En stille dag

Igår aftes ankom kavalleriet som ventet til Alcudia helt fra Åbenrå. Anført af major Jens landede de på Ivory-basen kl. 2100 og sørgede straks for at rekognocere bar-området, hvor Camp Mosegård havde forskanset sig iført korrekt uniformering. Gensynsglæden var stor, og alle depoter blev tanket godt op efter den lange rejse.

Da baren lukkede flygtede begge kaserner til et afsidesliggende højdedrag ved forpost 413, der, som allerede nævnt i tidligere logbøger, råder over et strategisk godt geografisk overblik. Nu var det sådan, at Åbenrå kasernen virkede dehydrerede, og Camp Mosegård stillede således venligt diverse nødvendig forpejning til rådighed og sørgede for, at vi først forlod vores vagt, da vi var 100% sikre på, at ingen rørte sig på kamppladsen og ingen så os, da vi forlod åstedet.

Sådan gik det til, at hele Camp Mosegård fik orlov til at sove længe idag og først præsenterede sig ved pool-side kl. 1100, og sådan gik det til, at det blev en en stille dag.

Mallorca viser sig iøvrigt fra sin absolut bedste side. Jeg mener, hvorfor er Mallorca så populært?
Der er ca. 32 grader i skyggen og en let brise, hvilket betyder, at man kan være udenfor hele dagen og ikke har brug for nogen trøje om aftenen. Solcreme er påkrævet og skygge er påkrævet i løbet af dagen, men begge har vi i overflod, så no problemo. Læg dertil at Grækenland og Egypten har lidt problemer så er det klart, at Mallorca er attraktiv, selvom det nok er en smule dyrere end f.eks. Grækenland.

Det er altsammen meget godt, men det vi også elsker ved Mallorca er, at der ingen irriterende dyr er, og da slet ingen farlige dyr. Ja OK, det skulle da lige være den luskede Sofiemus, som synger og danser sine ofre helt kulrede, eller den ekstremt farlige Carolinse, som fotograferer alt omkring sig og med lynhurtige bevægelser lammer sit bytte, eller den snedeige og utilregnelige Løvanjan, der ligger hele dagen dovent i solen for pludseligt at angribe med en enorm fart og effektivitet. Endeligt kunne det være skorpionen Jesporen, der i folkemunde bare kaldes Mahou opkaldt efter den ekstremt kolde og lidt slappe lokale øl…

Vamos

SCAJ

De små glæder

Så er der igen nyt fra Alcudia. Administratoren af Bloggen må jo sige til, hvis jeg spam’er sitet, indtil da fortsætter jeg ufortrødent!

Derhjemme såvel som på ferien gælder det, at de små glæder nogle gange er de største eller i hvert fald de vigtigste.

Her til morgen blev jeg belønnet med at vågne tidligt (altså 7.30), satte straks en kop kaffe over og satte mig ud på balkonen med udsigt over Middelhavet. Det var vindstille, personalet på hotellet havde travlt med at gøre poolområdet rent nedenfor, og havet stod blikstille derude og kaldte på mig. Læste lige lidt i den nyeste Sara Blædel bog og så elleres på med løbetøjet og ned til en i alt 8km gå-tur langs stranden til Alcudia og tilbage igen efterfulgt af indkøb til morgenmad. Det var allerede varmt, og på vejen kom jeg forbi flere Sunwing familie- og strandhoteller, hvor småbørnsfamilier utroligt nok var startet deres larm og leg ved poolen. Har de da ingen respekt de mennesker??

Nå men det jeg egentligt kom fra var, at hvert familiemedlem skal have lov at gøre det, som de gerne vil på ferien, ellers var det jo ikke ferie vel? Så Sofie optager poolen og glæder sig til 2 veninder fra Åbenrå (mødt under tidligere ferier på Ivory Playa) ankommer i aften, de har naturligvis koordineret alt via Facebook på forhånd…

Caro er som sagt faldet i hænderne på Jesper P5-værts børn og kærester, så hende ser vi ikke meget til, hverken om dagen eller om natten…

Anja prøver seriøst at læsse stresset fra Nets af ved at læse, slappe af i solen, besøge fitness lokalet og snakke med alle der vil høre – og guess what, det virker!

Jeg giver ikke mine morgener og eftermiddage på balkonen fra mig, for nok er jeg en family-man, men jeg har også brug for rolige stunder og gerne med udsigt! Jamen hvad med ryggen spørger i sikkert? Den har det fint, selvom øvelser bliver der lidt mindre af hernede, men den føles stærkere end længe, så jeg tænker det går.

Men hov alarmen er gået…altså drinks-alarmen, det er tid til refill 😃🍸.

Hygge

Obersten

De gamle kan endnu

Dagens overskrift henviser til flere forskellige fakta, som jeg idag har fået bekræftet:

  1. Mor/farmor Kirsten fejrer idag sin 69 års fødselsdag og er stadig velinformeret om sine børn og børnebørns færden i den store verden.
  2. Obersten og Thomas Bjørn har begge været nede med rygskader, men arbejder sig langsomt men sikkert tilbage til eliten i golf. Hold øje med Bjørnen til The Open og med Obersten til Oldes Cup..
  3. Obersten er netop blevet Alcudia-mester i Steenstrup-bordtennisturneringen.

Nok om de gamle, hvad laver de unge? Det korte svar er, at de nyder tilværelsen hernede i sommervarmen.

Sover længe, går i fitness med moderen, Sofie dykker og spiller strandtennis med faderen, alle gør sig lækre til middagen og…Caro skal i byen med nogle super søde drenge fra Vejle. De har adskillige tatoveringer, spiller strandvolley med de seje og går på Banana Club om natten!

Hvad pokker tænker I så sikkert, men forældrene tager det helt roligt, for vi fik drinks med de unge i baren igår, og idag har vi talt en del med faderen, som vi kender fra tidligere. Han er en kendt radiovært fra P4 aften og nu også P5 morgen. Han hedder Jesper, er super flink og taler som et vandfald. Som han siger: De betaler mig for at åbne munden!

OK det kan da godt være, at Anja og jeg ikke kan sove før Caro er kommet hjem i nat, men hvad ville vi selv have gjort i hendes alder? Gået i byen og mødt andre unge! Livet skal leves og ting skal opleves mens man er ung.

Nu skal jeg vist til at slutte denne blog, inden jeg begynder at gøre mig klog på ret meget mere, men uha hvor er det sundt for sjælen at sidde her på balkonen og skrive til Jer, og endnu engang tillykke til mor, håber far forkæler dig idag (også idag).

Knus

Jesper

Hvem har det røde?

imageDet har Obersten, altså på skuldrene, for solen var hård idag…

Så er Camp Mosegård tilbage i fin form på Mallorca, og vi vil forsøge at terrorisere Jer i 14 dage med nyt om stort og småt fra Balearerne.

Vi har fået lejlighed på 4. sal helt som lovet af hotellet, og de havde sat en stor “velkommen tilbage” skål med goodies på køkkenbordet. Helt præcist har vi fået nr. 413 med hav- og pooludsigt, og selvom de tre piger ikke mener udsigten er helt så god som sidste år, så er Obersten rigtigt godt tilfreds. Der er nemlig skygge på det meste af balkonen hele dagen, så alt i alt perfekt for rejseholdet og især en gammel mand og hans morgen-, middag- og aftenritualer med bøger, Tour de France i skyggen og drink(s) sammen med min ven Bloggen.

Er alt så ved det gamle? Jep, det må man i høj grad sige. Vi har allerede mødt nogle af de gode samtalepartnere fra nogle af de forrige år, og så kan man sige, at det er sygt eller rystende eller fedt, men det er søde mennesker, og hvor godt folk er kommer godt folk til som de siger i Lady og Vagabonden (tror jeg nok, her kan jeg måske få hjælp af Emilie og Amalie?).

Vejret er perfekt med 32 grader og kun få skyer om dagen og omkring 21 grader om natten, lige koldt nok til, at vi ikke behøver ligge med aircon, og derfor fik alle yndige damer sovet lidt længe her til morgen mens obersten gik til supermarkedet via stranden og handlede, hvad der skulle bruges til morgenmad og frokost. Jeg kan sige, at vandet i Alcudia bugten er helt klart og lækkert, så stranden kalder nok allerede imorgen.

Nu sidder den gamle mand og havet så her på balkonen på Ivory Playa, i det far/farfar Anders nok ville kalde stjernestunden, og skriver til Jer derhjemme, som om det var en rejseberetning fra en anden verden…altså jeg mener Menne og Finn har deres magiske unikke Grønland, og Thomas er “over there” i Californien, hvor de får én på opleveren, så hvad fanden har jeg egentligt at komme med her fra turistfælden Alcudia?

Se det er jo det, vi prøver at fortælle Jer, nemlig at hverdagen på Camp Mosegård (hvor meget vi end holder af den, kære Dan Turrell) indeholder så meget arbejde og udfordring, at vi er i underskud med alt det kroppen har brug for, altså afslapning, sol og udetimer, samvær og forkælelse.

Helt uden udfordring er ferien jo ikke, for hvor skal vi spise i aften?

Kh

Oberst Jespersen