Dag 10 – Maldiverne

Suk, sidste dag i Paradis. Hvordan nyder man noget ekstra meget og får alle de sidste indtryk med? Det kan ikke lade sig gøre, men vi har gjort vores bedste. Vi har solbadet, snorklet for sidste gang, gået tur langs stranden, spist den dejlige mad, svømmet i vores pool og spillet yatzy (som jeg vandt i stor stil alt i alt selvom Peter slog mig 2 ud af 3 gange i dag :-))

Jeg sidder nu i den sidste solnedgang på vores dejlige terrasse og reflekterer over ferien og genser alle billeder hernedefra. Det har været uden sammenligning. Det bliver en ferie, vi altid vil huske og hvor er jeg glad for, at vi valgte at komme herud. Vi havde virkelig brug for afslapning og god tid til at fordøje alle indtryk og alle oplevelser det sidste år. Det har været romantisk, afslappende, en masse førstegangsoplevelser, lærerigt og vidunderligt. Danmark, arbejde og hverdag føles lige nu langt væk, men vi er også enige om, at det skal blive godt at komme hjem igen. 10 dage er en rigtig fin mængde dage herude.

Vi tager afsted imorgen eftermiddag og lander torsdag morgen omkring 7.00. Vi ses snart i Danmark igen. Sidste hilsen fra Paradis.

3 tanker om “Dag 10 – Maldiverne”

  1. Jeg håber, at I får en rigtig behagelig flyvetur hjem. Sms os undervejs, når I kan komme til det.
    Far/Svigerfar

  2. Kære søs
    Tusind tak for de fine blogindlæg, som har været uvurdelige til at give et fornemt indtryk af Maldiverne og alle Jeres utrolige oplevelser.
    Mange hilsner fra dybt misundelige Oberst

Skriv et svar til steenstrup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *