Pre-PC era

Jeg kan stadig huske hvordan livet var før “Personal Computers” – aka PC, jeg tror ikke vores børn ved hvad PC står for… Jeg kan huske min første 80286 med sort-hvid skærm og en fartbøde til Jesper da vi var på Tour-de-Danmark med nye Packard-Bell(?) PC’ere til Henrik, Jesper og Farfar. 🙂

(mere her)

The Open

Alt imens Anja, Caroline og undertegnede steger i liggestolene her på Ivory Playa så leger Sofie lystigt med sine nye veninder hele dagen lang. Ja faktisk har vi stort set ikke set hende idag…men det er OK, for hun hygger sig og nyder friheden, det er der ingen tvivl om :-).

Der er ikke umiddelbart nogle nye veninder til Caro, så hun trækkes med sine forældre for tiden, og det klarer hun flot! Lidt har vi da oplevet idag udover poolen og liggestolene skiftevis i sol og skygge, for mens Danmark har efterårsvejr, så har vi mindst 30 grader og sveder bravt. Derned så varmt nu, at Mallorca igen oplever skovbrande, som kræver fly til at slukkes. Solbadningen blev således brat afbrudt af, at en vandflyver fløj tæt ind over os for at lande i vandet lige ude ved stranden her ved os. Det er vandflyvere som kan hente vand i havet mens de stadig flyver, så de lander aldrig helt, de skøjter bare hen over vandoverfladen og samler vand til et reservoir under flyet.

Det var vildere end I kan forestille Jer, for han var ikke mere end nogle få meter over trætoppene her på vores hotel, og det er altså lige der hvor vi ligger ved poolen. Dem der lå og sov gjorde det helt sikkert ikke længere, og alt stoppede i det øjeblik, hvor vandflyveren strøg over os med en motorbrummen fra en anden verden. Det gjorde han så mange gange den næste time, så der må have været en alvorlig brand i nærheden.

Nu har pigerne gjort sig klar til aftenens restaurant besøg, så det var dagens blog, men stay tuned, der kommer flere beretninger fra de varme lande :-).

Men hvorfor hedder denne blog så The Open? Jeg venter simpelthen bare utålmodigt på at the Open skal starte imorgen, så er der da lidt fornuftigt at læse i de engelske aviser hernede, når læsningen ikke lige er jussi adler Olsens “Kvinden i buret”, for den kan man jo ikke læse i hele tiden, dertil er den for klam…

Knus SCAJ

De varme lande

Så er vi tilbage på Ivory Playa i Alcudia og intet har forandret sig, kan vi godt fortælle. Vejret er stadig utroligt godt med ca. 28 grader i skyggen og en god brise, som gør det helt menneskeligt at sidde lidt i solen og læse en god bog :-).

Idag er allerede vores 2. dag i turisthelvedet på Mallorca, men det er ligesom om, at det med turist og helvedet kan vi ikke rigtigt tage os af, for vi hygger os og nyder vejret, samværet og poolen ikke mindst. Pigerne har idag fundet nogle søde “legekammerater” i nogenlunde samme alder, så de er glade og har nu næsten 14 dage til bare at hygge og få nye oplevelser.

At faderen idag var på det tabende hold i vandpolo for voksne gør ikke så meget (men jeg hader stadig at tabe, problemet var holdet…) for Caroline var også på det tabende hold i alderen 13-18 selvom hun scorede hele 3 gange mod de store skiderikker fra Tyskland, England og Danmark ;-).

Imorgen skal vi til stranden og vil pakke en stor strandtaske med drikkevarer og mad, for vi skal jo hele 50 meter væk fra hotellet, nå nej pool baren er kun 30 meter fra stranden, så jeg tror vi lader tasken blive hjemme….

Ikke mere fis og kanel fra Mallorca idag, vi vender frygteligt tilbage en anden dag og ønsker alle en god uge.

Knus SCAJ

Kegnæsferie

Selvom det danske vejr ikke ligefrem viste sig fra sin bedste side, har vi dog haft en dejlig ferie på Kegnæs. Den korte version: Fødselsdagsfest for farmor/mormor, Citti Grossmarkt, shopping i Sønderborg, Danfoss Universe og ikke mindst Tour de France dyst med Charlotte 🙂

Her er et par billeder fra ferien.

Køllerne på køl…

Jeg var igen ude at træne lidt golf her til morgen kl. 5 inden jeg tog på arbejde! Gik 9 huller og var så på driving range. Måske lyder det som at gøre tingene lidt omvendt, og det er det vel også, men jeg prøver virkeligt ihærdigt at finde det gode spil her midt på sæsonen, og det er der bestemt i glimt, men så kommer der et shank…noget af det værste en golfspiller kan blive udsat for 🙁

Se dette er OK engang imellem, men det sker bare lidt for tit for mig. Mens jeg således stod der på driving range og lavede herlige slag og så ind imellem de værste shanks, så fandt jeg ud af, at mit liv er for kort til at spille golf for tiden. Der er ganske enkelt for lidt tid, for meget frustration og for lidt glæde ved spillet, og derfor spiller jeg nok ikke mere i år og regner med sandsynligvis at sætte mit medlemskab på passiv eller helt melde mig ud.

Det er drastiske skridt er jeg klar over, men det er bare ikke OK at gå rundt derude og ikke nyde spillet og samværet med gutterne pga. frustrationer om egen formåen (eller rettere mangel på samme) og konstant frygte, hvornår det næste shank eller det næste dårlige chip rammer som en lægtehammer lige i smasken. Jeg har rent mentalt længe prøvet at finde glæden ved spillet, har trænet i haven med chip og taget tidlige morgenture på MGK for at træne, men jeg må konstatere, at lysten ikke er der længere, og så må man tage konsekvensen. Og jo, jeg har før prøvet at tage fat i en træner og er kommet derfra på ret køl igen, men jeg føler ikke jeg har gejsten til dette lige nu.

Jeg er som mange andre ret ambitiøs med mange ting i mit liv herunder golf, og lang tids dårlige golfpræstationer har derfor efterhånden stjålet for megen fokus fra mit ellers glade sports-jeg. Det er tid til at prøve at gøre mere ud af glæden ved andet sport i stedet, så må vi se om golfen og jeg engang finder sammen igen.

Lidt sprængstof her på en smuk torsdag i den danske sommer :-).

kh

Jesper

1987 er lang tid siden…

For et par måneder siden fik jeg en e-mail fra en gammel klassekammerat fra gymnasiet. Hun inviterede til studenterjubilæum på Esbjerg Statsskole, da det i år er 25 år siden jeg og resten af 3.X blev studenter. Så i går var jeg på vores gamle skole for et møde med en meget fjern fortid. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg blev nærmest overvældet over de mange minder. Sikke tider det var.

Der var mødt 11 op fra den gamle klasse. Jeg kunne godt genkende de fleste af dem, efter lige at bruge et par sekunder på at sætte navn på ansigterne. Efter dimissionsfesten spiste vi frokost sammen på Dronning Louise på Esbjerg torv, så der var god tid til at mindes de gamle dage, og udveksle historier om de liv vi har ledt de sidste 25 år.

Far havde 50 års jubilæum, så han tog med og mødte også gamle bekendte. Flere fra min klasse kunne godt genkende ham på afstand, og alle huskede den gode fest i teltet i Skjoldsgades have 🙂

Alt og intet om Steenstrup familien