Paragliding

Til de af jer, der følger mig på Facebook kan I se video af da Emma og Ida lettede og paraglidede over vandet i dag. Det var en kæmpe oplevelse for alle tre børn, der gladeligt sprang ud i noget vildt. Vejret var overskyet til formiddag, så hvorfor ikke udnytte det til noget sjovt 😊

Vi sluttede aftenen af i går med den mest sindssygt lækre restaurant (igen helt ude ved vandet) med en fantastisk betjening og virkelig lækkert mad. Der var seafood for enhver smag, far du ville have elsket det.

Da vi kom hjem, introducerede vi Ida til Davosajas, men det var alligevel lidt kompliceret for en der aldrig spiller kort, så hun var på hold med Simon i de to runder vi spillede. Undervejs kom vi til at tale om morfar og spilletemperamentet, der jo af og til dukker op, hvortil Simon konstaterede, at han savnede sin mormor og morfar, så vi kommer forbi til sommer, hvis I er hjemme og har lyst til besøg 😄

Frokosten i dag blev indtaget på en meget hyggelig strandbar med sofaer lige ud til vandet. Eftermiddagen blev tilbragt på solvognen ved poolen, mens de tre skønne teenagere muntrede sig i poolen. Ida har det skønneste grin, så der var flere turister, der måtte trække på smilebåndet 😄

Vi nyder det – ny status følger, vi finder wifi indimellem hernede 😉

En tanke om “Paragliding”

Skriv et svar til amh Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *