Damer, damer, giv mig damer


Selvom vi også spiller Davoserjas hernede, så er det faktisk ikke derfor dagens blog starter med vores hyggelige lille kortspilsomkvæd. Nej det er fordi, man er jo omgivet af damer hernede og, fordi ferier på Mallorca med Camp Mosegård handler om damerne først og fremmest. De er bare mest synlige hernede, om det så er på stranden, på restauranten, ved poolen eller på værelset generelt. Nu kan det jo være, at det bare er mig, jeg er mand og ser vel mest damerne på stranden, især når det som Jesper Maigård siger: “Er utroligt populært med bikini’er uden overdel i år”. Det er så ikke lykkedes ham (endnu…) at få hverken Anja, Caro, Sofie eller Emma til at smide overdelen, men han arbejder på det, ligeså hårdt som han arbejder på konstant at fortælle Anja og jeg, hvor heldige vi er med vores piger, og i år har Emma allerede efter 1½ dag i hans selskab formået at få Jesper til at sige, hvor dejlig og køn en kusine Sofie dog har.

Jesper nyder virkeligt sine ferier og sine venner på Mallorca, og han er ikke ene om det. Det ligger måske bare til navnet Jesper, men jeg bliver simpelthen også bare glad i låget over at være afsted med 4 vidunderlige kvinder, til trods for, at de tager lang tid om at blive klar, til trods for, at de ikke kan slå deres far/onkel/mand i bordtennis, til trods for, at de ikke vil smide bikini-overdelen. Egentligt tror jeg, at det er forskelligt, hvad der hjælper folk med at komme ned i gear, men jeg har på fornemmelsen, at ikke blot pigerne men også Jake har det meget godt med, at Oberst Jespersen klarer ærterne med morgenmad og frokost, borddækning og opvask, kolde drikkevarer til strandtasken, m.m. Det er for pokker da ikke så svært, jeg er bare den type, som bedst kan lide det, når folk har det godt og hygger sig, og så giver de ½ timer med mad og oprydning et par gange om dagen rigtig god mening, især med en kold øl og Tour eller lidt godt musik i højttaleren.

Nogen vil sige, at jeg forkæler pigerne hernede, skal de ikke sættes lidt i arbejde? Men hvorfor det? Forklaring: Kort efter jeg havde mødt Anja sagde min svigerfar engang til mig, at jeg skulle passe på med at ville gøre det for godt for Anja, hun skulle jo nødigt blive alt for forkælet og dermed på sigt umulig og unødigt besværlig. Jeg er ikke sikker på, at jeg fattede hans ord dengang, men jeg fulgte mit hjerte og forkælede samt begærede hende uden filter dengang i de unge år, og sørme om ikke jeg også fortsat gør det 🙂
Når jeg kigger på Caro og Jake idag, så tror jeg ikke, at jeg behøver sige det samme til Jake, som Flemming sagde til mig, for ikke blot er han 23 år og dermed meget ældre, end da jeg mødte Anja, men han virker til at have styr på det med at være kærester, være moden, opføre sig pænt og samtidigt vise Caro en stor hengivenhed uden at det kammer over. Giver det mening? 

Nå men damerne er ved at være klar til drinks, så nu vil jeg lige lave nogle lækre ting med isklumper til nogle lækre damer og så håbe, at de ikke bliver alt for forkælede, inden vi igen sætter kursen mod Danmark om laaaaaaaaang tid. 

Kh Obersten

Goddag og farvel

Klokken var 4 i morges da seks mand høj drog afsted fra Camp Mosegård. Trætte bevares men feriestemte og klar til det ukendte, som lå forude. Her snakker jeg naturligvis ikke om Ivory Playa, men om det faktum, at der var to nye soldater med i den bataljon, som Obersten tog med sig til Mallorca for at sikre sommerfreden.

Soldaternes Allerbedste Skybus fragtede os sikkert til sydens sol, og udenfor ventede som aftalt en militæreskorte kun til Camp Mosegård, så de præcis kl. 10.30 rullede op foran hotellet. Naturligvis var alt forberedt og som aftalt blev nøglerne til lejl. 414 lynhurtigt udleveret til obersten sammen med nøglerne til det lille men eksklusive studio 425, hvor den dansk-engelske konstellation skulle høre hjemme. Uden tøven fik alle mand badetøj på og strøg ned til poolbaren og en hurtig frokost, hvorefter stranden var næste stop.

Men bedst som man sidder der i baren og spiser, mødes man af en gammel kending: Såmænd ingen ringere end Hr. Christian Mou, som har sine to rekrutter Viktor og Frederik med på øvelse. Efter en lynende skarp analyse fandt Mou og obersten hurtigt ud af, at Hr. Mou kunne hjælpe obersten ud af suppedasen :-), som bestod i en frygtelig og potentielt farlig ikke-eksisterende lagerbeholdning af kolde 1664. De to indgik derfor en kortsigtet men lukrativ drinksaftale, hvori Mou ville bringe kolde 1664 til lejl. 414 mod til gengæld at få lov til at nyde udsigten på den fantastiske altan.

Hvor længe gælder aftalen så? Tja, Mou stikker hjem til DK imorgen allerede, så mens vi siger goddag til Ivory, er der andre som må sige farvel. 14 dage i 30 grader og høj sol kan være en udfordring, men her kommer man straks til at tænke på et gammelt ordsprog: It’s a dirty job but someone’s got to do it!

Nu får jeg besøg på altanen af hele bataljen, det er drinkstid!

Obersten