Endnu en splinterny og fantastisk oplevelse i dag. Efter at have bevæget os til morgenmad, solbadet og snorklet, bevæget os til frokost og så dovnet den på terrassen igen om eftermiddagen (ja, livet er dejlig simpelt herude :-)), havde vi booket os ind på et Sunset Cruise, som var en del af vores All Inclusive pakke.

Vi mødtes alle ved baren, der jo i øvrigt har 24 timer åbent her, hvor vi blev modtaget med drinks (det skal man have mindst en gang eller to om dagen her). Lækre frugtige drinks, som jeg elsker – i dag med rom, tranebærjuice og ananasstykker.

Efter lige at have nydt drinken i solen, blev vi ført til vores båd, hvor man kunne sidde både under tag og ovenpå taget. Vi satte os øverst og havde den mest fantastiske udsigt. Sejlende over mod vores søsterø (Kuredo Island Resort) vender kaptajnen pludselig båden og sejler i hastig fart til siden, hvor han har spottet delfiner – og vupti, så kommer de små delfiner pludselig springende over det hele rundt omkring os! Hvor er de dog vidunderlig søde og legende og hoppende. Det er bare et dyr, der kun kan gøre mennesker glade. Alle jubler og der bliver klappet for at holde delfinerne til. De hopper og springer i et væk rundt om os og jeg nyder hvert et øjeblik.

På vej hjem i solnedgangen tænker jeg på, hvor ærgerligt det er, at vi i denne verden ikke bekymrer os nok om global opvarmning. I går aftes havde vi en længere snak med vores tjener Thahib, der er indfødt maldiver. Han forklarede, at deres præsident kæmpede en brav kamp for at få verden til at forstå, at Maldiverne forsvinder, hvis ikke vi gør noget. Han havde faktisk tilmed været i København til en klimakonference, ligesom han har holdt sin egen konference på Maldiverne, der foregik 100 % under vandet for at deltagerne kunne se med selvsyn, hvad der sker og hvilket liv, der skal bevares i forhold til miljøskader. Thahib fortalte også, at øen, der ligger lige ved siden af Hurawalhi, som de kalder Exotic Dream Island (fordi de bruger den til at sejle par derud, hvor de kan være alene på en bounty strand), den er svundet ind i de seneste år. De kan simpelthen på Hurawalhi følge med i, hvordan den bliver mindre. Det er rimelig uhyggeligt.

Anyway, Peter og jeg er enige om, at vi er glade for at have oplevet dette Paradis og vi kan kun anbefale at komme herud. Der er uden tvivl noget om snakken ift. at disse øer ikke bliver ved med at være der.

Aftenhilsen fra Hurawalhi, vi må hen at spise… Imorgen skal vi indkassere Peters fødselsdagsgave og have privat candlelight dinner på stranden. Mere herom senere. Knus fra os begge.