Tenerife 6

Det synes som om hver dag har noget nyt at byde på: Det er søndag og hele familien på Tenerife er på gaden for at nyde de 24 gr. med klart solskin.

Bedsteforældre, børn og børnebørn myldrer rundt i gaderne. Efter vort store morgenbord satte vi os ud på pool-terrassen og nød det dejlige solskin. Jeg har fået taget hul på min bog. Ved 13-tiden gik vi ned i byen ad nye gader og så nye pragtfulde bygninger. Efter en sandwich kom vi ned til havnen. Hernede er havnen en blanding af lavasten, moler, både og badende. En kalejdoskopisk blanding af unge piger, drenge, solbadning, bikinier!!! og ældre, der kigger på og agerer babysittere og tøjpassere.

Stig fik øje på et stort rødt etablissement, der lå et stykke ud ad molen. 50 m. fra turistområdet lå det sted, hvor enhver spansk familie tog hen en solskins-søndag. Ikke en turist men spaniere, som havde tømt fadølsankrene, sodavandsflaskerne og givet tjenerne grå hår i hovederne.

Vi sad i et inferno af Tenerifere på udflugt. Hvilken oplevelse! Jeg vil sende et billede via app’en.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *