Jeg tænkte det kunne være sjovt at høre lidt om, hvad fiber også bruges til udover telekommunikation, som jeg jo primært beskæftiger mig med. Én af mine kolleger som jeg engang imellem rejser sammen med på kundebesøg er ekspert i søkabelsystemer, og han fortalte mig for nyligt om dette her projekt.

De fleste søkabler bruges naturligvis til at sende internettrafik mellem kontinenter på tværs af oceanerne eller mellem lande langs kyster, fordi det er billigere at lægge kabler på havbunden, end det er at grave dem ned på land. Men for nylig har vi leveret søkabelfiber til nogle lidt anderledes projekter. Det ene projekt, som jeg vil skrive lidt om her, er på USAs vestkyst ud for staten Washington, hvor der ligger 2 stumper kabel, som nærmest ender ”blindt” ude i havet.

Det er dog ikke en ny tolkning af FTTH: ”Fiber To The Hav” :-). De to kabelstumper er ca. hhv. 300 km og 500 km lange, og formålet med kablet er at forbinde i alt 7 målestationer på havbunden med land. Fibrene i kablet er OFS specielle søkabelfibre TrueWave SRS, som laves på den danske fabrik.

Målestationerne er placeret på nogle geologisk ”interessante” steder, blandt andet oven på en undersøisk vulkan, der ligger midt i en geologisk brudzone. Der vil man måle vand-temperatur, udflydning af lava, kemisk sammensætning af udsivende gasser, jordskælv, osv., og der er videoovervågning af de dyr og planter, der kan leve i det umiddelbart ugæstfrie miljø, hvor vulkanerne udleder svovlgas og væske med temperaturer over 400°C.

Ud over målingerne på havbunden er der bøjer, der går næsten op til overfladen, så man kan måle havstrømme og vandtemperaturer længere oppe. Så det er faktisk et stort undersøisk observatorium.

En anden målestation ligger ved et sted, der hedder ”Hydrate Ridge”. Det er et sted, hvor der findes en stor mængde methangas på havbunden. Der siver hele tiden methan ud af jordskorpen, og når det sker på store havdybder, hvor der er stort tryk, dannes methanen is-krystaller (hydrat), der lægger sig på havbunden. Det vurderes, at der er dobbelt så megen kulstof bundet i gashydrater på havbunden som verdens øvrige fossile brændstofreserver (olie og gas), så det vil man sikkert gerne vide lidt mere om…

Læs mere om projektet og se kort over stationen i havet på følgende side, hvis det har interesse: 

http://www.interactiveoceans.washington.edu/story/The+OOI+Cabled+Network

Knus Jesper

En video som viser det fantastiske Koh Jum Lodge, hvor vi boede i 5 skønne dage 🙂

http://youtu.be/gXlcatJx5HQ

Knus Jesper

Så er det hjemrejsedag for vinklubben. Alle kufferter er pakkede, der er checket ud, og vi ligger ved poolen og venter på en eskorte, der kommer om 5 timer og tager os til Krabi lufthavn. Der venter halvanden times flyvning til Bangkok, og derefter en lille tur på 11 timer og 45 minutter hjem til Cph. Lufthavn.

Det har været en stor oplevelse at være her, og alt har klappet meget fint for os. Vi nød storbyens sus og kulturelle højdepunkter, vi elskede paradiset på Koh Jum, og vi har oplevet rigtig meget i Ao Nang både over og under vandet :-).

MEN – nu glæder vi os faktisk til at komme hjem til vores hus, vores hverdag og det iskolde Danmark, tro det eller ej! Vi giver lyd fra os, når vi er vel hjemme på Camp Mosegård.

knus fra SCAJ

Det kan godt være, at I er ved at være trætte af rejseindlæg her på bloggen, men I får nu alligevel lige ét eller to mere her fra Thailand inden vi vender næsen hjemad, håber det er OK…

Tredjesidste dag i Thailand bød på hele to store højdepunkter, som vi allesammen sent vil glemme. Først kørte vi lidt op i bjergene for at se og bestige Tiger templet. Det er faktisk to templer, og det ene er en grotte, hvor man tilbeder en tiger, som boede derinde og brølede så højt for mange, mange år siden. Det andet tempel ligger i ca. 1km’s højde på toppen af et bjerg og har en kæmpe guldbelagt Buddha figur øverst oppe, samt en formiddabel udsigt over bjerge og ud over Andaman-havet. Det “sjove” er, at man kan kun komme op ved at bestige 1.237 trappetrin, vel at mærke meget smalle og ekstremt stejle trin, og på vejen op bliver man passet op af aber, slanger og andet godtfolk! Vi gik derop og ned igen, og i over 30 graders varme er det altså lidt af en bedrift af både børn og voksne – We did it!

Herefter kørte vi til et spændende område, hvor vi skulle på en times elefanttrekking på en junglefarm. Det var varmt men sjovt at sidde i en kurv på en elefant, mens den gik igennem jungle, vandhuller og stejle skråninger, og undervejs morede elefantpasserne sig med at få de store dyr til at give os et bad med snablen. Værst gik det ud over Anja, som fik et regulært brusebad i flodvand :-).

Hjemme igen har vi tilbragt resten af dagen i poolen for at køle de overophedede kroppe ned og sørge for at genoprette væskebalancen, og i aften skal vi igen på autentisk thai restaurant og nyde det lokale køkken.

Sawadi Ka og Sawadi Krab fra SCAJ

Overskriften lyver ikke, det er netop det, vi er ved at blive gode til i vinklubben, og hvem skulle have troet det? Efter 3 døgn i Ao Nang er vi ved at finde ud af, hvordan denne sære ferieby virker, og hvordan man sørger for at få det optimale ud af sin ferie i Thailand: Man ø-hopper indtil man finder det der passer netop dig og din gruppe.

Dagens billede er fra bagsiden af Koh Poda, som er en lille ø kun 20 minutters sejlads fra Ao Nang ud i Andaman-havet. Endelig fandt vi klart blåt vand og en strand uden masser af andre turister. Hemmeligheden er at spørge én eller anden lokal, som kender alle øerne ud og ind, og af hvem du kan få at vide, hvor alle de andre turister ikke tager hen. Jeg fandt et lille fransk dykker-bureau nede i byen og spurgte dem til råds, og det virkede. Så tog vi ned til de bådfolk, vi havde sejlet med de første par dage og forhandlede en pris for at leje en båd for hele eftermiddagen, og så var det ellers bare afsted med Long-tail boat til Poda Island. Vi sejlede om til sydsiden af øen og snorklede. Her så vi søpindsvin, søpølser, masser af store og små fisk i alle farver, samt nogle enkelte store, som vi aldrig havde set før.

Har helt glemt at fortælle lidt om vores hotel. Det hedder Krabi La Playa Resort og er et ganske fint og flot hotel ikke langt fra stranden. Der er tre store pools, hvoraf de to af dem har direkte adgang til stue-etage værelserne, hvis beboerne her kunne få lyst til en dukkert. Der er happy hour i pool baren fra 17-18, hvilket betyder køb én drink og få to, hvilket vi naturligvis benytter os af, når vi kommer hjem fra vores ø-eventyr. Pool baren har sågar stole i selve poolen, og de er ganske populære pladser skulle jeg hilse at sige. Alt i alt er vi meget glade for at have fået dette hotel, og ikke det vi skulle have haft på Railey beach, så alt er fryd og gammen her også.

Imorgen onsdag står den på elefanttrekking og Tiger tempel i junglen, og torsdag aften skal den have fuld gas med afskedsmiddag på Restaurant Hilltop, der som navnet antyder ligger på toppen af bjerget i Ao Nang, og hvorfra man efter sigende har den mest utrolige udsigt til solnedgangen.

Godnat fra Ao Nang og store knus.

Forskellen er enorm fra Koh Jum til Ao Nang, men vi har jo selv bedt om det. Her på den tredje og sidste destination er vi landet i et turistmekka, som måske på mange måder er det Thailand de fleste danskere ser og vil se. Bevares det er stadig smukt og fantastisk natur vi omringes af, og vejret er fortsat helt upåklageligt med over 30 grader i skyggen, men der er så mange turister…

Igår sejlede vi til Railey Beach, hvor vi skulle have boet før vi ændrede hotel. Det er en strand med 3 store resorts, masser af turister og store klipper, som jeg mener at have hørt er blevet brugt som billedmateriale til at lave de hængende klipper i Avatar. Vi lejede havkajaker og sejlede ud til disse store klipper ude i Andaman-havet, og det fortrød vi ikke. Caro sejlede med Helene og jeg sejlede med Sofie. Det var stort for pigerne at være til havs, og vi fandt nogle huller i klipperne, hvor vi lige kunne sejle ind igennem.

Dagens billede er fra øen Koh Hong, hvor vi idag har nydt livet på en lækker strand i en utrolig lagune, men problemet var bare igen, at det var et populært udflugtssted! Russere, brasilianere, svenskere, danskere, franskmænd, japanere og kinesere var bare nogle af de nationaliteter, som gjorde Koh Hong til et overbelagt paradis i stil med Railey.

Vi besluttede ligesom igår at blive 1½ time længere på øen end de fleste, og det var godt, for så havde vi pludselig stranden og lagunen helt for os selv. Vi snorklede rundt om de store klipper og selvom vandet ikke var helt klart, fandt vi masser af fisk i alle størrelser og farver, søpindsvin og koreller. Igen var det modigt af pigerne at svømme med ud i havet om klipperne, for dybden går fra nogle få meter lige ved klippen til uendeligt dybt bare 10-20 meter fra klippen. Godt vi købte snorkeludstyr hjemmefra :-).

Igår aftes var der middag og fest på hotellet med musik og dans, og Sofie tog Marie (Inge & Jakobs den mindste) med op på scenen og dansede med de optrædende Thailændere til hele hotellets store fornøjelse. I aften skal vi igen ud at finde en lokal Thai restaurant, og måske skal Ulrik og Jakob lige ind til den indiske skrædder i byen for at prøve, om han har syet rigtigt med de skjorter og jakkesæt, som de har bestilt. Det er ikke lige mig…

Håber alle har det godt derhjemme – knus herfra.

Så er det sidste aften på Koh Jum, og vi har haft endnu en dejlig dag i paradis, hvor det dog både har regnet og været 35 grader. Varmen er faktisk ikke noget problem her, for havet er lige uden for døren hele tiden, og man kan altid finde en lounge-plads eller lidt skygge med en liggestol. Derudover har de jo Singha øl i spandevis på køl her, de kender jo os danskere…

Det er nu ikke øl jeg sidder med lige nu, men en fredagsdrink – og jo det er en dry martini :-). Den smager så englene synger her, hvor jeg sidder i en loungestol, der minder om Business Class sædet i en SAS Airbus 340 men altså i en Robinson Cruso-stil, hvis I ved hvad jeg mener? Helt i bambus med en blød pude og med støtte til benene.

Der er blevet snorklet på livet løs og solbadet på stranden, for imorgen ved 15-tiden stiger vi på en Long tail boat med kurs mod krabi, hvorfra vi kører til Ao Nang og tilbringer de sidste 6 dage af vores ferie. Til især børnenes store glæde fik vi fint besøg på stranden idag, se bare her:

Som det er med så mange ferier under varme himmelstrøg må jeg sige, at drinkstid omkring kl. 17-18 er helt formidabel her. Et bad, lidt ordentligt tøj på, en drink og et blog-indlæg i solnedgangen med bølgernes larm i baggrunden, så bliver det ikke meget bedre. Mor og far har utvivlsomt haft en stor påvirkning på os børn, for det er vist også “Happy-hour” for de gamle og har altid været det på vores sommerferier.

Man kan håbe det bliver et gensyn med Koh Jum Lodge engang i fremtiden, men én ting er sikker, der bliver et nyt blog indlæg fra Ao Nang om et par dage, og indtil da sender vi kærlige hilsner fra os alle her på øen.

Jesper

Og det gør vi så i den grad. Hvis jeg nu siger Thai Massage, hvad siger I så? Blød og smørlækker massage af sexede brune skønheder der til sidst siger Happy ending Sir? 

Men sådan er det ikke overalt i Thailand og sådan er rigtig Thai massage ikke! I en lille hytte på stranden, har Anja og jeg lige har fået 1½ times massage, jeg af en mand og Anja af en kvinde. Begge et godt stykke over de 60, men stærke som elefanter og ubehageligt præcise i kunsten at finde myoser og ømme muskler. De sidste 40 minutter stod de ovenpå os…

Det er ikke det eneste smukke der er sket idag. Inge og Jakob’s dreng Mads har været syg med 40 i feber de sidste 2 dage, men idag er han feberfri og ved at komme på toppen igen, det betyder selvsagt rigtigt meget for hele gruppen her.

Dagen har vi tilbragt ved stranden med at snorkle over stenene, som sidst på dagen blottes, når tidevandet trækker vandniveauet betragteligt ned. Om dagen er disse sten fyldt med små fisk i alskens farver og diverse krabber, som er sjove at betragte. Der er også små koralrev, men det er intet i forhold til, hvad man kan opleve ved strande, der har klipper, dem regner vi med at besøge når vinden lægger sig én af dagene, lige nu er det svært at snorkle på disse rev. Vi svømmede derudover allesammen ud til en ponton-ø, som lodgen har lagt ca. 60 meter fra land (ved højvande), og her så vi større fisk i stimer og masser af klovnfisk og andre zebrastribede småfisk.

Har vi fået kulør? Jep, det hjælper på det, selvom nogle ser ud til at være mere reje- end chokoladefarvede, det er dog ikke i vores familie :-). Kulør har maden her på stedet også. Vi spiser frisk fisk hver aften, og det skifter afhængig af, hvad de lokale fiskere har landet. I forgårs var det sværdfisk, igår var det white snapper og rokke, begge temmelig store fisk, og især snapperen med thai krydderier, hvide ris og en stor ½ liter iskold Singha (lokal Thai øl) gjorde stor lykke rundt om bordet.

Allerede i nat sov alle mand bedre end den første nat, så mon ikke vi sover fra alle lydene, når vi ikke længere uvidende skal frygte de mange besøgende, som vi har i hytten natten igennem…Hvis I så spørger, hvad vi skal lave imorgen, så er svaret nok nyde endnu en dag med strand, snorkling, sol, sjov og hyggeligt samvær med vores dejlige venner på det fantastiske Koh Jum Lodge. Og lur mig om ikke den står på krabbe i aften, øens navn Koh Jum betyder faktisk krabbeøen :-).

Knus fra Thailand.

Hej derhjemme.

Igår kom vi så til Koh Jum Lodge, og det var i sandhed at gå fra den ene ekstremitet til den anden. Vi har skiftet storbykaos ud med isoleret, autentisk paradisafslapning. I vil græde når I ser billederne og videoerne fra det her sted, for det er det mest fantastiske vi nogensinde har set – intet mindre :-). I får lige et snapshot her:

Vi bor i en meget charmerende og gennemført hytte med bad og toilet, der mest af alt minder om en royal Thailandsk luksusbolig. Misforstår mig ikke, der er ikke tale om luksus, som vi kender det derhjemme, men om luksus som den ville se ud på en øde ø, hvor en fransk konge tilfældigvis havde været forbi med sit følge og slået 10 hytter op. Det er nemlig stort set hvad der er sket. Ejeren Jean-Michel er franskmand og gift med en thai, og han byggede det hele op for 8 år siden, blot for at se det hele skyllet bort af tsunamien der også ramte Phuket. Hvad gør man så? Man bygger det igen – bare endnu bedre 🙂

Hytten er åben for at få mest mulig gennemtræk og det vil sige, at der er dyr, ja masser af dyr overalt, til pigernes store udfordring. Nogle kender vi såsom myrer og fluer, men der er også firben, flyvende som gående biller, kæmpe sommerfugle, masser af cikader og de larmer allesammen hele natten…det skal vi lige vænne os til! Lodgen har en superb thai-fransk restaurant og bar, og lige nu sidder jeg i biblioteket med udsigt til det hele og lige ud til stranden. Begynder I at blive tændt på at komme herud?

Alt foregår naturligvis i langsomt tempo, og det forekommer bare at være meget naturligt herude, så vi prøver at lade os rive med ned og nyde det, mon ikke det lykkedes i løbet af de 5 dage vi skal være her? En lækker pool, en 4 km lang hvid sandstrand med udsigt til Phi Phi øerne og solnedgang, masser af hængekøjer og liggestole i bambus samt morgenmad på stranden skal nok hjælpe os…

Jesper

Det er rejsedag for os i Thailand, idag rykker vi fra Bangkok til Krabi med fly og derfra med bus sydpå for at slutte af med 20 minutters sejlads ud til Koh Jum Lodge. Klokken er 8 morgen lokal tid, og jeg sidder på værelsets balkon med en kop kaffe og “nyder” Bangkok’s larm og liv heroppe fra 30. etage – se udsigten her:

Med overskriften prøver jeg hverken at fortælle, at alle undtagen jeg var på en lidt skuffende bytur på marked og kopishopping mall igår, eller at jeg lå derhjemme på hotellet med maveproblemer, der heldigvis gik hurtigt over. Nej, det er et billede på, at igår aftes var vi på dinner cruise på floden der går igennem Bangkok. Det var ikke ét af de mange cruises på store hvide moderne krydstogt-lignende skibe, for vi sejlede med et charmerende lille traditionelt thai træskib med plads til kun 30 gæster, og det var en herlig tur.

Maden var det bedste Thai mad vi har fået, udsigten til Bangkok fra floden var fænomenal og lysene fra alle templerne gav en underlig fornemmelse af forståelse for buddhismens smukke og fredelige væsen. Børnene havde deres eget bord, og med lidt vejledning spiste de alt der blev serveret uden at kny, men der var også hele 7 tjenere til de kun 30 gæster, og vi nød hvert et minut som om City of Angels havde lånt os lidt engletid.

Bangkok er en storby som alle andre herude i Asien, og er man ikke til asiatisk kultur med templer og markeder i stor stil, så er der ret beset ikke så meget andet at lave her, men det har været sjovt og inspirerende at være her. Vi glæder os til Koh Jum nu, og det er dejligt, at vinklubben har vist sig at kunne bære en stor rejse sammen 12 mennesker i gensidig forståelse – både børn og voksne.

Sawadi Ka fra pigerne og Sawadi Krab fra Jesper