Good and bad news. Den gode nyhed er, at vi i dag har haft 20 grader og solskin, hvilket betød, at jeg bl.a. fik Peter med i Atlanterhavet i dag! Mere om det længere nede 🙂

Bad news. Min arm er ødelagt. Med fare for at blive hånet af brødrene, så er min arm faktisk fuldstændig ødelagt… Ser I… Al ømhed var væk og vi var totalt klar til golf i dag. Vejret fantastisk og vi skulle gå den spændende Aoeira II bane med de meget spændende vandhuller. Vi kom godt i gang på denne noget mere smukke bane – omend stadig noget ramponeret af de mange gæster.

Jeg mærkede allerede på hul et, at den ømhed jeg havde i højre albue stadig ikke var væk alligevel. Ved hul to skete der noget helt galt i armen, så jeg ved hul tre måtte sige til Peter, at han sket ikke fattede, hvor ondt det gjorde. Ved hul otte brød jeg grædende sammen på teestedet efter jeg havde slået mit hidtil bedste slag OVER vandet og lige på greenen på et par tre hul. Jeg havde simpelthen jagende smerter i armen. På det tidspunkt havde jeg flere huller i streg stønnet hver gang jeg slog og da jeg nu havde slået SÅ godt et slag, så kunne jeg jo ikke stoppe! Så jeg fortsatte efter tårerne var tørret væk og gennemførte faktisk hele banen med en del lyde undervejs og nogle til sidst meget underlige sving, der sjovt nok ikke var helt skidt. Jeg lavede 23 point, reddet af to birdies (en på et par 3 hul og en på et par 4 hul), der gav 5 point hver. Peter lavede 26 point, lidt bedre end i går og selvom han ikke havde ondt undervejs, så har han nu en mega hævet albue, dog ikke ondt som jeg har. Se lige hans albue herunder. Så jeg kan ikke anbefale ikke at spille i 7 måneder og så starte op med at spille 3 runder i streg…. Vi må se, hvordan armene ser ud på lørdag, når vi har endnu en ny runde.

Nåmen, tilbage ved hotellet var der jo 20 grader og høj solskin, så det var nu eller aldrig at få Peter med i Atlanterhavet. Jeg mente, at det vil være godt for vores arme at blive dyppet i det kolde vand og det var åbenbart argument nok 🙂 Vi begav os i badetøj over på den anden side af vejen og ned til stranden og gik direkte ud i vandet. Men HOLD nu op en kraft. Det var SUPER dejligt, men jeg turde simpelthen ikke gå helt ud, for 1) når bølgerne kom ind blev jeg nærmest væltet omkuld og 2) når de trak sig ud igen, trak de mig med. Så jeg fik hele kroppen under i strandkanten i sikkerhed, mens Peter meget modigt begav sig lidt længere ud, men også hurtigt kom ind igen. Uha, respekt for naturens krafter… Vi solede os på fliserne bagefter og snakkede lidt med en engelsk familie med 4 børn og en mere på vej hvor de tre små piger hujende løb væk fra bølgerne. De havde det skønneste grin og det smittede at se på dem rende rundt der.

Nu er vi så på anden G&T, inden vi i aften skal ud til en strandrestaurant, der kun har åbent torsdag-søndag hver uge. Her serverer de overraskende nok: FISK 🙂 og jeg kan godt forstå, at der er så mange fiskerestauranter, det er en vældig god forretning hernede. I morges så vi 25 fiskerbåde sejle rundt og fange fisk uden for vores hotel + de store, der sejler ud om natten.

Imorgen er der ingen planer for første dag her i ferien, så vi må se, hvad det bliver til. Knus til jer derhjemme.

Jeg lovede jo i går et billede fra rooftoppen på hotellet og det bliver det eneste i får fra i går eftermiddags og aftes, da der sådan set ikke skete så meget nyt sammenlignet med de to første dage. Der er udover kig til vandet, som I kan se herunder, også udsigt over byen, men jeg må sende alle billeder, når vi kommer hjem 🙂

Vi stod sent op imorges, da vi havde fået et godt råd om at køre efter morgentrafikken ind til Lissabon og vi var ikke helt utilfredse med muligheden for at sove længe heller 🙂 Vi ankom til byen ca. 11.15 og havde ambitioner om kun at se tre ting: Jeronimo klosteret, monumentet for opdagelsesrejsende og Belem tårnet. Men ak og ve, der var en kø så lang ved klosteret, så vi besluttede os for bare at se det udefra. Tjek lige køen herunder!

Vi fortsatte gennem parken ud til vandet, hvor de har bygget et monument til ære for opdagelsesrejsende. Det er meget fint og yderst på spidsen til venstre står ingen mindre end Henrik Søfareren. Danmark er lille, men vi har alligevel gjort indtryk på verden på mange måder.

Dernæst fortsatte vi til Belem tårnet, der er bygget i 1515-1521. Det var oprindelig en fæstning og blev så senere brugt til statsfængsel og nu er det faktisk anerkendt som UNESCO verdenskulturarv. Vi synes dog ikke, at det var så spændende….

Vi gik tilbage igen forbi det ene museum efter det andet, der ligger ned til vandet, herunder museum for arkitektur og teknologi, hvor de har bygget et meget fint udsigtspunkt til Lissabons helt egen Golden Gate Bridge og deres helt egen kopi af Rio de Janeiros Jesus-figur (som I kan se helt bagerst på den anden side af broen, der kommer nærbillede, når vi kommer hjem).

Her begyndte Peter og jeg så at blive lidt pjattede og tage fjolle selfie billeder, så vi blev enige om, at det var tid til frokost og vi kunne jo faktisk godt nå at se den anden bydel, som vi først havde planlagt til fredag. Vi kørte derfor til Alfama kvarteret, hvor vi først fik tapas og rosevin i strålende solskinsvejr på et meget hyggeligt lille torv. Dernæst gik vi hen til Lissabons svar på en slags triumfbue på en kæmpe plads helt ned til vandet. Der kører stadig sporvogne her, hvilket er super hyggeligt. Men vi var i virkeligheden stadig lidt i pjattehumør – ikke gjort bedre af rosevinen – plus at vejret to et pludseligt skifte til gråvejr, så vi fik taget lidt flere billeder, trisset lidt op ad shoppinggaderne, fik en is og kørte så hjem. Det var bestemt en dejlig dag, men Peter og jeg er nok ikke så imponeret af Lissabon lige umiddelbart.

Anyway, nu nyder vi solnedgangen herhjemme og skal snart ud at spise. Mere nyt herfra imorgen!

Av, av, av…. min hofte og arm. Brødre, jeg fatter ikke, at I kan spille fire dage i streg uden at få ondt alle mulige steder?! Nå, mere om det længere nede. Jeg skal jo lige lave en recap på eftermiddagen og aftenen i går først.

Vi tog endnu engang en eftermiddag på rooftoppen i jacuzzi, pool og sauna. Jeg havde allerede der ondt i hoften, så det var guld værd for kroppen at være i vand. Der er en fantastisk udsigt fra vores hoteltag – jeg må tage et billede til jer, når vi går derop i dag.

Middagen i går aftes blev på en fiskerestaurant helt ned til vandet, som jeg ikke kender navnet på og kan heller ikke finde den på TripAdvisor. Vi gik bare derhen fordi alle de lokale stod i kø i søndags, da vi kom for at komme ind og spise til frokost. Og vi undrede os godt nok lidt, for indenfor var vinduerne klistret op med klart tape for at lukke blæsten ude, gamle stole og bænke og det så godt nok lidt primitivt ud det hele. Men hold nu op, hvor man ikke skal dømme på det ydre. Deres menukort var en stor fiskefestival. Der var 15-20 forskellige fisk, som man kunne vælge. Hvis du er i tvivl om, hvad det er for en fisk, så kommer de og viser dig den. Herefter bliver den grillet og serveret til dig sammen med grillede grøntsager og kartofler. Der var alverdens fisk…. Peter forelskede sig  i en pighvar – 800 gram, som han pillede og spiste rub og stub 🙂 Jeg havde mere lyst til tagliatelle pasta med rejer og flødesovs – altså STORE TYKKE rejer…. nam nam. Og så blev jeg overtalt til en dessert, for de havde så mange og jeg måtte så prøve en af de portugisiske kendinge, som består af alt, hvad de kan lave af deres citrusfrugter hernede: lime/citron pie, mandarinsorbet, appelsin med lime ovenpå. Det var himlen af syrlige ting for mig og til stor morskab for Peter, når jeg indimellem skar ansigt af det meget syrlige – ha ha.

Her til morgen kørte vi så til Quinta do Peru, et meget fint sted i mellem bjerge og det hele ser meget nyt og velholdt ud ift. Aoreira. Vi var begge så ømme, så vi måtte investere i en golfvogn igen for at være sikre på at komme alle 18 huller rundt 🙂 Da vi kommer ud til caddie masteren for at få vores vogn, spørger Peter om hans holdning til vejret og han siger: “There will be shower today”! Okay, tænker vi så og lige som vi kører ud med vognen for at hente vores bags, så vælter det ned. Nåmen, vi er jo rutinerede i regnvejr, så på med regntøj på både os og bags og så er vi klar. Og da vi så træder ud på første tee holder det op og ud kommer det dejligste solskin med 17 grader, som vi endte med at gå rundt i hele dagen 🙂

Banen var noget mere spændende og smuk end Aoeira I og med mange flere bunkers bl.a. rundt om stort set samtlige greens og op langs banen! Vi landede i adskillige og der var op- og nedture ift. at komme op af dem 😉

Det var generelt en svær tur for os begge – både grundet udfordringerne, men ligeså meget fordi vi begge spillede ret dårligt og gårsdagens begejstring dalede langsomt sammen med stigende ømhed i kroppen. Vi var begge ude at lege imellem træerne også – herunder Peter, hvor I kan se, hvor tæt husene ligger og hvor fede de også er. Men jeg skulle nødig svømme i den pool med lidt for mange venstrespillende golfere 🙂

Vand var der også på denne bane og jeg kan afsløre, at alle de steder, hvor man skulle over vandet, kom jeg IKKE over vandet… ej heller i andet slag….

Nåmen tilbage til de ømme kroppe. Jeg kunne de sidste to huller stort set ikke løfte køller og jern mere grundet ømhed i armen og svang dårligt grundet ømhed i hoften, men det forklarede aldeles ikke hele min dårlige runde, hvor jeg stregede halvdelen af hullerne og til gengæld lavede 18 point på de huller, jeg ikke stregede. Temmelig ustabilt. Peter lavede 23, så han vandt igen, men han var heller ikke velspillende i dag.

Vi ser nu frem til en dag i Lissabon imorgen, hvor vi har hviledag fra golfen, så vores kroppe kan restituere. Vi spiller alt for lidt må jeg bare konstatere, men vi er også enige om, at det godt kunne blive en årlig tradition at tage på golfferie, så vi er ikke slået ud endnu! 🙂

Efter gårsdagens eftermiddagsrefleksion her på bloggen gik Peter og jeg op til rooftop poolen og fik os både en svømmetur og en god snak på liggestolene med et glas G&T på størrelse med en mindre bowle. Det betød, at jeg allerede inden aftensmad var ret munter ovenpå en lang dag 🙂

Det blev så efterfulgt af en virkelig god middag på en lokal restaurant gemt væk i de små gader her i byen. Jeg havde fundet Casa Mateus på TripAdvisor (som jo er en gave til enhver rejsende) og den slog ikke fejl. Der var måske plads til 24 mennesker i restauranten og selvom vi jokede med, at vi var de tidlige danskere ude at spise (kl 19.30), så betød det også, at vi fik et bord. For kun en halv time senere måtte de afvise folk. Vi fik en Fisherman’s stew, som vi delte. Det er en gryderet med kartofler, tomater, løg, persille, mynte og fire slags fisk – herunder haj og havtaske. Uhmmmmmm…. Fisken er virkelig anderledes hernede.

Da vi jo havde været oppe siden kl. 04.00, så var vi også godt møre, da vi efter en flaske rosevin tumlede hjem i seng. Vi vågnede her til morgen til gråvejr og meget blæst, hvorved bølgerne tilsvarende var blevet væsentlige større. Vi frygtede for vores golftur og pakkede os godt ind i flere lag tøj.

Det begyndte da også at smådryppe, da vi nåede til Aroeira I banen, så vi besluttede os lynhurtigt for at leje en golfvogn at køre i, hvis nu det skulle blive regnvejr. Da vi mødte ind for at melde vores ankomst, fik vi at vide, at vi nok vil have banen for os selv, for ingen portugisere går ud og spiller golf i regnvejr 🙂 Så vi havde også frit slag til at gå ud med det samme, hvis vi ville. Og da driving range var 5 min. væk i bil (ved Aroeira II), så besluttede vi os for at tage en koldstart. Det gik forbavsende godt! Trods et ordentligt regnskyl, der startede ved hul 3 og fortsatte et par huller, så klarede vi begge første 9 huller med 19 point. Aroeira I er den nemme af de to baner tror vi – meget ligeud og ikke så mange farer.

Hele golfbanen igennem ligger der kæmpemæssige huse med pools helt ud til banen og de var superflotte, men jeg vil nu nødig have et hus helt op ad banen. Især når der kommer sådan en som mig, der på hul 10 lægger ud med at slice den i vildskab ind over hustaget på en af de meget fine hvide huse! UPS!

Og således gik det lidt ned ad bakke for mig på de sidste 9, men kun lidt, for præsterede 14 point og således meget godt tilfreds med årets første runde på 35 point, som i øvrigt er bedre end hele sidste sæson 😉 Det blev dog slået af Peter med 37 point, så jeg har en revanche til gode imorgen på Quinta do Peru.

Efter hul 10 tittede solen i øvrigt frem og vi fik 9 skønne huller med varme og fantastisk golfvejr, så vi begge har røde kinder. Vi sluttede golfturen af med en burger på en af golfresortets restauranter, når nu vi ved, at vi igen i aften jo nok skal have fisk (ja, det er altså det man kan få her i Sesimbra ;-)).

Tilbage på hotellet sidder jeg nu på altanen og nyder solhullerne i skyerne med lyden af Atlanterhavet. Og hvilken lyd, jeg har optaget en lille video, vi hører det selv med lukket dør om natten. Det er fantastisk 🙂 Mere nyt imorgen fra Portugal.

Det er stunder som denne, på altanen foran Middelhavet med bølgernes larm og solens varme, at jeg meget tydeligt mærker lykken. Det mærker jeg også hver dag derhjemme med min dejlige mand og mine skønne børn, men det er utrolig stærkt, når jeg tillader mig selv at slippe hverdagsræset. Lykken er ro. Ro i sjælen. Og det får jeg af disse kæmpestore Atlanterhavs bølgeskvulp. Jeg fik det også, da vi i fredags stod ude ved Hulerød strand 500 meter fra vores sommerhus. Det må være fordi jeg er vokset op ved Vesterhavet, vand er min terapi.

Og da vi landede her på vores hotel i dag og fik frokost ved stranden, fik et værelse på 4. sal med altan lige ud til vandet og den skønneste udsigt og bagefter tog en gåtur langs stranden og mærkede Atlanterhavets 14-15 graders kolde vand på tæerne, så tog mit 300 km/t tempo sig lige et dyk.

Det viser sig, at Sesimbra har sit eget mikromiljø, som åbenbart er varmere end Lissabon, så i går havde de 22 grader og i dag når vi op på det samme i solen, så folk solbader og svømmer i det kolde hav. Atlanterhavet er 14-15 grader året rundt åbenbart og det betyder også, at det er noget af det bedste fisk, man kan få her i Portugal siger de på hotellet. Bedre end Thailand, Maldiverne og alle de steder, hvor vandet er varmt. Der er også 61 skaldyrsrestauranter her i byen, så vi kommer uden tvivl til at få meget fisk hernede 😉

Der er helligdag hernede i dag også, hvilket betyder, at der er folkestimer hernede ved vandet. Folk hænger ud, drikker drinks, spiser fisk. Børn kører på rulleskøjter og leger, der kører en fodboldturnering i sandet med bare tæer og en kæmpe skare af publikum (det er åbenbart en stor begivenhed i denne lille by :-)). Vi nyder det og skal om lidt op og prøve poolen på toppen af hotellet, men jeg har varslet Peter, at inden ugen er omme, så må vi hoppe i Atlanterhavet. Det kræver nok lige et par dages overtalelse 😉

Imorgen står den på Aeroira One kl. 10.00. Vi glæder os til at rapportere om banen og sender et kram til jer alle.

…så forandrer livet sig igen. Min chef Jesper Lok har endnu engang trukket sig fra CEO posten og skal nu fremover kun lave bestyrelsesarbejde inkl at sidde i vores bestyrelse i ALLIANCE+. Der var en to siders artikel i Børsen i torsdags om netop hans arbejde med bestyrelse.

Det betyder, at jeg jo så får ny chef i vores nyansatte COO Anders Egehus, der kommer fra DSB, hentet af Jesper og uden tvivl er en god fyr. Det var blot en meget uventet og træls nyhed.

That’s life… og livet går videre. I mellemtiden glæder jeg mig til januar er overstået og mine Sverige ture aftager, så jeg kan være mere hjemme hos familien. Og så er Peter og jeg begyndt til pardans, så vi er i gang med at lære vals, cha cha cha og jive 🙂

Suk, sidste dag i Paradis. Hvordan nyder man noget ekstra meget og får alle de sidste indtryk med? Det kan ikke lade sig gøre, men vi har gjort vores bedste. Vi har solbadet, snorklet for sidste gang, gået tur langs stranden, spist den dejlige mad, svømmet i vores pool og spillet yatzy (som jeg vandt i stor stil alt i alt selvom Peter slog mig 2 ud af 3 gange i dag :-))

Jeg sidder nu i den sidste solnedgang på vores dejlige terrasse og reflekterer over ferien og genser alle billeder hernedefra. Det har været uden sammenligning. Det bliver en ferie, vi altid vil huske og hvor er jeg glad for, at vi valgte at komme herud. Vi havde virkelig brug for afslapning og god tid til at fordøje alle indtryk og alle oplevelser det sidste år. Det har været romantisk, afslappende, en masse førstegangsoplevelser, lærerigt og vidunderligt. Danmark, arbejde og hverdag føles lige nu langt væk, men vi er også enige om, at det skal blive godt at komme hjem igen. 10 dage er en rigtig fin mængde dage herude.

Vi tager afsted imorgen eftermiddag og lander torsdag morgen omkring 7.00. Vi ses snart i Danmark igen. Sidste hilsen fra Paradis.

Endnu en fantastisk oplevelse her på Maldiverne. Vi spiste i går aftes på 5.8 Undersea Water Restaurant. Som navnet antyder, ligger restauranten 5,8 meter under vandets overflade, hvilket kom som en åbenbaring for mig, så Peter måtte grine af min uvidenhed og mangel på gennemskuelighed 🙂

Vi havde fået brev aftenen før fra hotellet om at vi skulle møde op kl. 18.00 i Aquarium Bar, der ligger ovenover restauranten. Vi er der i god tid og bliver modtaget med velkomstdrink bestående af noget Prosecco med jordbær i. Uhm…. En tjener viser os igennem gangen hen til indgangen, hvor vi bliver bedt om at tage vores klipklappere af. Ingen sko i undervandsrestauranten. Tjeneren forklarer, at restauranten er lavet af 15 cm tykt glas og der er helt præcist 41 trin ned ad vindeltrappen for at komme ind i selve restauranten. På vej ned ser vi en kæmpestime af små fisk gennem vinduet – en KÆMPE stime altså, der svinger sig rundt i vandet!

Da vi kommer derned, er det stadig lyst udenfor og det vrimler med fisk rundt om glasset. Der er alle de flotte fisk i masser af forskellige farver og størrelser. Vi sidder dybt fascineret og jeg har naturligvis taget flere billeder, som jeg nok skal samle til jer til et helt Maldiver album 🙂

Mens vi sidder der dybt fascineret, ankommer vores tjener med menuen, som er 7 retter, hvortil vi vælger en vinmenu, der matcher de 7 retter. Således påbegynder vi en tre timers smagsoplevelse, som både satte mig på prøve, men også bød på nogle himmelske smagsoplevelser.

Snacks til start serveret i et træfad med hvide bønner i bunden. Jeg ved ikke engang hvad det var. Noget indbagt blæksprutteagtigt, beef tatar, noget brød med noget grønt ovenpå, jeg ved det simpelthen ikke. Men lidt for mærkeligt for min smag 😉

Dernæst startede selve menuen. Til forret fik vi kongekrabbe fra Alaska med stegt vandmelon og vandmelonsorbet. Dertil en Tattinger Brut champagne. Uhmm… Dernæst fik Peter noget råt tuntatar med wasabi og agurk, hvor jeg fik stegt kammusling serveret i en østersskål sammen med en Stonefish Sauvignon Blanc hvidvin. Det var knap så stor en succes for nogen af os. Så fik vi nok min favoritret af dem alle. Stegt Foie Gras serveret ovenpå risotto med stegt saltet ål ovenpå og Edamame bønner. Dertil en Livio Felluga Pinot Grigio hvidvin fra Italien. Det var simpelthen himmelsk – begge dele. Gud, hvor det smagte fantastisk. Jeg er allerede på dette tidspunkt begyndt at være tipsy efter en velkomstdrink, et helt glas champagne og et helt glas hvidvin. I mellemtiden er det blevet mørkt og nu er de små fisk gået til ro og de store fisk er kommet frem udenfor.

Så bevæger vi os videre til en “Red Mullet” fisk med hummersauce og cous cous. Hertil en Pinot Noir Sebastiani Sonoma Cost rødvin fra Californien. Meget lækker rødvin – også god ret, men ikke min favorit. Det var det næste til gengæld. Hummer fra Maldiverne serveret i den lækreste cremede svampesauce – I fatter slet ikke hvor godt det var. Dertil endnu en hvidvin fra Chile – en Marques De Casa Concha Chardonnay. Ikke favoritten, men okay. Foie Gras og den Maldiviske hummer var klart favoritter, men på tredjepladsen kommer så Angus Beef serveret med Broccoli, sort trøffel og asiatisk barbecuesauce. Virkelig lækkert stykke kød serveret med en rødvin, jeg slet ikke kunne lide. Malbec San Pedro Yachochuya Salta fra Argentina. Men okay på dette tidspunkt er jeg faktisk også lidt pløret, så lige meget at jeg misser et glas vin der 😉

Vi slutter af med nogle smådesserter – Pina Colada sorbet, passionsfrugtsorbet, chokoladekage, chokolade macaron m.v. Kan ikke længere lige huske det hele, men vi fik en god Asti til 🙂

Så 7 retter og 6 glas champagne, vin og Asti senere, tumler Peter og jeg begge småfulde ud af restauranten og op til en sidste drink i Aquarium Bar, hvorefter vi sejler hjemad til vores villa. Gudskelov at der ikke var langt hjem – ha ha 🙂

I dag har vi absolut lavet ingenting, men nu har jeg vist også brugt alt skrivepladsen her på bloggen. Sidste dag imorgen i Paradis og så går turen hjem onsdag til Danmark, hvor vi lander torsdag morgen. Sidste blogindlæg imorgen, hvis jeg husker det 😉

Knus!

Uha tiden flyver med lynets hastighed og endnu engang missede jeg en dags blog. I går var første dag helt uden planer og vi har ingen anelse om, hvor tiden forsvandt hen. Dog brugte vi en del timer på at få lavet en fotobog med billeder fra brylluppet, men bortset fra det så blev det ikke til meget andet end solbadning, drinks, god mad og backgammon til en forandring.

I dag har været helt utrolig spændende! Vi havde bestilt en tur til hovedøen i denne atolgruppe, Naifaru, hvor de har et skildpadde hospital. Da klokken slår 10.00 og vi er klar i receptionen, går det op for os, at vi er eneste gæster på turen og derfor får vi en hel båd for os selv med liggestole på toppen, drikkevarer, snacks, 2 guider og 3 der sejler båden. Tal om at blive serviceret… 🙂

Turen til Naifaru tager 30 min. og på vejen bliver vi introduceret til nogle af de andre øer. Det viser sig, at den svensker, der er medejer af Hurawalhi, også ejer to andre øer her. Den ene har allerede et resort og den anden er under opbygning. Det er en lillebitte ø (som i MEGET lille), hvor der ikke kommer til at være andet end 15 meget luksuriøse vandhytter med egen butler tilknyttet og så er der en enkelt restaurant/bar.

På vej mod Naifaru fortæller vores guide, at øen er 1,7 km lang og der bor 5.800 indbyggere…. Male (hovedstaden) er en ø på 3,5 km og her bor ca. 120.000 indbyggere. Det er sindssygt.

Vel ankommet til øen, påbegynder vi rundturen, som for mig foregår i lange bukser og t-shirt med ærmer, da det jo er et muslimsk land og kvinderne derfor skal have dækket skulder og knæ – også som turist i lokalsamfundene. Og vi taler om, at der er høj solskin, 32 grader og meget lidt blæst, så vores guide er så venlig at række os en paraply til at skygge og to iskolde vand.

Indbyggerne her er utrolig gæstfrie, taler alle engelsk og smiler hele tiden. Som vores guide siger, så er 90 % af Maldivernes indtjening jo også turister, så det lærer de sådan set fra barns ben. Vi starter ved fiskemarkedet, hvor der ligger tun i massevis, som de er ved at skære op og forberede. Der er også en enkelt “red snapper” imellem, ved ikke helt hvad det er på dansk, men det er en flot fisk!

Dernæst går vi forbi flere værksteder, herunder en smed der skærer uden nogen maske på og et savværk, hvor de er ved at bygge et stort skib med bare enkelte bjælker at stå på i højden og uden nogen form for sikkerhedsudstyr. Det her var ikke gået i Danmark, kan jeg godt sige, men herude er der ikke de samme muligheder og alt er mere primitivt.

Vi gør et stop ved skildpaddehospitalet, hvor vi først får indsigt i deres arbejde og hvorfor det er så vigtigt at hjælpe skildpadderne. Fordi vandet stiger herude på Maldiverne, så mister de hele tiden skildpadder, der ikke længere kan komme hjem til deres ynglested på stranden. Derfor er hver skildpadde værd at redde. Og dem de redder her er skildpadder, der har siddet fast i fiskenet og har mistet en “arm” eller skildpadder som folk herude har som kæledyr i dårlige forhold, selvom det er ulovligt. De passer dem så i op til et år, hvorefter de i 4 uger skal være i et stort bur ude i havet for så til sidst at blive lukket ud. De er ENORM søde de skilpadder, de har. En af dem har et bukket skjold, to af dem mangler en “arm”, en af dem har fået en mærkelig skildpaddesygdom, hvor de ligesom er pustet op som en ballon og derfor ikke kan komme til bunds og få mad. Jeg har bare SÅ meget lyst til at røre ved dem, men det må vi naturligvis ikke. Det er ikke indfødte Maldivere, der passer dem. Vores guide på skildpaddehospitalet er fra Australien og der er to andre udenlandske piger.

De samme mennesker passer også på koralrevet her, som er voldsomt truet af den globale opvarmning. Når vandet er for varmt i for lang tid ad gangen, så dør korallerne, som faktisk er dyr, fandt vi ud af. 80 % af korallerne var døde et år, hvor der havde været ekstraordinært varmt i lang tid. Når de er ved at dø, så tager disse mennesker den del, der stadig er velfungerende og kobler på et slags stativ, som de kan sno sig rundt om og sætter det på havbunden. Så vokser de derfra og danner nye koraller. Fascinerende arbejde….

Herefter fortsatte vi rundturen og så skolen, politistationen, hospitalet og deres college, hvor man faktisk kan læse adskillige Bachelor uddannelser og en enkelt master uddannelse og så naturligvis flere maritime studier 🙂 På politistationen mødte vi politimand Ibrahim, der var på vagt i dag. Han fortalte, at de dækker hele atollen med de mange øer, der er. Det er dog kun 4-5 af dem, der er lokalsamfund, hvor der er behov for politi. Ibrahim fortæller også, at det er de samme 10-20 mennesker, der kontinuerligt bliver sat for retten og dømt til fængsel. Udover det er der stort set ingen kriminalitet.

Efter en virkelig spændende 2 timers rundtur blandt de venlige Maldivere, sejler vi videre mod en af de andre øer for at snorkle efter skildpadder. Jeg overvinder mange af mine begrænsninger, da jeg først skal hoppe i direkte fra båden i dybt vand og så skulle snorkle på dybt vand. Jeg har trods alt kun lige lært at snorkle. Men vores guide er supersød og tager en redningskrans med ud, som jeg kan holde fast i og så er jeg hele tiden sikret, hvis jeg skulle blive træt. Det gør jeg naturligvis ikke, for hold nu op, hvor er her fantastisk. Forestil jer “Find Nemo” filmen in real life. Der er et væld af sindssygt flotte fisk og koraller. Jeg glemmer fuldstændig, at jeg faktisk er på flere meter dybt vand uden at være en særlig habil svømmer 🙂 Vi får desværre ikke set nogle skildpadder i deres naturlige habitat, men vi er godt tilfredse alligevel. Og da vi sidder i badetøj i liggestolene på toppen af båden hjem, så er det svært ikke at føle sig som en millionær på egen yatch for en stund.

Nu skal vi så slappe af resten af eftermiddagen, indtil vi skal på besøg i Undersea Water Restaurant 5.8 i aften. Det er vores bryllupsgave fra Peters bonusfar og bror (Egon, Dan og Jola) og det skulle være en fantastisk oplevelse at sidde der under vandet og se fiskene ved siden af, mens man spiser. Det må jeg fortælle mere om imorgen. Gudskelov, at vi har et par dage endnu, for jeg er ikke helt klar til at komme hjem endnu! 🙂

Knus og kram fra os begge

Aj altså, jeg missede en dags blog, men vi har glemt tid og sted her på øen.  Verden er bare helt forsvundet for os og vi lever i en ro klædt i bikini og badebukser, går ikke i sko mere, drikker drinks hele dagen og får serveret fantastisk mad hele tiden….

Men faktisk så skete der bare en del i går 🙂

Dagen startede sådan set roligt ud som sædvanligt med morgenmad efterfulgt af solbadning og afslapning. Vi var i tvivl, om vi overhovedet kunne rumme at spise frokost, for vi skulle spise tidligt i går (mere om det længere nede i teksten). Vi besluttede os dog for at vi hellere måtte få noget at spise og så satte vi os helt ud til vandet ved restauranten. Og tænk sig engang, hvor vi lige oplevede skæbnen der. Lige forbi os i vandet svømmede en delfinfamilie på mindst 10 delfiner skiftevis over og under vandet. Jeg elsker de dyr, de er fantastisk søde! <3

Efter frokosten nåede vi ikke meget andet end at bade, da vi kl. 16.00 havde bestilt “Honeymoon Indulgence” i deres spa. Den ligger naturligvis helt ude i vandet og efter at have valgt olier og fået en mærkelig ikke særlig velsmagende kaneldrik, blev vi ført ud til et af rummene derude. Her startede det med at få fodmassage og renset fødderne i lænestole på en altan direkte ud til vandet. Dette blev efterfulgt af en fuld kropsmassage, indsmøring i Aloe Vera Gel, kokosnød olie i håret og så til slut smurt ind i noget lotion af en art efter et bad. Sammenlagt tog det to timer og vi var godt møre begge to. Hele seancen sluttede naturligvis af med at sidde på øverste etage af spa-huset i en dobbeltseng/sofa med udsigt, hvor de serverede noget mærkeligt te, som jeg heller ikke kunne lide, men det er svært at klage 🙂

Hurtigt hjem i bad, for nu følger så årsagen til, at jeg ikke nåede at skrive bloggen i går. Bloggen hører sig jo som regel til inden vi skal spise, men i går skulle Peter indløse sin fødselsdagsgave – en privat candlelight dinner på stranden. Og hvor var det dog smukt…. Godt, Peter er så romantisk, så han også synes, at det var en fantastisk gave! De havde lavet et hjerte i stranden, hvori de havde sat lys hele vejen rundt. Indeni stod et opdækket bord med lys og musik der spillede kun for os. Rundt om hjertet var der pyntet med lysfakler og kæmpe kunstneriske grene fra øens beplantning.

Det hele blev naturligvis indledt med en passionsfrugt Margarita, for deres drinks er fantastiske! Dernæst fik vi steget kammuslinger med asparges og noget skaldyr emulsion, som vi ikke er helt sikre på, hvad var, men Peter var i syvende himmel (og Thomas og far ville nok også have været). Dernæst fik vi Beef Tenderloin med lækre grøntsager af diverse arter, bedste stykke kød jeg har fået længe. Vi kunne hive det fra hinanden uden at skulle skære det… Og endelig sluttede vi af med en vanvittig lækker dessert, som bestod af en lækker slags skovbærkage med citron mascarpone frosting, en masse lækre frugter og hindbærsorbet. Mums… Og dette alt imens solen gik ned og mørket faldt på, så vi sad midt i et lysende hjerte. Suk…. jeg er midt i en kærlighedsfilm…. <3

Da middagen var slut, var eventyret på stranden også slut, men så fik vi os lige en sidste drink i baren inden aftenen sluttede.

I dag startede vi med yoga i solopgangen kl. 7.00 – eller det vil sige, at jeg gennemførte og Peter synes nok lige, at det var lidt meget for hans lidt stivere krop 😉 Her serverede de naturligvis vand med jordbær i, hvis man blev tørstig. Ingenting her er overladt til tilfældigheder. Og har jeg nævnt, at de hele tiden kun serverer drikbart vand på flasker, så man kan drikke så meget vand man har lyst gratis? (eller okay vi har jo sådan set betalt for et 5-stjernet resort, så de er nok tjent hjem de penge…). Der er i øvrigt 330 ansatte til maksimalt 180 gæster her. Ret vildt ikke? De ansatte er supersøde og ekstremt serviceminded. Man skulle lave lektioner i kundeservice herude. De bor herude og arbejder HVER dag i MANGE timer, hvorefter de trækker sig tilbage til deres værelse, hvor de skyper med familien derhjemme – typisk enten her på Maldiverne eller på Sri Lanka. De har dog 30 dages ferie om året, som de typisk tager ud i et og tager hjem og besøger familie. Men alligevel…. Nogle af dem siger også, at det kan blive lidt kedeligt at være her hele tiden uden at må bruge nogle af faciliteterne eller bade på stranden.

Efter yoga den sædvanlige morgenmad, den sædvanlige solbadning og boglæsning for mit vedkommende. Kl. 12.30 mødtes vi med øens fotograf, da en del af vores All Inclusive pakke involverer at få taget et billede (ja faktisk 74 stk., hvis man vil betale for det). Vi var rundt på det meste af øen og fik skudt en masse billeder i forskellige settings, men har valgt et enkelt, som vi får med hjem som en del af vores pakke. For guds skyld vælg en All Inclusive pakke, hvis I skal herud. Det er vanvittig dyrt at spise herude og alting koster en bondegård, vi har virkelig fået meget for pengene med alt det mad og drikke vi kan rumme samt flere aktiviteter inkluderet!

Frokost efter billeder og så ud at snorkle igen. Jeg bliver bedre og bedre, men kan stadig ikke gøre det i lang tid ad gangen, fordi jeg stadig ikke helt slapper af i det. Vi har et bestemt sted, hvor vi kan se alverdens smukke fisk og hvor jeg samtidig er tryg ved det. Det er fantastisk, hvad der foregår under vandet. Vi så også meget tydeligt en lille mini-haj i dag og blev bl.a. omringet af en hel fiskestime. Som om de gerne ville lege med os – meget hyggeligt.

Her til eftermiddag gik vi endnu en tur langs vandkanten og fandt adskillige smukke konkylier, koralrester og muslingeskaller, mens vi fik hilst på de virkelig store og meget flotte krabber, der dog helst ikke vil snakke med os. Nu har vi så tømt en 375 ml. champagne over Yatzy, hvor stillingen nu er 9-2 til mig. Peter har det hårdt, han plejer altid at have heldet med sig, når han rafler.

Imorgen har vi for første gang hernede ingen planer overhovedet. Kan man virkelig lave så mange ting herude? Ja, det kan man faktisk. 10 dage er et virkelig godt antal dage. Blot til info, hvis nogle gerne vil herud. Men på søndag har vi allerede planer igen, hvor turen går til en anden ø med et “skildpaddehospital” kan man vel kalde det efterfulgt af snorkling med skildpadder og så ikke mindst Undersea Water Restaurant 5.8.

Det blev et længere indslag, men det var også hele to dage på en gang 🙂 Knus og kram fra ægtefolkene