Jeg gik som de fleste i København heller ikke glip af fornøjelsen med at have vand i kælderen og oprydning derefter. Desværre stod der stadig en del flyttekasser, og jeg har måtte fylde 15 affaldssække med ting der er ødelagt. Heldigvis ikke de vigtigste ting, for jeg fik reddet fotoalbums, dyre vinterjakker osv. Nu afventer jeg så en affugter, der kunne komme inden for de næste 8 dage og derefter en vurdering af skadesomfanget i kælderen ifht. mit trægulv. Men hey, mine 1-2 cm. vand kunne slet ikke hamle op med genboens 50 cm vand, så jeg er en af de heldige 🙂
Åh nej… Vi har den mest utrolige histore: sidste år i aug. havde vi de gale naboer fra Frugthegnet 29 på besøg her, og vi fik lidt vand ind. I lørdags havde de inviteret til middag og guess what, inden desserten opdagede vi at vandet VÆLTEDE ind i deres kælder (ikke 1-2 cm, men 25 cm). Resten af aftenen skovlede vi vand ud og da vejene i Virum og omegn kunne køres på kørte vi hjem, med hjertet oppe i halsen og fandt at vi-heldivis- ikke havde vand inde, men siden aug. sidste år har vi også brugt 30 tDKK på at sikre afløbene i kælderen med specielt system. i Novo i Bagsværd væltede vandet ind i vores projektlokale, der har ikke været strøm i 4 dage og alle serverrum har været totalt under vand. Kantiner har været lukkede etc. etc.
Så der må siges at være tale om en voldsom gang vand og hvis vi stadig havde boet på Frugthegnet 31 ville vi helt sikkert også have haft den samme vandmængde…