Hej derhjemme.

Så er vores ophold i dejlige Santa Barbara ved at være slut. Klokken er 23.24 lokal tid. Den sidste Anchor Steam øl brygget og købt i San Francisco er drukket, og den sidste tur i den dejlige pool her på Lemon Tree Inn er svømmet. Imorgen går turen mod LA og et BBQ besøg i Lancaster hos Casper og familien tæt ved Edwards basen, som vi også får at se. Vi skal i Universal Studio og på jagt efter kendte hænder og fødder på diverse stræder i Hollywood.

San Francisco med charmen, de bakkede veje, de gamle sporvogne og the usual suspects med Golden gate og Alcatraz i centrum var en stor oplevelse. Monterey var hyggelig med havnen, mågernes skrig og lugten af søløver, og hotellet Portola var en skøn blanding af romantik, gammeldags mørkt træ i indretningen samt moderne faciliteter. Turen ned langs Highway 1 blev først rigtig flot og fascinerende efter Monterey, men så fik vi også hårnålesving, søelefanter og kig til hvaler til den store guldmedalje.

Det blev en dejlig tur, som førte os til den charmerende badeby Santa Barbara med den smukke havnefront og de brede strande. Her har vi nydt livet med badning i Stillehavet, beachvolley og lækre fiskerestauranter.

Men intet slår foreløbigt dagens hvalsafari med Condor Express. Vi var helt tæt på først 2-3 pukkelhvaler samt en mindre vågehval, og derefter på tusindvis af delfiner og ikke mindst endnu en flok pukkelhvaler (en familie på 7), som vi fotograferede og videofilmede, mens de sprang efter og spiste kril samt slog med halerne helt oppe ved havoverfladen. Hvilket fantastisk syn, som jeg iøvrigt fik optaget på video og kan dele med Jer på Dropbox.

Efter en uge med masser af oplevelser må vi konstatere, at nok er  Californien svimlende dyr, men det er foreløbigt pengene værd, og fornemmelsen her er, at det såmænd nok fortsætter i det spor på resten af turen.

Kh Jesper & co.

Hej derhjemme.

Vi er ankommet til Staterne, og SAS bragte os alle 9, store som små, vel over Atlanten i et alt for gammelt Airbus A340 fly. Sæderne sådan set OK, men i disse iPad tider er det ikke OK med et entertainment system, hvor man ikke selv kan starte sin film, når man gerne vil se den! Det svarer lidt til, hvis Video on Demand og Netflix ikke var opfundet endnu…!

San Francisco (SF) er dejlig, og vi har allerede oplevet rigtig meget. Vi har set Union Square og spist på en ægte amerikansk diner. Vi har cyklet over Golden Gate til Sausolito og sejlet hjem igen, og naturligvis har vi kørt på én af de gamle Cable Cars Powell & Hyde og stået helt yderst på hele turen fra Powell Street til Fishermans Wharf.

Idag har vi været på Alcatraz og følt den kolde fængselsstemning der. På vej hjem kom der havgus, så vi besluttede at varme os lidt med frokost og en kold Californisk Chardonnay på Swiss Italian Fish restaurant på Pier 39. Nok ikke det billigste sted at søge tilflugt, men det var godt :-). SF er helt fyldt med turister, og det mærker man overalt, for der er kø og atter kø til alle ting ligefra toiletter til transport. Men, men vi tilgiver hurtigt SF dette, for vejret er fint og selskabet endnu bedre.

Vores hotel Orchard Garden ligger ved indgangen til Chinatown lige et par blokke fra Union Square. Vi kan ikke forlange et bedre nabolag, og hotellet er et mindre og meget velkørt 4-stjernet hotel med meget hjælpsomt staff og en dejlig tagterrasse. Her skal vi i aften mødes med Helle & Ulrik og deres børn til en drink, inden vi alle 13 går på italiensk restaurant i nærheden.

Lige nu har farmand fået et pusterum til et blogindlæg mens resten af selskabet shopper lidt, og man ved aldrig hvornår det sker næste gang, men vær forsikret om, at når det sker, så skriver jeg del 2.

Kh Jesper

Nej det er ikke et indlæg om fagforeninger og pampere men et kort stemningsbillede fra Nordby her på en skøn Langfredag.

Fin Fanø Frokost – 3F – er lige netop det vi er ved at varme op til herovre. forberedelserne har været igang siden igår, laks og ål står og dufter og så er bordet dækket med masser af æg.

En stor hilsen til alle Strupper og Blog-skrivende familiemedlemmer i det ganske land, og blot for lige at gøre det helt klart: Vi har forsyninger nok efter en hyggelig tur til Citti Grossmarkt igår, hvor Audien blev pakket som en Indisk bus på vej fra Mumbay til Delhi!

SKÅL!

Kære alle

Nu var det næsten blevet pinligt, at jeg ikke har skrevet på bloggen i så lang tid. Problemet er , at hverdagen ikke efterlader megen tid, og man sidder jo tit og tænker, at der skal da også være lidt at skrive om. MEN, så kom jeg i tanke om, at bloggen jo netop er et sted, hvor man gerne bare lige må smide nogle få ord ind i familiehyggen om lidt af hvert, og det være sig hermed gjort.

Igår lørdag var lidt af en afslapningsdag for hele familien. Caro skulle lave lektier og Sofie havde en legeaftale, så Anja og jeg tog til Lyngby for at dække lidt akut opståede mangler i garderobeskabet. Det blev ikke til så meget i indkøbsposen, men da vi kom hjem med svinemørbraden og proklamerede den skulle serveres med flødekartofler og salat, kom der lidt liv i pigerne eller rettere i køkkenet. Sofie er ikke nogen kartoffelpige og ville gerne lave sin egen pastasalat til maden, og Caro ville gerne lave vores salat. Musik blev der sat på, og så var der ellers fuldt hus og disco i køkkenet. Det var så hyggeligt for den gamle farmand, og pigerne var super glade for at stå for egne retter. Det må vi have mere af, og mon ikke et nyt køkken vil kunne trække pigerne i forklæderne endnu oftere…? Det satser jeg i hvert fald på.

Idag søndag er Anja med Caro til badminton i Ringsted hele dagen. Hun har vundet mix rækken men måtte se sig slået i damedouble semifinalen. Lige nu spiller hun Single kvartfinale, og Caro er tæt på en oprykning til Mesterrækken i U17 nu. Guderne må vide hvornår de to damer er hjemme i aften…
Sofie og jeg har så været til Beach-håndbold stævne i en stor hal på Refshaleøen. HIK U12 årgangen stillede op med 4 hold, som alle var blandet af 1., 2. og 3. holds piger. Sofies hold gik hele vejen og vandt stævnet, og selvom Sofie er den nyeste af alle HIK’erne og fra 3. holdet, så fik hun scoret en del mål og sikrede sejren i deres afgørende 3. puljekamp med et Golden Goal i forlænget spilletid :-).

Fortsat god søndag til alle Strupper i det ganske land.

KH fra Camp Mosegård

Nogle gange er morgenlyset bare smukkest om efteråret 🙂

 Idag troede vi at Caro’s smykker fra konfirmationen var blevet væk eller stjålet. Det viste sig heldigvis, at hun bare havde glemt hvor hun havde gemt dem, da vi skulle på ferie til Mallorca…2 timers gennemrodning af hele huset endte således godt :-).

Vi håber også at det gik godt i Eremitagen idag for hele familien fra Emiliekilden.

Knus

SCAJ

Nu er Bloggen jo ikke et sted, som skal bruges til at prale, men jeg er sikker på, at I bærer over med mig denne gang :-).

Spillede 36 huller golf på den fremragende bane Scandinavian igår, samme bane som jeg spillede for et par måneder siden, hvor jeg vandt en turnering sammen med tre andre efter en katastrofestart efterfulgt af et stort comeback på bag-ni. Og det er så her det med igen kommer ind, for jeg vandt igen igår efter et stort comeback på bag-ni.

Vi spillede først Texas Scramble på New Course, som er en utrolig lang, svær og smal bane, hvor der ikke er plads til nogen skæverter overhovedet. På trods af solidt spil fra undertegnede og holdet tabte vi til det andet hold pga. putteproblemer. De greens var ligesom et billardbord, og de var reelt for svære for mig, der aldrig har prøvet noget lignende.

Efter en frokost blev vi sendt ud i 2-bolde på den anden bane Old Course, og vi skulle spille hulspil mod én fra det andet hold. Jeg kom op imod værten Peter (manden til Anjas LC veninde Annette) i den sidste bold. Peter, som har hcp. 9 og har hjemmebane på Scandinavian, spiller 6  af 7 dage i ugen mod mine 6-7 runder om året! Jeg tog føringen med en par på første hul, men så tog Peter fat med fejlfrit spil som en anden Tiger Woods og var 4up efter 9 huller. MEN på 10. hul begyndte mit umulige Ian Poulter-agtige comeback så, og jeg spillede lige pludseligt fremragende golf og puttede som en drøm, hvilket betød, at jeg på 13. hul allerede havde udlignet Peters føring. De næste 4 huller var ligesom en Ryder Cup med det ene super slag efter det andet fra begge parter og med adrenalinen pumpende rundt i kroppen på fuldt drøn. Jeg tog føringen med en par på 16. hul og lavede lige en par mere på 17. hul for at vinde kampen ved at være to point foran med ét hul tilbage.

22 point på bag-ni og en stor golfoplevelse på 36 huller rigere blev det en sand sejrsmarch opad 18. hul til det flotte klubhus. Man skal aldrig give op i sport, for det er sjældent for sent at sætte en slutspurt ind :-).

The Winner

Udover at dette utvivlsomt bliver en stor begivenhed har Badminton Danmark lavet en konkurrence for danske ungdomsspillere, hvor de kan vinde en tur til China Open med det danske landshold i badminton.

Gæt hvem der er blevet blikfang for denne konkurrence på Badminton Danmarks hjemmeside?

http://denmark2014.com/cms/?&pageid=14372

Men når det er sagt, så er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Jeg tror i hvert fald ikke, at der kan være mange flere hjørner af poolen og af stranden, som vi ikke har besøgt, og pigerne har fået købt de venindegaver, som er helt og aldeles obligatoriske på en ferietur til Mallorca. Læg dertil, at vi er ved at være helt nede i gear alle 4, og det betyder at ferien har opfyldt sit formål, og så er vi ved at være klar til at tage hjem for denne gang.

Nede i gear betyder helt enkelt, at pigerne er længe oppe sammen med venner her på hotellet, og at Caroline først kommer “hjem” efter at vi andre er gået i seng! De går nu ikke i byen eller noget, hygger bare her på hotellet. Det betyder igen, at pigerne – inklusiv min kone – sover længe om morgenen og først får serveret morgenmad kl. 10. Så er der 2-3 timer til at sole sig hvorefter farmand har forberedt frokost på værelset, og kl. 15.00 er vi igen igang med pool eller strand i 2-3 timer. Senest kl. 17.30 bevæger jeg mig som den første op og bader samt laver drinks, læser nyheder og skriver blogs. Alt i alt betyder denne rytme, at ingen af os får for meget sol eller for lidt mad og drikke. Jeg får nok forholdsmæssigt mere drikke og mindre sol end de andre, men sådan er det vist generelt med mænd i vores familie…:-).

Imorgen er det den store farvelaften, og planen er at tage op til restaurant Mirador på Mont Victoria, hvor vi kan spise gourmetmad på kanten af en klippe og se solnedgangen over Pollenca bugten. Det kan man da kalde at slutte af med stil. Læg dertil at pigerne er helt ovre deres småskavanker fra den første uge, så er vi egentligt ret godt tilfredse med os selv og med ferien, selvom hotellet ikke kan få topkarakter pga. de mange småbørn, larmen ved poolen og den eklatante mangel på solstole man oplever hver dag.

Måske jeg slutteligt lige skulle afsløre et lille mysterium fra én af mine første blog hernedefra, nemlig spørgsmålet om, hvorfor jeg kaldte indlægget Daseferie med Dante? Nej, det må man enten selv finde ud af ved at læse Dan Browns nye bog Inferno eller spørge mig ved lejlighed face-to-face. Vi kan jo ikke afsløre alt på denne ferieblog, selvom jeg er klar over, at der har været mange og lange indlæg, men forhåbentligt har I haft glæde af dem? Anyway, hvis der har været for mange, så er det skidt, men måske det alligevel er godt for noget, obersten har således haft en særdeles god undskyldning for at gå op på værelset til en drink, og det er da godt for noget! 🙂

På magisk vis er det blevet tid til endnu en ammunitionspåfyldning, så i dronningens navn siger vi SKÅL.

Oberst Jespersen

En lidt sær titel til en lille kort aftenblog fra Mallorca, men ikke desto mindre meget retvisende. Idag blev vores piger “bortdømt” fra loungepoolen, idet de jo ikke er 18 år. Det i sig selv er jo OK, hvis bare der var andre steder man kunne finde en solstol på det her børnehotel af en anden verden, når man kom ned til poolen lidt senere om morgenen end alle de stakkels forældre, som har medbragt børn i alderen 0-5 år! Men vi sover altså længe og så er det med solstole slut, og det prøvede jeg naturligvis at forklare de to livreddere, som insisterede på, at vores piger skulle forlade loungepoolen.

Desuden kan det være lidt svært at sove på højre side for undertegnede de sidste par nætter, for et bøjet ribben og et stort blåt mærke omkring højre skulder kan i den grad mærkes. Det var såmænd bare en stor tysker der mente, at vores lille hyggelige vandpolo kamp var ligeså vigtig, som de verdensmesterskaber i samme sportsgren der lige nu foregår i Barcelona.

Stranden var fantastisk idag på endnu en varm dag hernede, og nu er familien ved at gøre sig klar til en aften i det gamle Alcudia, mon ikke både iltre livreddere og van(d)vittige tyskere er glemt, når den første slurk AN/2 ryger indenbords?

Har lige nået at se Rikke Møller Pedersen sætte ny verdensrekord i 200 meter brystsvømning, så er der da lidt af efterligne i morgen tidlig, når jeg svømmer i loungepoolen før nogen andre ankommer….

Obersten (en lille smule vred stadig).

Hvad betyder det sidste ord egentligt? Mange ting går jeg ud fra, men for os hernede er det lidt følelsen af, at ferien er godt inde i sin anden uge, og det er ligesom om, at vi har oplevet det hele før. Hvad mener jeg så med det?

Sofie har fundet en super norsk veninde, Nora, som er hernede sammen med sin far og nogle andre nordmænd. Faderen er i oliebranchen og kender godt til Esbjergs indtog på denne scene, onklen er politimand, og sammen med resten af familien kommer de fra Trondhjem. Man kan hverken se eller mærke, at Nora er et år ældre end Sofie, men hun er frisk og har helt samme lidt frække, uimponerede og udfordrende stil som Sofie. Men vi har oplevet det før, venskabet bliver så godt, at det faktisk hæmmer vores aftenaktiviteter lidt, det er dog OK.

Caro har fundet sammen med et mindre slæng af især drenge men også piger i hendes alder, som hun er sammen med det meste af dagen om det så er i poolen, på fodboldbanen, i vandvolley for teenagere eller om aftenen efter “lukketid”. Det skulle ikke undre om én af drengene finder anledning til at kysse vores kønne datter meget snart…

Anja og jeg forsøger at slappe af, men varmen er slem i denne uge, og da vi begge har læst vores bøger færdige indenfor de sidste par dage, så er vi faktisk begyndt at kede os lidt. Jeg ved godt det lyder sindsygt og utaknemmeligt. men som omtalt tidligere, så er størstedelen af gæsterne på dette hotel småbørnforældre, og de er umulige at starte en dialog med. Vi gik derfor til stranden idag, og det var ikke nogen dårlig beslutning. Vinden tog den værste hede, havet kølede os ned ind imellem og den norske oliemagnat sad ved vores side, og vi fik vendt det meste af verdenssituationen sammen med ham mens børnene hyggede sig i hver deres lejr.

Nu skal det jo ikke lyde som om vi aldrig er sammen med vores børn på disse ferier, for det er vi, men det er som oftest ved alle måltiderne. Morgenmad og frokost laver farmand på værelset og der er mødepligt, mens middagen nydes i byen eller på hotellets ganske fine restaurant med underholdning. Igår var vi på en dejlig spansk restaurant i Alcudia havn helt ude på spidsen af molen, hvor alle de store lystyachter ligger, heriblandt Michael Schumachers grå monster yacht. Vi sad helt ud til havet og masser af sejlbåde der lå for anker, og jeg fik den skønneste paella med alt godt fra havet og en Mallorcinsk Marcia Batle rødvin – uhmmmmm.

Det tomme glas ved siden af mig fortæller mig nu, at dagens Blog indlæg er slut, for ellers bliver det svært at nå en re-fill inden vi skal ud at spise, for satan det er hårdt at være på ferie :-).

Hilsner fra Camp Mosegårds hårdt feriende bataljon.