Her fra Malta kan vi berette, at det går fremad med helbreddet. Vores solterrasse ligger lige ned til Middelhavets brusende saltvandsvinde, og den tørre varme gør det svært for hoste og ondt i svælg at trives 🙂
Vores ferie i år er som sagt lidt anderledes. Vores gode venner har jo lokket os med på tur til Malta. Da Kristina har en god aftale med Hilton worldwide qua sit (top)job i Coloplast, arrangerede hun en god pakke til os med fordel. Det hjalp naturligvis også, at de er stamgæster på stedet. I virkeligheden er mine blog indlæg derfor nok lidt lig oberstens i år, da jeg tror feriekonceptet lægger sig en smule op ad Ivory Playa: sol, masser af badning, træning, god mad og vin. Hilton hotellet i Saint Julian på Malta er totalt luksus, med mange faciliteter – men også noget mere turistet end den slags ferie vi normalt vælger.
Når det er sagt, så nyder vi naturligvis at prøve denne slags holiday, hvor man ikke skal tænke på for meget. Amalie har en fest med veninden Karoline i pool, squash rum og afternoon tea lounge. Imens vi voksne får gearet helt ned, og plejer kroppen med hvert vores behov for idræt og pre-dinner drinks lounge. Der findes mange slags lounge muligheder når man ryger ind under Executive paraplyen 🙂
Malta er jo et samsurium af nationaliteter, og det afspejler køkkenerne også. Således har vi prøvet indisk (hvilket var godt til min snue) og italiensk samt seafood indtil videre. Afslappede rare steder, god mad 🙂 Hotellet går vi helst udenom om aftenen, undtagen deres aften terrasse, hvor det er herligt at se lysene på vandet fra bådene og nyde en night cap.
De britiske aner hernede viser sig naturligvis også, bl.a i form af rattet i højre side af biler og omvendt køreretning. Godt man ikke kører bil hernede! Det er smalle gader, og der er tryk på speederen.
En byge kan Malta også byde på, og det giver anledning til en lille udflugt til “hovedstaden” i region Malta: Valletta. En fin oplevelse – med endnu en imponerende katedral, der beretter om den katolske kirkes storhedstid.
Malta er ganske fin på den måde, at de fleste bygninger er lavet af sandsten og med kulørte skodder. Det kosmopolitiske islæt har ikke givet anledning til at ødelægge øen med blandet arkitektur; i hvert fald ikke denne del vi har set indtil videre. Det hele er grundlæggende sandfarvet, men naturligvis er nogen gader mere charmerende end andre. Og Valletta bød absolut på nogle meget smukke af slagsen.
Nå, mon ikke dette første ferieindlæg er rigeligt langt …. jeg nyder i den grad oberstens Turèll inspirerede ordlyd. Håber der kommer flere lange af slagsen derfra. Det er hyggelig solsengen læsning 🤗