Ingen golf i dag og vi sov helt til kl. 8.00! 😀 Efter en ret lækker morgenmad med frisklavet toast med spejlæg og naturligvis også min Nutellamad var vi klar til at lege turister for en dag. Turen gik mod Setenil de las Bodegas og Ronda. Og det er ikke for sarte sjæle at køre, da turen hovedsageligt bestod af hårnålesving i bjergene, men heldigvis er vi rimelig kørestærke og det var nogle fantastiske udsigter vi havde.

Setenil er en lille by med 3.000 indbyggere ca. 1,5 times kørsel ind i landet. Byen er måske grundlagt af romerne (lidt uvist åbenbart), men i mange år var det overtaget af mauere, som absolut ikke ville overgive sig til de kristne folk. Det skete dog alligevel i år 1484 og byen har sit navn efter det romersk-latinske “septem nihil”, som betyder “syv gange nej”. Det er så fordi det lykkedes katolikkerne at genvinde det i syvende forsøg. Setenil de las Bodegas er så en del af byen, som er bygget ind i klipperne – dvs. husenes tage er vitterlig klippen! Det blev bygget sådan for at de kunne holde varmen ude om sommeren og vinterkulden ude om vinteren. Og så er det blevet brugt som lager, fordi det var et godt opbevaringssted for oliven, mandler og vin. “Bodegas” betyder lager, så derfor navnet 🙂 Det var en sjov oplevelse, meget turistet følte vi, men i butikkerne sagde de, at det var en stille dag, fordi det var hverdag. Så de er vant til noget helt andet og byen lever tydeligvis både af denne turisme og af alle de dejlige varer, området fortsat er kendt for – bl.a. oliven, mandler og chorizo bl.a. Vi satte os, da vi kom og fik lidt tapas som snack på en af de mange restauranter, der lå langs “floden”. Der var ikke meget vand i floden, alt er jo tørret ud hernede, men vi fik toast med røget torsk (meget lækkert) og Peter fik gedeost med karamelliseret peberfrugt. De kan altså noget med tapas hernede. Efter lidt godt til maven, gik vi videre til Calle Cuevas de la Sombra, hvor klipperne går henover husene, så du nærmest går i en tunnel. Det var meget romantisk og nogle virkelig fine små butikker i gaden, hvor du kan købe alle specialiteter fra området – også de søde sager, for de er også kendt for deres kager. Dem modstod vi dog med stor viljestyrke! 🙂

Efter at have nydt Setenil de las Bodegas, kørte vi tilbage mod Ronda for at se Puento Nuevo, den store bro, der er bygget for at man kunne krydse den 120 meter høje kløft El Tajo. Det tog 42 år og 50 menneskeliv at bygge broen! I dag ligger der et mega luksushotel lige ved siden af, adskillige restauranter på klippeskrænterne med udsigt til Puento Nuevo og der er også her masser af turister. Der er mange hyggelige gader med butikker og restauranter, så der er nok at komme efter som turist i Ronda. De hænger også her små hængelåse på broen, når de erklærer deres evige kærlighed til hinanden, det har vi dog ikke brug for, vi er jo langtidsforelskede <3 Vi tog turen ned for foden af broen for at se den nedefra inkl. det lillebitte vandfald, der er dernede, det var absolut flottest at se det nedefra, medmindre du har solnedgang, så skal du selvfølgelig stå foroven.

Efter to skønne seværdigheder i 25 graders varme var vi også klar til at komme hjem og slappe af. Så nu sidder vi med lidt chips og en gin/lemon på altanen efter at have ligget og solbadet og svømmet i poolen her sidst på eftermiddagen. Hernede spiser vi jo ikke før 20, så der er gooooood tid til at slappe af. Senere lidt mad og så skal jeg forsøge at slå Peter i dag i yatzy, når vi kommer hjem i aften! Det har ikke været en normal hektisk mandag, not another manic Monday, som the Bangles sang om 🙂