Besøg af Tv2 vejret

Jeg har udviklet et nyt Falck abonnement Falck BoligRedning, hvor du som husejer ikke kun kan få hjælp ved storm, vand, brand og en masse andre redningsydelser som at fjerne fygesne på loftet eller hente mår på loftet, men også har adgang til en bolig rådgivningslinie, hvor du kan spørge om alt fra himmel til jord ifht. husspørgsmål og husproblemer. Det er et rigtig brugbart produkt, hvis hænderne er lidt forkert skruet på eller hvis man er alene som mig (jeg har det selv 🙂 ).

Men når du har Falck BoligRedning bliver du også tilmeldt en sms-service, hvor vi varsler om skybrud bl.a. og andre ekstreme vejrforhold. Leverandøren til dette er Tv2 vejret og vi har nu flere gange haft møder med de 3 vejrværter og meteorologer Peter Tanev, Andreas Nyholm og Jens Christiansen og været ude at se Tv2’s vejrcenter på Amager. Det var superinteressant og det er nogle vildt spændende møder og nogle faktisk ret komplicerede statistiske beregninger, der ligger bag vejrudsendelserne. Jeg har altid været fascineret af geografi og vejrfænomener og dette har bestemt ikke mindsket interessen. De har omtrent 6 forskellige skærme, der konstant kører på væggen med forskellige tendenser, satellitbilleder m.v., avancerede programmer på computeren, der beregner en masse sandsynligheder og varslingsmetodikker der giver dem besked, når noget ekstraordinært er på vej. De lever af at ramme plet med deres forudsigelser og den jagt på at komme tæt på naturens kræfter og forstå udviklingen i dem er dybt fascinerende! Jeg har fået fornyet respekt for vejrmenneskerne og hvor svært det faktisk er at ramme plet i en vejrudsigt 🙂

En tanke om “Besøg af Tv2 vejret”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *