Det får man for de Tour ryttere, som dag ud og dag ind i 3 uger kører 150-200km og klarer vilde stigninger med sindssyg fart. Men respekten bliver først rigtig stor, når man selv har prøvet at sidde i deres saddel. Men det har du jo ikke tænker I så…og det er så ikke helt rigtigt. Jesper Maigård og sønner ankom nemlig igår aftes, og sønnerne Thomas og Martin tog straks Caro og Rasmus med i byen, hvor de blev og festede til kl. 5 her til morgen!

Det havde Peter og jeg forudset, så i aftes tilbød jeg Peter at være hans wingman, hans Goose, hans Wallgren idag, og kl. 7 startede vi ud på et par fede ryttercykler med mange gear, som Peter og Rasmus har lejet for en uge lige overfor vores hotel. Peter havde planlagt en rute på 20km hver vej ud til fyret ved Formentor, herunder de 7km op ad en 8-9% stigning på en bjergside op mod fyret. Fint nok tænkte jeg, 40 km burde være OK selv for én amatør som mig, også selvom vi havde delt et par flasker vin, havde fået spansk brandy til kaffen og sluttet af ved midnatstid med et par store fadøl i baren på hotellet sammen med den altid festlige Jesper Maigård.

Det gik strygende ud til bjerget, men så ramte vi den berømte mur…hold nu op det var en dræber, og efter 3km’s bjergkørsel måtte vi have en drikkepause. Vi kom op og nedkørslen var vild, turde ikke køre mere end 55km/t max. hastighed ned, tænk hvis bremserne svigtede…Ha ha og slapsvans tænker I måske, men da vi kom hjem og kiggede på kørecomputeren stod der, at vi havde kørt 21,2km i gennemsnitsfart på de 40km, vel at mærke med bjergkørsel inklusiv.

På vej hjem fandt vi en café i Pollenca bugten, her blev en croissant og en Cafe con leche slugt og pausen gjorde os godt, vi kørte de 12km hjem derfra med 32km/t i gennemsnit og følte os lidt som Tour de France ryttere med skiftende føringer og læ på hjul fra den hårde sidevind :-).

I skrivende stund står det så klart, at Wallgren ikke formåede at holde Aru i den gule førertrøje idag, forhåbentligt tager de den tilbage, men respekt alligevel til alle Tour rytterne og til Peter og Rasmus, som begge på hver deres måde medvirkede til en fed oplevelse for obersten idag.

Nu kan man så sidde her og skrive til Jer og nyde sin drink og udsigten til havet og Alcudia bugten med god samvittighed. Spørgsmålet er blot, om mountainbiken derhjemme skal skiftes ud med en ryttercykel i al respekt?

Oberst Jespersen