Alle indlæg af MaryLou

Til trods for blæst der næsten har været ligeså strid som ved Vesterhavet, gråvejr og kølige grader – så kan vi stadigt meget godt forstå hvorfor Camp Mosegaard har forelsket sig i den smukke ø Mallorca. Her er virkeligt middelhavs fantastisk. Og vi har endda befundet os i turist magneten Palma.

Men når nu vejret har været skidt, så har det jo været en god anledning til at tilbagelægge et halvt hundrede kilometer på gåben de sidste 5 dage. Først og fremmest for at holde varmen…men nu også fordi vi elsker at udforske og at blive stedkendte, lokale og stedvante. Og da vores (udmærkede) hotel viste sig ikke at være top dollar spændende, så var det jo også en anledning til at søge ud….. (Svensk ejet hotel, hvor ejer matcher turkis bar i sin polo – med Huey Lewis musik og bitte lille slags pool der er både kold og beskidt. Ikke et ondt ord om Huey Lewis !)

Vi har til gengæld støvsuget en stor del af Palma for sublime spisesteder 🙂 vi kan anbefale op til flere; nogen af dem faldt vi tilfældigt over – naturligvis i de mindste gyder og upcoming kvarterer. Man spiser virkeligt god fisk og seafood hernede til rimelige priser hvis man undgår turistfælder. Skønt er det jo, når man sidder blandt lokale og fornemmer gadestemningen på de upolerede steder. To aftener i træk lykkedes det os at ende med gratis drinks og virkeligt fine treats fra ellers reserverede spaniere; formentligt mest fordi de ikke kunne stå for Amalies ligeså store begejstring for det spanske liv bag kulisserne 🙂 Tapas i flere udgaver er også indtaget med stor fornøjelse.

En gang flottede vi os dog: restaurant Fera. En stor gourmetoplevelse, især for min kære husbond. Her løb vi da også ind i både danskere og tyskere, så det er virkeligt et tilløbsstykke.

Mali og jeg har naturligvis også været på opdagelse i Mallorcas fine udbud af keramik, og vi har udforsket alle de små charmerende shoppegader, som vi heldigvis er sluppet billigt fra 🙂

For os tøser tror jeg den største oplevelse var, at suge Miro karma fra Miros kunstnerhjem, som ligger på en bjergskrænt i et ellers halvtrist boligkvarter i det vestlige Palma. (Jvf billedet af Mali der står i bro udenfor hans hjem). Miro var gift med en mallorcinsk pige, og døde i det hjem de havde her på Mallorca. Han tilbragte de sidste dage i hans elskede atelier her på Mallorca, og sikke skønt hjem med tilhørende fin have og heri spændende vegetation. Vi så den højeste kaktus og Amalie (vi) nød at gå på opdagelse iblandt hans pensler og skitser m.m.

Vi har også besøgt paladset, og vandret havnepromenaden tynd. Vores hotel ligger lige præcist for enden af promenaden, op igennem en lille bitte park, så det har været en skøn gåtur ind til byen hver dag. Vi gik lige præcist glip af Museum for Moderne kunst – det var vist kun mig der var ked af det. Synes ellers der var skønt ude foran!! Ligeså var katedralen desværre lukket i påskedagene. Her havde vi ellers glædet os til at se et hav af lys og nyde lidt kirkelig fred. De religiøse optog vi havde læst om hjemmefra lod også til at drukne i turisternes shoppeglæde. En smule klassiske kutteklædte katolikker og en mærkelig plastik vogn fik vi dog spottet.

Summa summarum, så kan vi konkludere, at man skal helst til Mallorca om sommeren 🙂

Men Palma er skøn, med alle de smukke palmer, bourgonvillaer, azurblåt marinevand, hundredevis af flotte sejlbåde og mange små hyggelige gader og farverige torve. Og hvis man har mod på at vandre op ad bjergene, så gemmer der sig skøn natur og mange fine unikke udsigtspunkter. Og hvis nu det var stegende varmt, så var vi måske slet ikke kommet så vidt omkring :-))))

Påske kram

:

Kolde Palmer på Mallorca

Grrrr…. okay – så man booker lidt feriedage på Mallorca og tænker: når der nu kun er 55 kølige gråvejrsdage på den smukke ø pr. år, så skal man da være uheldig for at fange flere i streg….. Nuvel! Det er bestemt lykkedes for det lille MaC folk, vi er simpelthen de heldige vindere af 4 dage med hård blæst og regn på Mallorca. Vi gør dog naturligvis vores ypperligste for at nyde det alligevel. Amalie har fået en “gå i bro” challenge, og den studser Mallorcinerne kun lidt over 🙂

Vi vandrer en del for at holde varmen i vores spøjse lag af sommertøj, som jo er det eneste vi har medbragt. (Skøre skandinaviske turister). Ifølge Caspers app runder vi snildt 80 etager af skridt motion under de famøse palmer, og det giver (u?)-heldigvis anledning til god appetit, så vi finder en masse spændende steder.

Vi kan sagtens forstå at man bliver glad for Mallorca. Her er ret skønt. Masser af bedårende huse, små hyggelige gader og stræder, skøn vegetation, virkeligt gode spisesteder, og hvis man er til shopping er der også basis for det. En af de bedste vandreture var helt sikkert den stejle tur op til Bellver slottet, hvor man kunne nyde en fantastisk panorama udsigt ud over Palma by og bjerglandskab, og samtidigt få lidt historiske perspektiver.

Vi får også set en del til den lange marina promenade, da vores hotel ligger ca 3 kvarter fra den indre by. Fascinerende hvad der ligger af både hernede.

Nå – nu er det blevet drinks og yatzy tid. Mali kalder. Knus

Og weekend nu…

Og i dag har jeg pustet ud med Amalie 🙂 vi “flygter” gerne til Louisiana, hvor hun nyder krea værkstedet imens jeg nyder udstillingerne af flere omgange 🙂 I dag havde jeg fornøjelsen af at nyde min gamle gymnasievenindes selskab undervejs.

Amalie fremstillede i dag ikke astronomiske kunstværker, selvom måneudstillingen har været stor inspiration. Men en hånd der bærer en skål med hjerter ❤️

Nytårskur hos 21-5

I går blev årets nytårskur hos 21-5 vel overstået 🙂

Jeg fik fornøjelsen af at dirigere arrangementet, da oprindelig arrangør havde lagt sig syg……

250 østers åbnet på to timer. Et ukendt stort antal champagner sprunget ud i ét væk. 500 macarons arrangeret i tårne. Tulipaner og hyacinter arrangeret i rigelige mængder. Dejligere ejere, samarbejdspartnere og venner af huset som indtog den smukke lounge.

Ja, jeg kniber mig fortsat i armen og er nervøs for at nogen vækker mig og siger, at mit nye arbejde bare var en god drøm……..

Forunderlige verden

Godaften kære familie.

Som I alle ved, har jeg igennem længere tid gjort mit bedste for at opretholde hverdagen i en relativ hård og utaknemmelig branche.
Altimens balladen er toppet hos Ilse, har jeg kørt dobbelt løb, og tager nu springet ind i en helt ny stilling som PA’er for direktøren hos 21/5 i Rungsted.
Efter flere samtalerunder og tests, er valget faldet på min profil, og jeg er taknemmelig for denne chance. Som i øvrigt er dumpet ind af brevsprækken via privat netværk 🙂
Det bliver uden tvivl lidt hårdt atter at skifte job, men til gengæld satser jeg på at lande et sted hvor jeg kan gøre en årelang indsats.
21-5 er et foretagende i stærk vækst, og konceptet er, at 21 familier deler 5 udlandsboliger, som 21-5 indretter som om det var deres eget hjem. Så jeg tager alle de kære Le Bourg minder med mig ind i det nye univers.
Jeg er spændt og naturligvis lidt nervøs, men glæder mig samtidigt meget til at starte i et rart arbejds klima d.1. december.
Aften kram fra Marianne