der ægte amerikansk BBQ på terrassen hjemme i deres store hus, inden vi trætte men glade “fløj” mod Loews Hollywood hotel i LA i vores egen darling, den store 7-personers SUV 4WD Chevy Traverse.

Loews var fantastisk som base for oplevelser i det fashionable Hollywood, og det gjorde bestemt ikke noget, at begge familier havde udsigt til Hollywood skiltet fra værelserne, og Anne og Peter endda fra en sublim suite på 18. sal (mere om suiter senere). Hotellets lækre pool på 5. sal var hjemsted for en del kendisser, og vi blandede os så godt vi kunne :-).

Vi fik gået på Hollywood Boulevard med Walk of Fame og spist på Hard Rock Cafe på samme gade lige efter overværelsen af rød løber og VIP’s ankomst til premiere på Hercules på Chinese Theatre lige ved siden af. Vi fik gået shop amok i Camarillo Premium Outlet, og vi fik oplevet Universal Studios, med alt hvad der dertil hører af studio-tur, rutsjebaner og formidable 3D/4D forlystelser.

LA er ikke så ringe som mange påstår, i hvert fald ikke når man bor på Loews og kan leve sammen med og ja næsten ligesom de mere velstillede for en stund…men alligevel forlod vi LA efter en tur i Beverly Hills og på Rodeo Drive for at tage sydpå til San Diego. Vi stoppede lige i La Jolla for at hygge med Helle & Ulrik på deres hotel ved stranden efter et vellykket rendez-vous i San Francisco lidt tidligere på turen.

I San Diego boede vi helt ude på molen ved yachtklubben på Best Western Island Palms Resort, og hvilket sublimt hotel i maritim stil med to pools ud til lystbådehavnen og med udsigt over San Diego og de omkringliggende højdedrag. Vi nød stilheden, havduften og mågerne i fulde drag inden vi tog i Seaworld og så spækhuggere og delfiner hoppe, danse, lege og ikke mindst sprøjte med vand, så 2/3 af alle tilskuere blev drivvåde inkl. os :-).

Nu er vi så i Vegas siden igår med ulidelige 41 graders varme, og det er her vi kommer tilbage til det med suiter. Vi fik en suite på 48. etage med spa, tv i spejlet på badevær. og udsigt over The Strip, men Anne & Peter, der skulle have to værelser men måtte vente 2 timer på nøglen, fik en Penthouse på 61. etage med dobbelt bedroom! Ganske vist uden udsigt over The Strip, men det lever de vist godt nok med…og vi spiste deroppe igår med hvid dug og tjener for at maksimere udbyttet af den store upgrade :-).

I aften skal vi til trylleshow på Riviera Hotel & Casino og imorgen flyver vi i helikopter ud over Hoover Dam til Grand Canyon, hvor vi skal ned og have Champagne frokost. Lyder det for vildt? Det tror vi også det er, og så er der kun én ting tilbage at sige: Havregryn, havregryn og havregryn de næste 3 måneder!!!

Kh SCAJ