MaryLou | Steenstrup Blog

Kære Alle.

Jeg er blevet tilbudt nye udfordringer, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg har løbende holdt mit netværk i live siden mit exit hos Ganni. Velvidende, at jeg på et tidspunkt måske ville komme til at savne den kreative vinkel i min nuværende stilling.

Jeg har i dag underskrevet kontrakt på en stilling som ansvarlig for Visual merchandising i Ilse Jacobsens univers. Stillingen er nyoprettet, og jeg kommer til at arbejde tæt på retail især, men naturligvis også med design/marketing og franchise/wholesale. Ilse Jacobsen hersker i Hornbæk, hvor hun også har åbnet et kurbad til hendes spa linie og en fin blomster butik. Det er perfekt, de dage jeg ikke farer rundt i butikker og styler, kan jeg cykle til arbejde.

Jeg kommer til at arbejde med Kamilla Hoffmann 🙂 Hun sidder i design afdelingen. Så hun laver de fine sager, jeg sørger for de ser godt ud i butikkerne og showrooms.

Ilse har ry for at være lidt humørsyg… men da jeg jo har prøvet lidt af hvert efterhånden, mener jeg at være godt rustet. Og mine batterier har ladet pænt op det sidste års tid. Tilmed kender jeg min kommende chef på forhånd, og ved hun vil passe godt på mig 🙂 Det er hende der satte mig forrest i køen til stillingen.

Knus

Endnu engang tak fordi I får smilebåndet aktiveret på fineste vis her i blog universet 🙂

Nu hvor jeg ikke har fået blog’et hver dag, må I bære over med et langt indlæg af slagsen.

Vi MaaC’ere kom som bekendt det meste af vejen til vores destination i Italien for godt en uge siden. 100 km før mål sprang slangen til turboladeren af. Den var åbenbart ikke blevet ordentligt fæstnet efter sidste servicetjek for en måned siden. (Udover en anden slange, som vi dog nåede at fange inden vi kørte på ferie!) Vi troede vi var punkteret – PUF ! Og så gik det ellers trægt med at køre videre. Okay, at strande på en skummel parkeringsplads kl 20 en søndag aften i Italien — det kan ikke varmt anbefales. Men vi blev efter megen debat frem og tilbage hentet, og bugseret/fragtet den forkerte vej, til et midlertidigt værksted hvor bilen skulle holde, indtil Mercedes i en nærliggende by åbnede igen. Casper var der ikke plads til, så han måtte blive i bilen på laddet, som i øvrigt tippede med (mindst 😉 30 grader, da bilen blev hevet op. Albert og jeg brød sammen i tragi komiske stor grin, for vi troede vitterligt at lad vognen ville tippe over. Med Casper!!!Forhjulene og kørehuset var temmeligt højt i vejret ! Foto medfølger….Casper kunne godt se vores reaktion og nåede at indfange vores lettelse da vognen faldt på plads igen.

Nuvel, en taxa til hotellet blev det så til. Og det viste sig at være en god beslutning. (Udgifter div. med bil skrammel tørrer vi helt sikkert af på SOS og Mercedes). Hotellet – og landskabet – viste sig nemlig at være et lille paradis at strande i. Hotel Posta Marccuci er lige genåbnet for 3 mdr siden med nye ejere. Ambitionen er, at lave et luksus hotel, men indtil de har fået “løftet” det sidste, (hotel managerens egen formulering), var vi så heldige, at kunne købe en relativ fornuftig ugepakke med halv pension. Bevares, bruserne var da af ældre model, men i helhed var hotellet fantastisk! Personalet var enestående søde, og vi fik farvel gaver og lune håndtryk da vi tog hjem 🙂 Vi er vel nok også den familie der har benyttet flest kroge og aktiviteter på hotellet, når nu man “strandede”; og det gav naturligvis anledning til samtidigt at få en del gode snakke med personalet hele vejen rundt. Og der var heldigvis mange kroge at afsøge. Selve hotellet (og tilhørende wellness koncept) er gammelt, og det var sjovt at se forvandlingerne gennem tiderne. Vi undersøgte sort-hvide billeder af kendisser der lå i de lune kilder med sne langs pool kanterne. Mange fine billeder i det hele taget…hotellets biblioteks stuer havde også de skønneste kunstbøger om området og vin, udover en imponerende kunstsamling i det hele taget. Amalie og jeg nød at bemærke, at de hver dag plukkede blomster i deres have anlæg og satte i vaser rundt omkring. De havde også en meget hyggelig bar, med pladespiller og ejerens private pladesamling. At høre Bryan Ferry på vinyl og få en drink over et kort spil efter en lang dag i solen…hold da op… jeg var salig. Amalie fik sig i øvrigt en mægtig god ven i baren, som opfandt en “Amalie special”, hvilket var obligatorisk for Amalie at få hver dag inden middagen.
Halv pension viste sig i øvrigt at være rigeligt med mad hver dag. Morgenmads buffet, så ungerne var helt rustet sen formiddag. 4 retters menu hver aften: salat buffet, lille pasta ret, kød ret og dessert. Maden gjorde vi vores bedste for at løbe af i områdets bjergbakker. Puha – det var hårdt for lille mor at løbe med fodbold sønnike…han sværmede interval træning omkring mig – tålmodig og godmodig som han er 🙂 Albert var i øvrigt også Bjørn Borg eller Boris Becker kongen på hotellets tennisbane, hvor Casper dog fik lavet et okay McEnroe comeback efter fire dage i hård træning. (Det er jo 35 skønne varmegrader dernede). Vi er blevet lovet revanche med receptionisten 🙂 Alt imens Amalie nærmest gik i ét med de grønne pools, så hendes hud blev silkeblød og er i siddende bil stund ganske udtørret pga klima ændring! Godt den søde wellness dame fik prejet os en af hendes cremer. Hun har smilet fra hendes station til Amalie hver dag imens hun plaskede rundt, og vidste nok godt at huden ville blive lidt påvirket trods alt. Hver onsdag og lørdag arrangerer hotellet aftenbadning i de termiske mineralske vande. Det måtte vi naturligvis også prøve. Her fulgte gratis Prosecco, te, frugt og deres traditionelle mandelkager med. Altsammen fra det lokale område.
Ikke at forglemme den skønne pétanque bane, omkranset af aldrende blomsterbede og med ægte trækugler, der havde mistet farve efter mange års brug og liggen i sol. Den forsømte vi faktisk en smule…tsk tsk.
Bagno Vignoni pletten kan altså til gengæld varmt anbefales. Jeg skal nok sende lidt billeder.

Som de fleste af jer også ved, er dette område tilfældigvis nærmest nabolag til Emiliekildernes italienske “hjemstavn”. Jeg må endnu engang hjerteligt takke Henrik & AM for at sætte os i forbindelse med jeres kære veninde Giuditta. Hun fixede bil situation; og forkælede os stort på deres skønne vingård. Alle man har kær burde besøge Nostra Vita. Et særligt livs værk hendes far har skabt må man sige 😊 Og skønt at være en smule på vintur også. For hold da op, hvor er der meget god vin i Toscana. Vi kan også godt forstå I er glade for smukke Montalcino. Vi vender helt sikkert tilbage til deres sommer vin/jazz festival på det gamle fort. Tilbage i Val D’Orcia dalen i det hele taget! Der er mange paralleller til vores barndomsture i St Sulpice. Og med ligeså meget charme og hjertevarme i Italien. Tournesol marker, duften af vin, lyden af meget flittige chikader, ro, tør jord, smukke landskaber med cypres striber og særligt sollys der hviler på en bestemt måde over bakkerne, frugter der smager ekstra sødt, lavendler, god ost…..og meget mere usagt. Alt det der udgør ingredienser til ægte ferie.

Således nåede vi lige at få bilen igen inden weekend, og dermed nappe et par skønne udflugter og begå os en smule i det lokale supermarked.

Nu er vi så tilbage i Europas motorvejs net.
Vi overvejede at lægge et par dage til ferien og krydse Emiliekilderne, men der er lidt derhjemme der kalder. Således strøg vi i går til et sjovt lille Bed&Breakfast sted i Como, hvor vi troede vi skulle have en uformel bid mad med view til den mægtige sø. Men altså….da vi var gået til Como centrum ramte et monster dyrt og turist gejlet gadebillede. Man skulle næsten tro George Clooney sad udstillet et sted! Det gjorde han nu ikke, men vi fik da en skøn spadseretur ud af det. Gaderne indeni Como er sådan set charmerende nok, og der var mange fine butikker. Men det endte i den grad med kikset pizza og stående quick view til søen. Vi nåede lige med nød og næppe tilbage til vores B&B værelse, inden et af de seriøse tordenvejr ramte. Her faldt vi mageligt i søvn i et hyggeligt familie tårn værelse. Når jeg kravlede op på en stol kunne jeg titte ud af et lille vindue, og fornemme every day life i Como bjergene 🙂
I morges vågnede vi op til sødeste mama og pappa, der ivrigt trakterede luksuriøs morgenmad til os. Det var en ret fin oplevelse at gøre stop i et hjem på en Scweizisk bybakke. Det er meget anderledes og pudsigt at plumpe ned i et privat villa koncept. Amalie og jeg blev ret gode venner med huskatten, som lignede Valde af pels, men Amalies Mooly bamse af fjæs. Kæmpe store orange øjne – totalt uimodståelig 🙂 Den mjavede på en sød måde når vi aede den. Dem vi boede hos talte ikke så meget engelsk, men mit sølle italienske fangede noget med en særlig skotsk race…. I kælderens garage holdt den fineste lille Fiat med über kvali læder kuffert taske på bagsmæk. Sammen med familiens motor cykler og cykler man kunne låne. Det der med at cykle i udlandet, det gad jeg godt at prøve en dag. Men hver ting til sin tid…

Nu er vi tæt på Kassel og føler os nødsaget til at hvile bilens køre pedal inden den velfortjent vender helt hjem til DK. I nat har vi fundet et last minute offer i Hildesheim. Med lidt held er der ophold i det tyske regnvejr, så vi lige kan nå at opleve byen der er blevet genopbygget efter 2. verdenskrig sønderbombningen….

Indtil videre har vores hjemrute været god, vi har 7-9-13 undgået kø so far. Men vi må vist se om der er blot et par lange bukser i kufferterne, for nu er 35 grader pludseligt blevet til 15!