Sikke en aktivitet her på bloggen, man bliver helt forpustet, så hvad mere nærliggende end at berette om en ruhetag her hos os.
Jeg vil tro, at Fuglsang og co. nede i Touren ikke ligefrem mener, at de har haft en ruhetag med Tourmalet, men det har vi altså. Jesper og co. tog hjem her til morgen, og efter en medrivende bordtennis double turnering blandt os 4 resterende, var det lige som om, at Camp Mosegård havde brug for en ekstra slapper. Det passede mig faktisk fint, for jeg døjer lidt med min spiserørsbrok på trods af piller (har levet for godt…), så der skulle hældes noget vand indenbords, og pigerne har også været lidt flade, så alle i familien var egentligt enige om, at der ikke var noget grund til at give den fuld gas i solen idag.

Det havde så den fine fordel, at obersten kunne sætte sig, med god samvittighed, og se Tour etapen, som faktisk endte med at blive ret spændende, selvom jeg da gerne havde set Fuglsang ende bedre end han gjorde. Nu tror jeg podiet er ude af rækkevidde, men så må han jo satse på en etapesejr i alperne, ligesom jeg må satse på en etapesejr i bordtennis, da alle 3 damer har været i forrygende form hernede og ikke givet ved dørene.

I aften skal vi nyde de milde vinde på Piero Rossi på molen sammen med Isabella Amsinck (Sofies veninde fra Vangede) og hendes familie, som lige ankom til Alcudia igår. Skal nok blive super hyggeligt, og man skulle da være et skarn, om man ikke kunne glæde sig over en formidabel pizza og en AN/2. Så meget for den ruhetag, men ligesom i Touren er det jo med at komme hurtigt igang igen efter sådan en dag på langs, ellers risikerer man at miste den gode (ferie)form i det lange løb.

Vi tales ved igen imorgen – kh Obersten