I øvrigt kan jeg berette om, at vi sammen med Klaus & Rica nød fire vine, som var unika fra Werners vinkælder. Vi startede ud med en Alsace, Gewürtzraminer 1983 fra en producent, som jeg må indrømme, jeg ikke kendte (selv om det piner mig). Schwarz eller noget i den stil. Den var stadig fremragende, ungdommelig. Dernæst fik vi til en bøf af oksefilet en Ch. Batailley 1982, ganske enkelt fremragende stadig. Så fik vi et intermezzo. em californisk zinfandel fra 1997 – trods de 13 år stadig viril. Og så kom finalen – Ch. d’Yquem 1966. Noget af en sjældenhed, som Werner selv betragtede som en af de største skatte i kælderen. Den var faktisk nærmest udrikkelig efter et glas. Men ikke fordi den var dårlig – tværtimod – den var bare så fed og kraftig, at alt ud over et glas blev vammelt! Sikke en oplevelse.
Det var sådan en lidt nørdet ferieoplevelse 🙂
Knus
Henrik
Som den absolut mindst vinkyndige af familiens mænd, er det mig en glæde at kunne fortælle, at vi har været på gården hos Schwarz, og at vi har Riesling og Pinot Gris vin samt Cremant d’Alsace liggende derhjemme i kælderen købt af manden selv. Han er i øvrigt kendt for at lave den bedste Cremant i Alsace…
kh
JS