Lounge og romersk aften

Ferien har helt sikkert toppet de sidste par dage, for der har været gang i den med fest og glade dage.

Søndag aften var vi som sagt oppe ved klosteret i bjergene og spiste en uforglemmelig middag med udsigt over Pollenca bugten og en solnedgang, som vi har forsøgt at forevige med vores uduelige kameraer. På vej hjem stoppede vi ved den sejeste lounge-bar, som serverede lækre drinks til børn og voksne, mens vi lå i store sofaer og nød den mallorcinske aftentemperatur på 28 grader :-). Man kunne købe 1 liter drinks og 3 liter drinks, som de så serverede med 1 meter lange sugerør, så behøvede man ikke rejse sig fra sofaen for at sippe af sin drink…behøver jeg sige, at det var et hit? Vi tager et par sugerør med hjem :-).

Igår var der romersk dag her på hotellet. Der var aktiviteter hele dagen såsom bueskydning og håndklæde-kamp, der var paella til hele hotellet til frokost, og det hele endte med et brag af en aften med akrobater, live-musik og skumkamp. Hvad er så det? Man tager en megastor sprøjtekanon (ligesom de bruger til at sprøjte sne med) og fylder den med sulfo. Dertil sætter man en vandslange og så starter man ellers kanonen, hvorefter det vælter ud med skum i en 40cm tyk stråle. Resultatet vil I få at se på billeder når vi kommer hjem, men det var vildt og sjovt :-).

Idag er der dømt pool og strand med Aqua fitness og en løbetur langs stranden.

Knus SCAJ

En tanke om “Lounge og romersk aften”

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *