Så kort kan de sidste tre dage i vores selvvalgte ferieeksil beskrives. Det vil sige lidt solbadning er det jo blevet til trods alt, men det er jo ikke længere nyheder, som kan få Jer hjemlige læsere op af stolen, allerhøjst kan det måske afføde lidt ønsketænkning med tanke på det danske vejr?

Det med journalistikken er lidt vigtigt for mig, for dels skal et blogindlæg jo være interessant, og dels er jeg lige gået i gang med Ken B. Rasmussens bog Livet, det Forbandede om hans tid på Se og Hør, og der var journalistik vel nærmest et fy-ord!?

Tilbage til virkeligheden så blev fredag til en hygge-hjemme dag, hvor der blev spillet kort, og hvor farmand lavede Cesars Salat til indtagelse på den dejlige balkon vi har. Vi nåede lige at spise færdig og få kaffe og drinks inden et uvejr brød løs og regn, lyn og torden satte igang. Det dårlige vejr varede indtil lørdag middag, hvor vi med perfekt timing ankom i bus til Palma for at shoppe. Det blev til 6 timer i den smukke by, og et gloende hedt Mastercard, men ikke én eneste kulturel afstikker, med mindre vi får lidt credit for at vandre rundt i Palmas smalle, charmerende og tilsynelandede uendelige gågader.

Nå men mennesket skal jo også spise, så i mylderet af tusinder af andre turister kæmpede vi os (ja, vi kæmpede, bare forestil Jer Roskilde festival på åbningsdagen eller en græsk bank, der åbner efter en uges lukning…) til et bord på en travl men hyggelig restaurant med skygge og søde tjenere. Som sagt lidt crowded var det, og da en tjener 2 meter fra mig basker en due væk for en anden gæst, flyver den direkte ind i snotten på Obersten her. Jeg sad lammet tilbage med en større flok andre gæster og familien måbende og helt blanke på, hvad det lige var der skete. En kæmpe due sort af udstødningsgas havde lige torpederet mig og forsøgt at nedlægge mig. Den må da enten have været blind eller fuld eller begge dele, for normalt gør duer da ikke sådan noget…vel? Man når lige at tænke Hitchcock’s fuglene og om en due kan have Ebola eller fugleinfluenza, men efter en slurk af den kolde fadøl slår man det hen og kommer videre.

Idag er vi heldigvis tilbage på sporet, altså Mallorca-sporet, dvs. sol, sommer, pool og for Oberstens vedkommende en hyggelig blog fra balkonen her ved drinkstid. Alt imens I får nyheder fra radio Stoney så sveder alle de tre piger i Ivory Playas nye fitnesslokale. Sådan var det sku’ ikke da jeg var dreng tænker Obersten men fryder sig da over, at rekrutterne fra Camp Mosegård holder sig i form selv på ferien. I St. Sulpice dengang fik vi vist rigeligt med fitness i poolen dagen lang, og hvor skulle man også placere et løbebånd og en crossfit træner nede i Le Bourg??? På den anden side, mon så ikke B. S. Christiansen havde fundet en løsning på det, ham hørte jeg i Café Hack her til formiddag, mens jeg gik og lavede morgenmad og tænkte, han er altså for sej den mand. Tænk bare på, hvad han med sin fortid i jægerkorpsets havde gjort ved duen i Palma, hvis den havde overfaldet ham…

Jeg nøjes med et par armbøjninger – altså af drinkshånden – og vender snart frygteligt tilbage med mindre jeg i mellemtiden er blevet overfaldet af andre livsfarlige rovdyr.

Obersten