Alle indlæg af steenstrup

Overraskende drejning!

Vi har været hos specialisten i dag: Han kan nu udelukke, at der er mere borrelia i mor. Da han på forespørgsel fik at vide, at Jens og Kirstens morbror havde/har haft psoreasis, erklærede han sig sikker på, at det, mor led af, var psoreasis-gigt. Han havde det faktisk selv! Den kureres med en mild kemo-kur (Methotrexat kan slåes op på google) der skal tages som 4 piller én gang om ugen sammen med en B-vitamin tablet (Folinsyre) dagen i forvejen for at mindske bivirkning på leveren. Sygdommen kureres, men kan komme igen. Medicinen tages i 5 uger og så er man kureret. Og Thomas: Vi er blevet vejledt om, at mor i medicin-tiden kun må tage 7 genstande om ugen!! Jeg vil være solidarisk 🙂
KH
Far

LIVET

Fredag morgen, arbejdet i denne uge er slut. Smuk morgen. En sommerweekend skal “overståes”, før afgang til Frankrig mandag.
Hortensia’en i haven står i fuld flor. Livet er kringeling.
KH Far

HURRAAAA!!

For første gang siden Mor mærkede sin borreliose, vågnede hun til morgen op, kunne komme ud af sengen og sagde, at hun havde det væsentligt bedre. Hun var næsten lige så glad som mig! Der skulle altså gå 9 dage i penicillin-kuren for at den begyndte at få has på betændelsen.

KH

Far

En aften i stort selskab

I øvrigt kan jeg berette om, at vi sammen med Klaus & Rica nød fire vine, som var unika fra Werners vinkælder. Vi startede ud med en Alsace, Gewürtzraminer 1983 fra en producent, som jeg må indrømme, jeg ikke kendte (selv om det piner mig). Schwarz eller noget i den stil. Den var stadig fremragende, ungdommelig. Dernæst fik vi til en bøf af oksefilet en Ch. Batailley 1982, ganske enkelt fremragende stadig. Så fik vi et intermezzo. em californisk zinfandel fra 1997 – trods de 13 år stadig viril. Og så kom finalen – Ch. d’Yquem 1966. Noget af en sjældenhed, som Werner selv betragtede som en af de største skatte i kælderen. Den var faktisk nærmest udrikkelig efter et glas. Men ikke fordi den var dårlig – tværtimod – den var bare så fed og kraftig, at alt ud over et glas blev vammelt! Sikke en oplevelse.

Det var sådan en lidt nørdet ferieoplevelse 🙂

Knus

Henrik

Yderligere en ferie beretning

Som Thomas ved, så har jeg afløst ham sammen med mine to uvorne unger her på Fanø, hvor de nyder farmor & farfars selskab og den forblæste strand. Det er anden ferie session på Fanø, da vi tog godt en uge i Fenja sammen med Klaus & Rica tidligere på måneden.

Jeg skulle hilse at sige, at mor ikke har mærket effekten af penicillin kuren endnu, men vi håber, at det kommer…

Knus

Henrik

endelig afklaring

har lige talt med Haga, min gigtspecialist. Det viser sig at jeg ikke har gigt, men er blevet bidt af en flåt for længe siden. Skal til lægen i morgen og have en penicilin-kur. Skal ringe til Haga om 3 uger for at fortælle hvordan jeg har det. KH Mor/Mormor/Farmor

Mormor

Kære alle,

I må meget undskylde, men jeg har fået forkert telefonnummer! Nummeret er 59 48 45 23. Jeg har selv prøvet adskellige gange uden resultat. Men nu skulle det være rigtigt. Jeg kan oplyse at mormor bliver overført til Rigshospitalet mandag.

KH Mor/farmor/mormor