Breaking news!

Sofie har fundet en super sød veninde fra Silkeborg. Amalie (godt navn ikke også Mali ?😃). Straks er forældrene fortid og må sætte deres lid til, at Caro ikke alt for hurtigt finder en ferieflirt eller “bare” en veninde, for så sidder de gamle tilbage og er – ja gamle!

Til hele familiens store fornøjelse er den brune farve så småt ved at indfinde sig, men der er forskel på brun farve! Min er brun med røde “øer” på udvalgte steder med sløset cremering, Anja har taget patent på det rødbrune og pigerne er bare choko-brune allerede – suk det ville være skønt at være teenager igen 😜.

Vandet på stranden her ved Alcudia er heldigvis bare stadig super blåt, og under en snorkel-sceance 50m fra stranden fik pigerne og jeg da også lige et kig til en rigtig stor fisk 😱, som dog ikke havde smukke Thailands-farver 😦.

Vi nyder livet her og nu er det tid til middag i byen, da pigerne efter en længere forberedelse (apropos min blog igår) er klar til at gå ud.

SKÅL!

 

En tanke om “Breaking news!”

  1. Oberst Jespersen,
    Her taler General Henriksen. Se så at fyr styr på ørne, piger og alt hvad dertil hører. Det er jo ikke til at holde ud, når man hører om behagelige varmegrader, drinks, gode restauranter, badevand og hvad der ellers kommer frem i rapporterne fra vores fjerne koloni. I giver jo indtryk af at være på ferie!!!
    Næ, vi andre herhjemme trækkes med regn, blæst og behagelige 12-13 grader, så vi får ordnet sagerne… I hvert fald vasketøjet….
    Spøg til side, tak for indtil videre dejlige beretninger – og nyd det dernede.

Skriv et svar til amh Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *