T(o)uren er begyndt. Første etape gik rigtig fint. Det var lidt svært at få samling på tropperne kl. 7 i morges, men vi nåede færgen 08:30 og satte kursen mod Tyskland. Camille faldt i søvn kort efter Fanøfærgen, men det afholdt hende ikke fra at tage en lille lur om eftermiddagen, så hun er frisk her til aften.
Best Western Kassel er uforandret simpelt men effektivt: Billigt familieværelse, svømmingpool og børnene spiser gratis i restauranten. I aften havde de udendørs barbeque med dessert buffet – bonus 😀
Jeg fortsætter rejsebeskrivelsen i kommentarfeltet for ikke at starte for mange nye indlæg, så følg med nedenfor.
Thomas
I dag skulle vi fra Kassel til Freiburg. Kun 450 km som heldigvis gik nemt, hvis man ser bort fra en times kø omkring Karlsruhe pga. to lastbiler, der var stødt sammen. Clarion hotellet i Freiburg er rigtig dejlig – en lidt gammeldags by (kunne vi se på en aftengåtur) og et rart nyt hotel med A/C, udendørs pool og gratis internet.
Camille fik en kæmpe jordbærdessert, som vi sent vil glemme. Vi er ved at være klar til godnat. Måske update i morgen, hvis der er internet på hotellet nær Grenoble.
KH
Marie og Thomas
Dejligt at høre fra Jer. Skriv endeligt mere. Knus Anja (som pt. er helt alene uden mand og børn).
Turen til Allevard gik fint. Der var en del vejarbejde i Schweiz, men ingen køer. Homtel du Parc er fint nok. Lidt gammelt og uden svømmingpool og internet, men til gengæld er der ikke langt til Le Broc.
Vi kørte tidligt fra varme Grenoble (7:00) mod varme Provence i dag. Jeg var lidt i tvivl om hvilken vej der var bedst, så vi endte med den sikre men kilometer lange vej over Valence-Aix-Marseille. Det gik OK, meget trafik til tider men det flød. Vi ankom ca kl 14 og det tog ikke mange minutter før vi fik prøvet poolen. Den er skøn. Så kom den obligatoriske tur til Carrefour, denne gang sammen med hele befolkningen fra Nice og omegn. Puha. Anden tur i poolen var velfortjent og denne gang ekstra god pga nyindkøbte snorkler og dykkerbriller.
Nu sidder vi på terassen og får lidt snacks og cola/Kronenbourg. 🙂
Lyder som om I har samme stemning, som vi havde på Bornholm – dog bare lidt mere sydlandsk og med en pool 🙂 Vi glæder os til næste update!
Der er ikke meget at opdatere om hernede: Dagene går med pool, afslapning, mad og en enkelt tur til Carrefour hver anden dag. Vi har en enkelt udflugt på programmet: På onsdag kører vi til Frejus for at besøge Regitze og Povl, der også er i Provence i denne uge. De har også pool 🙂
Vi kører til Le Muy i nærheden af Frejus for at besøge Regitze og Povl i dag. I går så vi den spændende Tour de France etape og nød som altid vores dejlige pool. Det blev dejlig køligt i går aftes. Jeg kan se på vejrudsigten at temperaturen stiger på lørdag; godt vi kører afsted der – her er varmt nok.
Vi havde en hyggelig dag+aften hos R&P onsdag og de kom til middag torsdag hos os, hvor vi gik på en lille lokal restaurant. Børnene nød at have legekammerater, og jeg at have nogle voksne at tale med 🙂
Fredag gik med svømning (Marie smed badevingerne!!) og pakning og rengøring. Det betød at vi kunne køre meget tidligt i dag – 6:45, da jeg var nervøs for hvor meget trafik vi ville møde på vej mod Geneve. Heldigvis gik det glat, hvilket man ikke kan sige for dem der skulle den anden vej: Der var en monster kø mellem Valence og Avignon, som strakte sig flere km end jeg kunne overskue. Puha – godt vi skulle nordpå denne lørdag.
Nu er vi så ankommet i Geneve udkant. Jeg har flottet mig noget og indlogeret os på Crowne Plaza i to sammenhængende værelser. Børnene er helt vilde; der er ret lækkert. Vi kører til Kassel i morgen (ca. 750 km).
Det lange stræk fra Geneve til Kassel gik fantastisk godt. Vi var i Kassel kl 16 efter en nem tur uden problemer overhovedet. Igen i dag så vi køer sydpå, men vi slap helt. Dejligt. Vi glæder os til at se Søborg igen i morgen eftermiddag.
Endnu engang var vi heldige: Det sidste stræk gik smertefrit. Vi ankom hjemme i Søborg kl. 16 efter en fin dag. Jeg tror vi alle trængte til at komme hjem, og Marie var glad for at vi have en middagsaftale hos Lotte, så Marie kunne blive ordentlig fejret på sin fødselsdag.
Alt i alt har det været en dejlig tur. Selvom der var små uenigheder om hvor meget aftensmad, man skal spise for at få dessert, eller hvilken film vi nu skulle se i bilen, så har børnene været enormt nemme – især taget dagene i bilen i betragtning. Vi nød lejligheden, men faktisk også oplevelserne i bilen og på hotellerne.
Jeg har lagt de sidste billeder ind i Picasaalbummet, og her er youtube videoen: Link