En kort hilsen skal I have idag fra Fuerteventura, og lad os bare starte med at ridse kortspils-status op:

Anja 2 sejre og obersten 1 sejr

Hvad fanden er vi for nogle forældre tænker I så, den stakkels datter får tæsk af farmand i bordtennis og af mor i kortspil, skal hun da ikke have lov at vinde? Nej, sådan foregår det ikke i vores familie, det er et skråplan for børn og voksne at lade børnene vinde med vilje, de skal jo netop rustes til livet udenfor hjemmets 4 vægge, og vi må sige, at Sofie tager det pænt. Hvor hun så har det fra, tør jeg ikke sige…

Idag betalte vi lidt håndører for at komme over i en premium afdeling for voksne (over 16 år), og det viste sig at være en smart ting, så måske går vi planken helt ud og skifter derover for resten af ferien, vi får se. Alt er bedre derovre, mad, liggestole, betjening, roen, ja selv kaffen, og så er all-inclusive pludselig en fed ting. Umiddelbart en afdeling fyldt med en generation af arrogante pensionister, men ved nærmere eftersyn var det ikke tilfældet. Væk var småbørns skrig, børnefamiliernes rod og skrald, den lidt for høje lyd af spansk musik fra højttalere ved poolbaren og der var masser af plads i poolen og en stor udendørs jacuzzi.

Som altid overrasker livet én, når man mindst venter det, og idag var det en samtale obersten startede à la far Anders med et utroligt sødt ældre ægtepar fra Hastings i England. Begge 75 år gamle men så ud som 60 og var i god form, så efter 20 minutters samtale om Brexit, ferieøen, ægteskaber, børn og børnebørn var der intet tegn på noget usædvanligt, men så gentog historien sig. Kvinden fortalte det samme, som hun lige havde fortalt et kvarter tidligere, og manden forklarede undskyldende at hun havde haft et mindre hjertestop for 2 år siden her på vores hotel. Hun har siden ikke haft nogen korttidshukommelse, så alt fra før feb. 2017 kan hun huske, men derefter laver hendes hjerne en komplet genstart hvert kvarter…

De var noget bekymrede om Brexit, så vi snakkede meget med dem om, hvad der sker, og hvad der sker i verden generelt med nationalisme osv., det er store spørgsmål, og da jeg er ved at læse romanen Udenrigskorrespondenten af Alan Furst om italienske modstandsfolk under 2. Verdenskrig og fascismen i Italien, så kan man ikke undgå at spørge sig selv: Is history repeating?

Forhåbentligt er vi blevet klogere og holder sammen i EU, med eller uden et Brexit.

Obersten