TGF

Er navnet på en amerikansk restaurantkæde med klassisk burgermad og store portioner. Det står for “Thank God it is Friday”, og det siger vi også hernede idag. Vejret er ikke super (læs: der er et par skyer), men vi glæder os over, at der stadig er en hel aften og en dejlig lørdag for os hernede, inden det går hjemad på søndag morgen. 

Men det er nu som om dagene hernede er svære at skelne fra hinanden, ja vi bliver vel næsten dag-blinde indimellem, for det er den samme trommerum dag ud og dag ind med sol, strand, badning, sund frokost på værelset, bordtennis, fitness, klargørings-drinks, restaurant og dejligt lange, lune aftener. En skøn og helt igennem selvvalgt agenda, som hele familien nyder.

Hvor kommer det amerikanske islæt ind tænker I så? Jo for Trump dominerer jo fortsat nyhederne (ganske vist i kamp med Putins ubåde), og vi læser trods alt JP’s hjemmeside hernede, amerikanske golfspillere dominerer The Open ovre på Royal Birkdale ved Liverpool, og vi har lige fået nye amerikanske naboer i værelset ved siden af, hvilket vist er en sjældenhed på disse kanter. Og sidst men ikke mindst, så skal vi jo allerede til at planlægge vores næste ferie med Herningenserne til næste sommer. Den går netop til…Amerika, og vi har med New York og Washington i den første uge en storslået kulturel start efterfulgt af et krydstogt til Caribien.

Synes I det er uhyggeligt allerede at tænke ny ferie inden vi har afsluttet den igangværende, så kan I godt tro om igen, for egentligt har vi i skrivende stund ikke lyst til at tænke på andet end mere ferie. Skænk Jer selv en drink, sæt noget dejligt jazz på og mediter til én og kun én tanke…TGF – men på den ægte amerikanske måde 🍔🍟🍸.

Hilsner fra styrmanden for den samlede styrke fra Camp Mosegård.

Sportstossernes paradis

Er der mange, som kalder Mallorca, og vi bidrager måske også lidt til denne betegnelse med diverse aktiviteter under ferien, hvilket jeg vist allerede har underholdt Jer med i tidligere indlæg. Men er det for meget kan man spørge sig selv, for er det ikke ferie, og skal man ikke kunne gå til supermakedet, til bageren, på restaurant eller bare gå en tur uden, at én eller anden tosse af en turist kommer løbende, cyklende, sejlende eller surfende imod dig i det nyeste tøj eller med det nyeste gear og ligner en reklamesøjle for Adidas?

Er det bare en trend i tiden eller er disse sportstosser overrepræsenterede hernede på Mallorca? Når talen falder på cykling, så er det helt sikkert tilfældet, og danskerne er sammen med tyskerne de værste, de er overalt, og det føles som en epidemi! OK, det er faktisk lidt sjovt at slide rumpen og få åndenød på den tohjulede, det fandt jeg jo selv ud af, og det giver også Tour de France kiggeriet en ekstra dimension, må jeg indrømme, men tænk på hvor meget sved de udleder i atmosfæren…skulle der ikke findes en afgift på det?

En anden geuppe er løberne, de er på stranden, på gaden, i bjergene og på vej til supermarkedet, og mange af dem ser ud som om, de løber bare for at blive set…Ja om morgenen, når jeg ved 8.30-tiden går min 5km tur langs stranden, så møder jeg de første 40-50 gale løbere, de fleste med hørebøffer på og i stramme tights (ikke altid positivt…). Tænk på hvor mange løbesko de slider og smider ud hvert år, det forurener da helt vildt!

Vi nøjes heldigvis med at spille bordtennis mod Maigaard (og vinde) samt andre der tør stille op, frekventere fitness centret indimellem og så ellers give den fuld gas med livsnyderiet, så os skal de ikke kalde sportstosser. Vi tager f.eks. helt og aldeles afstand fra at løbe over 5km, vi ligner højest en reklame for en genbrugsbutik, og sidst men ikke mindst, så forsøger vi hver aften at spolere ethvert element af fysisk form…

Det er jo en familieferie det her, hør nu hvad jeg siger alle I egoister og Adidas-sportstosser.

Oberst Jespersen

Efterladenskaber

Efter vores farvel til Herningenserne idag, så er vi vel at betegne som netop det, selvom vi nu nok overlever det. Det er lidt ligesom en Fabio Aru som blev efterladt på Col du Galibier idag, han er jo stadig med i Touren og bestemt i den bedre del af feltet, så han må op på cyklen igen imorgen og køre videre. Det samme gør vi hernede – erstatter bare lige cyklen med en noget mere afslappende fortsat tur til stranden og EPO version 2 med en AN/2 rødvin 😜🍷.

Anne og Peter kom faktisk ved afrejsen ind med deres efterladenskaber i form af sukker, salt, mælk, vand, m.m. og såmænd også en halv flaske gin. Det lægger jo et voldsomt pres på obersten, hvis jeg skal nå at færdiggøre både min egen og deres flaske gin, jeg bliver da dopet i en grad, så rytterne i touren ligner de rene amatører…

Caro og Rasmus (Anne og Peters søn) kommer helt sikkert også til at efterlade et stort indtryk på Jesper Maigaard og hans sønner. På trods af, at Rasmus jo skulle op og afsted her til formiddag, så kom han, Jespers sønner samt flere andre og Caro først hjem fra byen ved 5-tiden her til morgen. Rasmus var stadig bagstiv, da de kørte med bussen mod lufthavnen, men han klarede det flot og havde haft en vidunderlig aften/nat sammen med Caro og hans nye venner på Banana night club i Alcudia.

Vi er faktisk stolte af vores personligheds-efterladenskaber hernede i form af et godt renommé både her på hotellet, på diverse restauranter, og nu også på natklubber…Det er helt klart en Steenstrup ting og æren tilfalder dermed mor og far (og lidt Menne for hendes utrættelige og kærlige indsats i vores unge år 😘), men lysten til at danne relationer og have et åbent og festligt lune giver os muligheden for at dele med vores venner og bekendte; mon vi nærmest føler en pligt til det?

Nu er der kun sølle efterladenskaber i mit drinkglas, og da Caro stadig er på stranden med Jespers sønner og Sofie svømmer i poolen med venner, Anja er til massage i Spa’en, så er jeg tvunget til at tømme lidt mere af Herningensernes efterladenskaber…

Skål og knus fra en efterladt oberst

Cava og solleriet

Jesper Maigaard er en lun herre, men det er ikke ham der har “sollet” noget væk, tværtimod så var han meget gavmild, mere herom senere, først til det med solleriet.

Dagen igår var udset til at være den helt store udflugtsdag med Palma shoppetur koblet (😂) til en togtur til Soller. Dele af den togtur er, som også beskrevet af far, meget smuk og unik, men for os var en kombination af høj varme, lidt trætte børn og for lidt tid til at nyde det ikke den rigtige løsning, og hverken togturen, frokosten i port Soller eller shopping i Palma blev de helt store hit i de to familier. Man kan sige det sådan, at vi “sollede” 1.000kr væk på en dårligt planlagt togtur til Soller, men så har vi prøvet det, og Port de Soller er utroligt smuk. Heldigvis ændrede vi planer og tog tidligt hjem fra Palma, “hjem” til restaurant s’Albufera, folk man kender og god mad og vin, så var alle glade!

Jesper Maigaard “sollede” til gengæld ikke sine 20 EUR væk, som han brugte på os på hans favoritrestaurant Las Palmeras. Jesper havde varmt anbefalet den, og kødet vi fik var det bedste, vi har fået hernede, men Jesper havde lavet en skummel aftale med hans gode ven ejeren Mutio. Mens vi sad og ventede på at betale kom han hurtigt op bag mig og ville tilbyde os kaffe, og i samme moment lader han som om, at han taber koppen med kaffe og vælter det ud over mig. Der var ikke noget i, men chokket sad lige i skabet, og så var der ellers lækker cava til selskabet på Jespers regning.

Læresætningen for idag er, at Cava altid er godt, men at det ikke altid er godt at ville for meget på én gang…såsom at overbooke en sightseeing dag, hvor man “soller” penge og tid væk.

Nu går turen til restaurant Mirador de la Victoria, hvor vi vil nyde vores sidste aften med Herningenserne og se en fantastisk solnedgang over Pollenca bugten fra 600m højde på et gammelt kloster, og der vil vi nok med glæde solde (endeligt fik jeg det skrevet rigtigt…) nogle flere EUR op!

Obersten

Længe og livet

Det er som sædvanligt dejligt at modtage Moseborgernes feriestinkende, vitaminberigede og hjertevarmende eksplosioner af menneskeglæder og forkælelse. I har til fulde fortjent det hele.
Jeg leger turist i egen by for på den måde at lade livet reparere det savn, som fra tid til anden stikker hovedet frem.
På lørdag slår Claus og jeg enkemands-pjalterne sammen om Nyborg Havn og en masse gamle træskibe.
Husk nu at fortælle Jesper Maigaard, at jeg betragter det som en dobbelt straf, at han er væk samtidigt med Jer!
Far Anders

Længe leve livet

Jeg er klar over, at det er store ord, og det kan være lidt af en kliché, men her efter én uge på Ivory Playa er det skønt at konstatere, hvor dejligt afslappet livet også kan være.

Vi ligger på stranden og tidsfordriver hver formiddag, solen giver os D-vitamin og brune ben, alle i familien hygger sig, Peter og jeg skiftes til at have en 2 iskolde 1664 med derned, og der flyver jævnligt parasailere forbi, mens Anja og jeg tænker: I må være tossede at sætte livet på spil på den måde. Vi venter på linen kappes hvert sekund, men heldigvis er det ikke sket endnu.

Mallorca giver os alt det vi har brug for, og hvor andre lider i varmen, og synes det er sygt kedeligt at holde ferie som vi gør, så nyder vi at komme ned i gear og bare snakke om løst og fast, folk der går forbi på stranden, Tour de France, Wimbledon, F1, osv. Det er næsten som at blive gammel for tidligt, men altså på den gode måde, hvis I forstår.

Vi er lykkeligt sluppet for al børne-hurlum-hej, sceneshows og konkurrencer med andre hotelgæster, men vi er i vores bevidsthed klar over, at disse ting hører sig til, for det er jo også sådan, at vi har knyttet bånd hernede til nogle rigtig søde mennesker, som vi stadig ser hver gang hernede.

I aften går turen til en ny restaurant som Jesper Maigård og sønner har anbefalet, de kender ejeren og har igår forberedt ham på, at vi kommer, så mon ikke vi får “special treatment for you my friend” igen i aften?

Og det er det jeg mener, livet drejer sig drejer om mennesker, om forbindelser, om gode venner, om familie, og om at hygge sig mens man kan.

Længe leve livet!

Dolomit yeah!

Tak for mange skønne indlæg her på bloggen 🙂
Vi må hellere følge trop.
Vi holder den første varme ferie siden turen til Tyrkiet med mor og far. Ddt bliver rart at få kroppen lunet godt igennem.
Konceptet er bilferie (økonomisk med Caspers firma dollargrin 🙂
Vi tager det stille og roligt ned til Italien, hvor vi har booket et sted med halvpension.
Velvidende, at køerne på Autobahn er slemme i år, har vi lagt ruten gennem tidligere øst Tyskland – Østrig – Italien.
Første stop var Leipzig, en meget kulturel by, hvor man faktisk stadigt fornemmer fornyelse i opbygning, efter mange år i det østlige regi. Vi gjorde klogt i ikke at køre længst første dag, da køerne bestemt også var at finde på vores alternative rute. Godt man har en gps der kan lede udenom stilstandstrafik.
I går ankom vi næsten uden kø til Dolomitterne – nærmere bestemt Corvara. Überskønne bjerg landskaber og her har vi da også været nød til lige at vandre lidt i bjergene inden turen i dag går mod målet nær Siena.
“The Hills are alive 🎶” Indeed…
Wauw – bjergtagende. Ærgerligt det koster tre gange så meget at besøge det når sneen ligger der. For det er sikkert fantastisk at stå på ski her. I mellemtiden tygger vi på at tage på aktiv sommerferie hernede en dag. Vandreture, badeture, cykelture m.m.

En dag i haven :-)

Jeg har været aktiv i haven i dag og først og fremmest fået plukket alle vores stikkelsbær og de modne hindbær. Hvad mon vi skal bruge dem til?

Endelig har jeg brugt det meste af min dag på mit allerførste håndværkerprojekt, jeg skal nemlig lægge fliser rundt om vores bed og jeg nåede da et stykke vej i dag Kan dog ikke få vendt billedet her på mobilen, så I må lige dreje hovedet

Respekt

Det får man for de Tour ryttere, som dag ud og dag ind i 3 uger kører 150-200km og klarer vilde stigninger med sindssyg fart. Men respekten bliver først rigtig stor, når man selv har prøvet at sidde i deres saddel. Men det har du jo ikke tænker I så…og det er så ikke helt rigtigt. Jesper Maigård og sønner ankom nemlig igår aftes, og sønnerne Thomas og Martin tog straks Caro og Rasmus med i byen, hvor de blev og festede til kl. 5 her til morgen!

Det havde Peter og jeg forudset, så i aftes tilbød jeg Peter at være hans wingman, hans Goose, hans Wallgren idag, og kl. 7 startede vi ud på et par fede ryttercykler med mange gear, som Peter og Rasmus har lejet for en uge lige overfor vores hotel. Peter havde planlagt en rute på 20km hver vej ud til fyret ved Formentor, herunder de 7km op ad en 8-9% stigning på en bjergside op mod fyret. Fint nok tænkte jeg, 40 km burde være OK selv for én amatør som mig, også selvom vi havde delt et par flasker vin, havde fået spansk brandy til kaffen og sluttet af ved midnatstid med et par store fadøl i baren på hotellet sammen med den altid festlige Jesper Maigård.

Det gik strygende ud til bjerget, men så ramte vi den berømte mur…hold nu op det var en dræber, og efter 3km’s bjergkørsel måtte vi have en drikkepause. Vi kom op og nedkørslen var vild, turde ikke køre mere end 55km/t max. hastighed ned, tænk hvis bremserne svigtede…Ha ha og slapsvans tænker I måske, men da vi kom hjem og kiggede på kørecomputeren stod der, at vi havde kørt 21,2km i gennemsnitsfart på de 40km, vel at mærke med bjergkørsel inklusiv.

På vej hjem fandt vi en café i Pollenca bugten, her blev en croissant og en Cafe con leche slugt og pausen gjorde os godt, vi kørte de 12km hjem derfra med 32km/t i gennemsnit og følte os lidt som Tour de France ryttere med skiftende føringer og læ på hjul fra den hårde sidevind :-).

I skrivende stund står det så klart, at Wallgren ikke formåede at holde Aru i den gule førertrøje idag, forhåbentligt tager de den tilbage, men respekt alligevel til alle Tour rytterne og til Peter og Rasmus, som begge på hver deres måde medvirkede til en fed oplevelse for obersten idag.

Nu kan man så sidde her og skrive til Jer og nyde sin drink og udsigten til havet og Alcudia bugten med god samvittighed. Spørgsmålet er blot, om mountainbiken derhjemme skal skiftes ud med en ryttercykel i al respekt?

Oberst Jespersen

 

Elsker – elsker ikke

I kender nok alle det gamle udtryk her, og for mig blev det relevant igen her til eftermiddag under dagens Tour de France etape, som jeg sad og så sammen med Peter og sønnen Rasmus.

Vi elsker at sidde og se Tour sammen over en god øl, men vi elsker altså ikke at sidde og se Fuglsang udgå. Vi elsker at se en franskmand vinde på Bastille-dagen og at se Contador angribe igen samt tage tid på favoritterne, men vi elsker ikke at se Fuglesang udgå. Vi elsker at se Yates, Landa, Qintana, m.fl. tage tid på Froom, men elsker ikke at se Fuglsang udgå.

OK, så er det vist nok om cykelløb og Fuglsang idag, men det var da trist at se ham udgå. Vi elsker at solen stadig skinner hernede i Alcudia, og at vi ikke bliver forbrændte pga. verdens bedste solcreme P20 fra Riemann (prøv den), men vi elsker ikke, at vi har været så forblæste hernede idag, at vi ikke kunne være ved stranden.

Vi (altså mig obersten – ja lidt royal har man vel lov at være), elsker, at det nu er tid til en Blog og en ventende drink, men vi elsker ikke, at Anja, Anne og et par af pigerne igår måtte vente mere end 1 time på en taxa for at komme ind til Alcudia havn, hvor vi andre ventede med vin og mad på Piero Rossi.

Vi elsker at alle hernede i Camp Mosegård er kommet i laveste feriegear, og at Jesper Maigård og sønner ankommer til Alcudia idag. Men vi elsker ikke, at russerne og mange andre er begyndt at ankomme til Mallorca på bekostning af Egypten, Cypern, m.m.

Lad os alle elske!

Obersten