Misforstå os ikke, vi er skam ankommet til Ivory Playa igår aftes, men det er altså ligesom at komme hjem 😃.
Hotellet vidste naturligvis at vi var kommet “hjem” til dem igen, så vi har fået et meget lækkert værelse på 4. sal med udsigt over Alcudia-bugten og poolen og et par søde hilsner fra direktøren som vi kan nyde under opholdet.
Idag har været en traditionel første dag, hvor vi har prøvet at finde os til rette, fået lidt sol, og så har farmand haft sine sørgelige hårde pligter med at købe ind og få skaffet de vigtigste overlevelses-fornødenheder såsom øl, vin, chips og isklumper…Ja OK der blev også købt vand og mad, men gin og martini var allerede leveret til os på sædet i flyet, mangler vi så noget?
Temperaturen siger 30 grader og en god brise, og pigerne har allerede klaget over, at der er lidt koldt på balkonen, når solen ikke står på…de skulle skamme sig 😱🌞.
Det ser ud til, at vi får vores hedeste ønsker opfyldt, dvs. sol og afslapning i massevis, men først gælder det et slag kort på balkonen med en drink til alle 4, og så venter dagens største opgave – hvor skal vi spise?
Stay tuned to Radio Stoney from Alcudia 📻.
Kærlighed til folket