Lad det være sagt med det samme, vi nyder det i fulde drag hernede. Vejret er perfekt, stranden virkeligt lækker ren med krystalklart vand og selskabet med Anne og Peter samt børn er helt som det plejer – gnidningsfrit og afslappet. Men der er noget ved de herningensere, som vi ikke finder hos nogen andre vi kender eller har kendt hernede, og jeg har brudt min hjerne med at finde ud af, hvad det er.

En delkonklusion kom idag, og den har flere elementer. De er bare nogle proffer i mange aspekter af livets uransaglige sandhed. Lad os tage nogle eksempler:

De står sindssygt tidligt op uanset udskejelserne aftenen før og sætter sig på ryttercyklen for at køre 70 km i 33 grader med en gennemsnitshastighed på 30km i timen (men heldigvis bliver de så også trætte før os andre om aftenen, ellers var der da ingen retfærdighed til).

De slår os i bordtennis, selvom vi da nok troede dette var en umulighed…men så igen, man skal jo også bare stå tidligt op for at kunne gøre dette.

Måske vigtigere er det, at de har en optimisme, en glæde ved samværet og ved livet som familie generelt. Vi kan jo genkende dette i vores egen familie, og her vil jeg nok karakterisere os som ligeværdige proffer.

Nu er det så I tænker, jamen er der slet ikke noget, hvor vi er proffer og de er amatører? Jo, det er da heldigvis, for vi er proffer i at udpege gode restauranter i Alcudia, og her er vores Herningensiske venner amatører, det fandt vi ud af igår. De tog os med til en “super steak-restaurant”, en kæde ved navn Dakota Tex Mex. De fleste bestilte burger, og det gjorde obersten også, men jeg kan her afsløre, at det var umuligt at idenficere (og her mener jeg på smagen og konsistensen), om kødet var hest, kalv, flæsk, okse eller noget helt tredje sammenpresset stads.

Derfor har profferne fra Camp Mosegård befalet amatørerne fra Herning, at vi idag tager ind til favorit-italieneren Piero Rossi på molen, hvor de har de bedste pizza i byen og god, altså rigtig god, Mallorcinsk rødvin. Vi må håbe, at vi efter i aften ikke er lallende amatører…

Velbekomme og tak til alle Jer dejlige mennesker i vores familie.

Obersten

Sæt Jimmy Conners og Bjørn Borg op imod Rafael Nadal og Caroline Wozniacki, hvem tror I vinder den kamp? De gamle aka Peter og undertegnede spillede en heroisk bordtenniskamp mod de unge aka Sofie og Rasmus, men det er som om de gamle og de gode gamle dyder ikke længere er nok til at vinde over den unge generation.

Her snakker jeg ikke blot om en bordtenniskamp, som Peter og jeg naturligvis tabte, men om hverdagen, ferien og de små ting vi gør og oplever, og som gør os kloge – vores alder taget i betragtning. Er det f.eks. klogt, når jeg her til morgen ikke kan huske, om jeg fik afregnet rigtigt med Peter omkring middagen igår? Nej, men det føltes sku’ da meget klogt igår, da jeg til middagen bestilte en flaske nr. 2 af en fremragende top Mallorcinsk rødvin og derefter fik gratis champagne af restaurantejeren, og derefter fik Hierbas (Mallorcinsk Krydderurte-digestif) til kaffen. Så tror da pokker, at jeg ikke kunne huske den slags helt igennem unødvendige detaljer inden sengetid eller næste morgen for den sags skyld…

Det er hårdt at være tilbage på Ivory Playa, der er så meget man gerne vil nå og nå at vise vores venner. Jeg forventer stor forståelse fra alle Jer i familien, I kan som mine nærmeste forstå det pres, som man lægger på mine brede skuldre hernede. Jeg får jo stress må I forstå, tænk bare på alle de restauranter vi skal nå igennem, de Mallorcinske vine der skal smages, de drinks der skal serveres på balkonen med den fede havudsigt, de ture langs stranden, der skal vises frem, de kolde 1664 man skal nå at indtage ved poolside, osv.

Hvornår skal man få tid til at læse sin bog?

Har I medlidenhed med mig (mest) og min familie, så like dette Blogindlæg, så jeg ved at min familie støtter mig i denne svære ferietid. Når jeg kommer hjem opretter jeg en Facebook side med crowdfunding til at hjælpe folk som mig, der har det svært med ferie og det pres vi lever under!

Tag nu bare dette simple og meget aktuelle eksempel, for mens jeg sidder og skriver til Jer – min nærmeste familie – så beder min kone mig gå i bad snarest, så vi ikke kommer for sent til restauranten. Jeg mener, her sidder jeg med en drink og en blog på den altan jeg elsker, og med den udsigt jeg elsker, og så skal det hele slutte nu, det kan man da ikke mene…

Farvel indtil imorgen, håber I føler med mig.

En presset Oberst

Radiovært er man jo ikke, men låne et “radio-citat” af Robin Williams må man vel godt? Da vi ankom til Ivory Playa var klokken nemlig 2.30 i nat, og nattevagten på hotellet sagde godmorgen til os…så ved man, at Norwegian igen har været forsinket, denne gang knap 2 timer. Grunden? Jo ser I de havde et hold på 12 multihandicappede med fra sidste destination, og de skulle alle have 2-3 Falck folk hver til at komme af flyet, og det havde Norwegian ikke lige fået bestilt!

Vi var rasende, men det nytter jo ikke noget, så vi faldt hurtigt ned igen, da vi endeligt kom til Mallorca og kom ud at køre med en rigtig indfødt Mallorquin, han var super hyggelig.

Helt genialt har hotellet givet os værelser lige ved siden af Anne & Peter, og tilmed lige overfor en anden af Anjas skoleveninder fra Odense Uni, så vi hygger i stor stil, og tager da også ud og spiser allesammen i aften.

Faktisk har vi været lidt nervøse denne gang, for vi har jo netop givet Anne & Peter samt Iben og hendes mand vores varme anbefalinger til at prøve Ivory Playa, og de kom allerede i onsdags. Tænk hvis de ikke har samme smag som os? Tænk hvis de synes hotellet er skod osv., I kender det sikkert fra Jer selv, man vil jo nødigt skuffe nogen…men heldigvis er de begejstrede, så alt er godt.

Er der ellers noget nyt at berette? Ja, vi ankommer hernede med 4 helt nyindkøbte bordtennis bat, Ivory mesteren i år vil virkeligt kunne prale, der vil ikke være nogen dårlige undskyldninger for nogen at læne sig op ad, så vi siger “Let the games begin”, og som sædvanligt vil vi prøve at sende Jer en næsten daglig hilsen.

Spil!

Læs videre Goooooooooooood morning Alcudia →

Vi har haft en dejlig uge. Vejret har været glimrende – nærmest for godt. I dag nåede termometeret 40 i skyggen. Af den grund har vi ikke haft den store lyst til at opsøge oplevelser (Menne), og har i stedet nydt pool’en og slappet af i den grad. Vi var dog i Cannes mandag, hvor dagsordenen mest stod på shopping.  Jeg var blot en statist.

Aftenpool har været obligatorisk. Der er nu noget over at svømme i en oplyst pool, mens flagermusene flyver over en. Der er blevet spillet kort til den helt store guldmedalje hele ugen. Davoserjazz, Rommy, 13 kabale, chikane, piratbridge… Men, naturligvis har der også været tid til at følge med i Tour de France (for mit vedkommende :-).

I morgen kører vi tidligt til Nice for at have god tid til at se byen, inden vi checker ind omkring kl. 19.

Så er vi ankommet i Le Val, Provence. Her er lige så godt, som vi husker det. Skønt hus, dejligt vejr, og en meget indbydende pool.

Turen herned gik nærmest over forventning: Ingen køer i CPH lufthavn. Flyet var til tiden. Hertz gold card gav hurtig adgang til vores biler (der var en monstrøs kø hos Avis), og der var ingen kø ud af Nice på A8.

Vi har nydt lidt kalvekød med parmaskinke og rosmarin fra haven her til aften. Der er Ben & Jerrys til dessert efter fødselsdagspigen ønske.